Derfor vil han ikke have sex:
11 grunde til at mænds manglende sexlyst
For mange mænd er manglende sexlyst tabu. Det er et maskulint ideal at være en potent og viril elsker, som altid får en erektion (læs mere om mandens fysiske reaktioner på netdoktor.dk).
Derfor oplever mange mænd nedsat sexlyst som noget skamfuldt. De ikke har lyst til at tale om det, men det efterlader kvinden forvirret og usikker. Derfor har jeg skrevet denne artikel til kvinder, som gerne vil forstå deres mand. Er du nysgerrig på din mand, anbefaler jeg også, at du finder hans erotiske arketype.
Her får du 11 typiske grunde til, at din mand ikke vil ha’ sex:
- Han vil ikke tilpasse sin lyst
- Han frygter at blive afvist – lav sex-selvtillid
- Han keder sig
- Han føler sig ikke som mand
- Han er såret og vred
- Han vil anerkendes
- Han er træt
- Han er stresset
- Han foretrækker porno og onani
- Han har præstationsangst
- Hans testosteronniveau er lavt
Læs også: Sexologen kan hjælpe med manglende sexlyst
1. Han vil ikke tilpasse sin sexlyst
Mænds og kvinders sexlyst er ofte forskellige. Og derfor har mænd og kvinder forskellige ønsker til sex og intimitet.
Ofte får kvinden lov at bestemme, fordi manden oftest har størst sexlyst, og derfor mere eller mindre frivilligt indordner sig kvindens ønsker. Men hvis manden altid føler, at han skal tilpasse sin seksualitet, for at please kvinden, mister han lysten.
Mandens sexlyst er typisk mere fysisk og mindre følelsesorienteret. Det betyder, at når han har en erektion, vil han egentlig bare i gang uden for mange omveje. Derfor gider mange mænd ikke lange forspil. Han ønsker en udløsning, og så rulle om på siden uden at skulle have dårlig samvittighed.
Endelig forstår mænd ikke altid kvindens behov for kærlighed og følelsesmæssig nærhed. Han har hørt, at han skal sørge for at varme kvinden op i løbet af dagen, flirte, sende søde sms’er osv. Men han forstår ikke rigtig hvorfor. Han behøver ikke følelsesmæssig nærhed for have sex. For ham kommer nærheden måske først under eller efter sex.
Det korte af det lange er, at en mand tit skal gøre en masse, som han måske ikke har lyst til, for få sex. Så hvis du som kvinde oplever, at din mand ikke længere gider sex, så overvej at gøre det mere på hans måde.
Fx kan du tilbyde ham et morgen-blowjob, gi’ ham et håndjob, mens I ser porno, ha’ sex i bilen når lysten kommer over ham, gå med til en quickie uden snak osv.
I længden har du ikke lyst til, at sex kun foregår efter hans hoved. Så forslagene er kun beregnet til at kickstarte hans manglende sexlyst. Når først jeres sexliv har fået ny energi, så tal om jeres forskellige behov og ønsker.
Jeg anbefaler mange par, at de engang imellem skiftes til at ”bestemme”, hvordan de vil have sex. Det er en nem og sjov måde at variere sexlivet.
Læs også: Sex og seksualitet: Er der forskel på mænd og kvinder?
2. Han frygter at blive afvist
Ofte tager manden mest initiativ til sex. Men hvis kvinden afviser ham igen og igen, mister han til sidst modet. Han får dårlig selvtillid og stopper med at tage initia
Tænk over, hvor ofte du afviser ham, og overvej om du kan afvise ham på en bedre måde. I stedet for blot at undvige ham, så sig: ”Jeg har ikke rigtig lyst til sex lige nu, fordi jeg er træt. Men i morgen formiddag kan vi hygge os.”
Husk også at fortælle ham, at du er glad for, at han begærer dig, og tit tager initiativ til sex (forestil dig, at han ikke gjorde!).
Mange mænd savner at deres kvinde tager mere initiativ til sex, så hvis du savner sex, så vent ikke kun på at han gør noget. Tag selv initiativ.
Læs også: 5 stadier i din seksuelle udvikling
3. Han keder sig
Når man har været sammen et stykke tid bliver sexlivet ofte rutinepræget. Det er de samme 3 stillinger på 7 min.
For nogle betyder det velkendte tryghed, hvilket åbner dem endnu mere for sex og erotik. For andre kvæler rutinen sexlysten (det afhænger bl.a. af din erotiske arketype).
Her er nogle forslag til forandring:
- Køb noget frækt undertøj og overrask ham
- Besøg en sexshop sammen og bliv inspireret
- Prøv en ny stilling
- Ha’ sex et andet sted en soveværelset
- Tag på kæresteweekend i et sommerhus eller på hotel
- Kys, flirt og rør ved hinanden i køkkenet, bilen, skoven eller et andet nyt sted
- Del en fantasi hver
- Tænk tilbage på det frækkeste sex i har haft
- Se hinanden i øjnene under sex
- Ha’ romantisk kærligheds-sex, hvor det kun handler om at give kærlighed
- Ha’ vild sex, hvor det gælder om at være så liderlig som mulig
- Ha’ langsom sex, hvor det gælder om at være nærværende
Du kan finde mere inspiration her: Erotisk intelligens – sex og erotik i det faste parforhold
4. Han føler sig ikke som mand
Følelsen af kedsomhed kan også hænge sammen med manglende polaritet. Polaritet skabes, når begge parter opfører (og opfatter sig) som mand og kvinde. Problemet er, at de moderne kønsroller nogle gange bliver lidt for neutrale i en almindelig hverdag. Og det går ud over polariteten og tiltrækningen.
Derfor har både manden og kvinden ansvar for, at det hele ikke bliver gråt-i-gråt. Manden skal engang imellem finde sin indre kriger og handyr, og kvinden skal engang imellem være ekstra feminin, vild og fræk.
Du kan vække din mans maskulinitet ved at være mere feminin, når I er sammen. Ved at flirte, være åben, lysende og kærlig. Eller fortælle ham at du er glad for at have en maskulin stærk kæreste, som kan passe på dig, så han føler sig som Tarzan.
5. Han er såret og vred
Både mænd og kvinder kan miste sexlysten, hvis der er følelsesmæssig afstand. Men til forskel fra kvinder er mænd ofte dårlige til at sætte ord på deres følelser. Derfor tager de sjældent initiativ til at tale om tingene.
Lås også: Tavse mænd – derfor siger han ikke noget
Hvis din mand ikke har lyst til sex, kan det være tegn på, at han er såret. Spørg ind til hans følelser, men regn ikke med, at han har lyst til at tale om det.
En bedre strategi er at give ham kærlighed, så han føler sig accepteret og elsket. Put dig fx ind til ham og nus ham i håret, på brystet eller i nakken. Eller giv ham massage, så han falder til ro.
6. Han vil anerkendes
For mange mænd hænger sexlyst og potens sammen med, at de føler sig stærke, succesfulde, kompetente og gode.
Hvor kærlighed måske er dét, kvinder allerhelst vil have fra deres partner, så det for en mand følelsen af at være dygtig, god, kompetent og stærk. Måske er det et levn fra stenalderen, hvor mandens værdi afhang af hans præstation som skaffedyr.
Hvis du kritiserer for meget, og roser for lidt, mister han selvtillid som mand, og derfor mister han også lysten til sex.
En god tommelfingerregel er, at hver gang du kritiserer eller retter på ham, skal du rose og anerkende 5 gange.
Læs også: Tænder du spontant eller skal din partner tænde dig?
7. Han er træt
Hvis han er træt og udmattet, har han ikke energi til sex.
Hvis træthed er et problem, så er en simpel løsning, at finde tid til sex om morgenen eller midt på dagen. Manges sexliv er blevet ødelagt af, at sex kun finder sted kl 23, hvor begge er trætte.
Faktisk topper mandens testosteron om morgenen. Så det er endnu en god grund til at ikke at vente til om aftenen med sex.
Gør det til en fast vane, at gå en halve time tidligere i seng, og stil vækkeuret en halv time tidligere. Brug de ekstra 30min til at putte, nusse og sexe.
8. Han er stresset
Stress sætter kroppen i en alarmtilstand, som gør det fysisk umuligt at få en erektion.
Mange mænd er stressede, uden at de ved det. Men kroppen sender et tydeligt signal i form af manglende sexlyst og rejsningsbesvær.
Hvis han er stresset, bliver det kun være, hvis han føler sig presset til sex, for det gør ham kun endnu mere stresset.
Læs også: Guide til tantrasex
9. Han foretrækker porno og onani
Nogle mænd bliver afhængige af porno. Det er nemt, trygt og han kan få det, som han vil ha’ det. Men hvis porno fylder for meget, kan det gå udover jeres sex- og kærlighedsliv.
Du kan evt. foreslå, at I ser porno sammen. På den måde bliver porno ikke noget, som skaber afstand. I stedet kan oplevelsen bruges til at styrke den seksuelle og følelsesmæssig kontakt.
Pornoafhængighed kan være svært at slippe af med. Derfor anbefaler jeg også professionel hjælp i form af parterapi og sexologisk rådgivning.
10. Præstationsangst og rejsningsbesvær
Mange mænd lider af rejsningsbesvær og præstationsangst i sengen i perioder, hvilket selvfølgelig kan gå ud over sexlysten.
Vil du have gode råd mod præstationsangst og rejsningsbesvær skal du klike her: 5 gode tips mod rejsningsbesvær.
Her kan du læse mere om fysiske og psykiske årsager til impotens.
Læs også brevet i brevkassen: “Han kan ikke få den op at stå med mig.”
11. Hans testosteronniveau er for lavt
Manglende sexlyst kan hænge sammen med lavt testosteronniveau.
Der er flere grunde til et lavt testosteron niveau: Først og fremmest påvirkes testosteronniveauet af alder. Jo ældre, desto mindre testosteron producerer kroppen. Derfor falder sexlysten typisk med alderen.
Derudover er overvægt en af de væsentligste årsager til lavt testosteronniveau.
Et lavt testosteronniveau kan også hænge sammen med zink- og magnesiummangel. Det kan nemt undersøges, ved at tage et kosttilskud i en periode, og mærke om det har en effekt.
Søvn, motion og sund kost kan også bidrage til et højere testosteronniveau, et bedre forhold til sin krop og et generelt højere sexdrive.
Læs også: 10 grunde til kvindens manglende sexlyst
PS:
Rejsningsbesvær og præstationsangst kan ramme selv den bedste. Vil du have gode råd mod præstationsangst i sengen og rejsningsbesvær, kan du få 5 gode tips mod rejsningsbesvær.
Folk spørger også om:
Hvorfor har min mand ikke lyst til mig?
Hvordan får jeg min mand til at få lyst til mig?
Opdateret d.10 juli 2022.
10-7-2022Derfor vil han ikke have sex! – 11 grunde til mænds manglende sexlyst.Bevidsthed.org