Når mænd trækker sig og lukker af:
Derfor er han tavs
Den tavse mand er ham som aldrig deler sine tanker og følelser. Når konen spørger, hvordan hans dag har været, brummer han “Fint”, mens han læser videre i avisen.
Og hvis han er trist over sit arbejde, foretrækker han at rydde op i garagen i stedet for at dele sine følelser. Konen kan mærke, at der er noget galt, men hun får kun enstavelsesord ud af ham. Hun må gætte sig til, hvordan han har det.
Som kvinde skal du vide, at når en mand ignorerer en kvinde, er det ikke nødvendigvis, fordi han er ligeglad med hende. Han kan bare ikke rumme hendes følelser og energi. Det er selvfølgelig frustrerende for kvinden, som ikke forstår, hvorfor han pludselig trækker sig.
I mit arbejde som parterapeut og psykoterapeut har jeg opdaget 6 grunde til, at din mand lukker af og har brug for afstand – og hvad du kan gøre ved det.
Her kan du lære de 6 grunde til mænds tavshed:
- Manden er tavs, når han er optaget af sin mission
- Manden er tavs, når han har brug for tid
- Manden er tavs, når han mangler ord
- Manden er tavs, når han er utryg
- Manden er tavs, når han føler sig anklaget
- Manden er tavs, når han skammer sig
Video: Hvorfor trækker mænd sig?
1. Manden er tavs, når han er optaget af sin mission
Når mænd lukker af, kan det være for at fokusere på deres projekter. Mange mænd har tunnelsyn, og derfor ignorerer de alt andet end “missionen.”
Han er lidt som et tog, der kun kører én retning. Det er energikrævende for ham at afbryde sit projekt, og derfor er han svær at få kontakt til, når han ser fodbold, læser avis eller arbejder.
Fordi hans mentale energi er bundet til et bestemt formål, magter han ikke forstyrrelser. Det kan betyde, at han trækker sig, og kvinden føler sig ignoreret.
2. Manden er tavs, når han har brug for tid
Mange mænd siger først noget, når de er helt sikre i deres sag. En mand står ved sit ord, og det ville være flovt at ændre standpunkt senere. Derfor overvejer han situationen grundigt, inden han åbner munden – nogle gange flere måneder.
Hvis en mand overvejer at skifte job, kan han have tendens til at trække sig ind i sin mentale ”hule”, hvor han overvejer for og imod. Han har ikke lyst til at tale om det, men at tænke over det i stilhed.
For en typisk kvinde er det anderledes. Hun bruger samtaler til at blive klogere på sig selv. Den ene dag har hun lyst til at skifte job, den anden dag vil hun blive. Og efter 3 måneders snak, ved hun, hvad hun vil.
Læs også: Er du en tøffelhelt?
3. Manden er tavs, når han mangler ord
Den gennemsnitlige mand er mindre i kontakt med sine følelser end den gennemsnitlige kvinde.
Når en kvinde vil tale med sin mand om følelser, ender det ofte med, at hun fører en monolog. Manden føler en masse, men fordi han ikke har øvet sig i at mærke efter og sætte ord på, bliver han overvældet i situationen. Han ved ikke, hvad han skal sige, og han tager den sikre udvej, nemlig at forblive tavs og trække sig.
Da hun legede med dukker, øvede hun sig i relationer og følelser. Han kravlede i træer, spillede fodbold og fik andre kompetencer. Derfor kommer han ofte til kort, når samtalen drejer sig om parforhold og følelser.
4. Manden er tavs, når han er utryg
Som “mandeterapeut” ved jeg, at følelser kan gøre mænd utrygge. Når kæresten er ked af det, sur, græder eller råber, bliver han usikker på sig selv, og ved ikke hvad han skal gøre.
Den typiske mand forsøger at undslippe situationen: Enten skynder han sig ud af døren, eller han forsøger at løse hendes problem. Han forstår ikke, at kvinden først og fremmest vil ses, høres og accepteres. Hun vil ikke fixes, og hun vil ikke være alene.
Når manden overvældes af sine eller andres følelser, bliver han bange (hvilket han aldrig vil indrømme). Det er ofte forklaringen på, hvorfor han pludselig trækker sig. Han beskytter simpelthen sig selv ved at være tavs.
Tavsheden er et psykisk selvforsvar mod at miste kontrol. Han trækker sig fra situationen, bliver fraværende eller følelsesløs.
For kvinden er det både provokerende og sårende, at manden ikke vil møde hende i hendes følelser. Det gør hende endnu mere insisterende og ophidset, hvilket blot får manden til at lukke endnu mere ned.
Dynamikken mellem kvinden som presser på for kontakt, og manden som trækker sig, forstærkes hvis begge har et utrygt tilknytningsmønster. I dette tilfælde vil manden have et såkaldt undvigende tilknytningsmønster og kvinden et ængsteligt tilknytningsmønster.
Har du lyst til en snak om dit parforhold? Så kontakt Holger her.
5. Manden er tavs, når han føler sig anklaget
Når en kvinde vil snakke om følelser og parforhold, tolker manden det det som om, hun ikke er tilfreds (hvorfor ellers tale om følelser?), og at han på en eller anden måde har svigtet som partner.
Måske har hun haft en dårlig dag på jobbet, og har brug for, at han lytter. Men det svært for en mand kun at lytte. Han får lyst til at fixe hende og give gode råd, så hun får det bedre. Han føler, det er hans ansvar at gøre hende glad igen. Og hvis det ikke lykkes, bliver han frustreret.
Dette mønster ligger dybt i manden, og derfor trækker han sig ofte, når kvinden vil tale om følelser.
6. Manden er tavs, når han skammer sig
Fordi mænd sjældent deler deres inderste følelser, ved de ikke, at andre har det ligesom dem. De tror, de er unormale, føler sig forkerte og skammer sig.
Den stærke mand, som kendes fra film og bøger, er karakteriseret ved styrke og tavshed. Han viser ikke svaghed, og snakker ikke om følelser. Det er den klassiske maskuline helt i westerns, actionfilm osv., som du kan læse mere om på psychologytoday.com.
Det urealistiske ideal forsøger mange mænd at leve op til. Og selvom manden er ked af det, skuffet eller bange, har han ikke lyst til at dele sine følelser, fordi det forstærker skammen over at være forkert og svag.
Gratis kvikguide til kvinder:
Hvad gør jeg, når han trækker sig?
Få 10 gode råd til, hvordan du håndterer, at din mand lukker af, ignorerer dig eller bliver tavs.
Få din gratis guide her:
Råd til tavse mænd
Hvis du er mand, og har tendens til at trække dig, når det er svært, har I et problem, som slider parforholdet. Nogle gange går det så galt, at kvinden er på vej væk.
Hvis du er en tavs mand, som er ved at miste din kvinde, så er denne gratis e-bog til dig: Hun gider mig ikke. Hvad gør jeg?
Værd at huske…
Der er flere grunde til, at mænd generelt siger mindre end kvinder: Hvis han er optaget, stopper han ikke op for at tale. Desuden er han dårlig til at mærke sig selv, og sætte ord på tanker og følelser. Endelig skammer mange mænd sig over deres følelser, og har ikke lyst til at dele dem.
Mange mænd er generelt utrygge ved følelser. Derfor bliver en mand nemt overvældet af både egne og andres følelser. Når en mand ignorerer en kvinde, skyldes det ofte, at han ikke kan rumme hendes energi. Når han trækker sig og lukker af, er det en form for psykisk selvforsvar.
Mænd måler sig på, om de kan gøre deres kvinde lykkelig. Kan han ikke det, føler han sig som en fiasko. Når en kvinde er utilfreds med noget, opfatter mange mænd det som en skjult anklage. Derfor har han mest lyst til at trække sig, kvinden vil snakke om følelser eller deres forhold.
PS:
Hvis kommunikationen er svær i dit parforhold, kan du få et gratis mini-kursus i kommunikation her. Husk også denne gratis guide: Hvad gør jeg, når han trækker sig?
Folk spørger også om:
Hvorfor tager han afstand?
Hvis jeg ikke hører fra ham?
Hvorfor ignorerer han mine beskeder?
Opdateret d.12 aug. 2024.
12-8-2024Når mænd lukker af og trækker sig: Derfor er han tavsBevidsthed.org
Hej Holger
Jeg kan vildt godt lide den her fyr, og vi har ses i snart et år 2-5 gange om ugen, indtil vi begyndte at ses i weekenderne i foråret – hvilket jeg var okay med, vi arbejder i samme firma, så vi ved godt hvornår højsæsonen er, og der er ekstremt travlt i alle vores afdelinger.
Men i juni måned hvor vi virkelig peaker, føler jeg, at jeg er den eneste der har villet holde kontakten, da jeg begyndte at fortælle ham, at jeg syntes det var lidt hårdt, og jeg følte det var begyndt at blive en envejskommunikation, og at jeg gerne ville hente mine ting (fordi vi ikke så hinanden så meget – og jeg kan overleve at tage det med frem og tilbage).
Hans svar var, at han havde meget om ørene i øjeblikket, udover det er han også i gang med at renover sit hus – men siger han stadig gerne ville ses, men at han bare er for udkørt.
Jeg har forsøgt at holde vores kontakt på et minimum for ikke at stresse ham unødvendigt, jeg forsøgte for et par dage siden at sende en besked, men jeg har ikke fået nogen reaktion.
Og vi plejer ellers at være ret gode til at nyde hinandens selskab og virkelig gode til at snakke om alt og ingenting.
Ved ikke om du måske kan forklare, hvorfor han opfører sig på den måde. Jeg er ved at eksploderer af frustration og forvirring.
Med venlig hilsen
Nicole
Hej Nicole
Jeg kan ikke vide, hvad din kæreste tænker og føler.
Men det er da frustrerende, at din kæreste trækker sig, når du selv ønsker mere kontakt.
Måske skal du bare tro på, hvad han siger, nemlig at han er udkørt. Mange mænd (og kvinder) trækker sig, når de er pressede.
Jeg forstår godt, du har det svært med hans tavshed. Det er op til dig selv at finde ud af, om du kan være i forhold med en mand som lukker af.
Hej Holger
Min kæreste og jeg har været sammen i 10 mdr. Vi har lige været igennem en svær tid, hvor jeg sagde nej til at købe hus sammen af praktiske og økonomiske grunde. Jeg vil gerne vente nogle år. Jeg følte, at jeg stod alene i situationen, blev overladt til min egen angst og et væld af praktiske og økonomiske opgaver, som til sidst blev for meget for mig. Jeg overvejede dengang at sige helt stop. Det er nu en måned siden, og jeg føler ikke, vi har fået talt helt ud om, hvad der skete. Hans adfærd er ændret siden da. Han er fraværende, når vi ses og sidder og ser i sin telefon, spiller spil på mobilen eller ser fodbold. Jeg føler mig frosset ude, selvom han virker kærlig. Jeg savner connection, vores dybe snakke og samhørighed.
Hvad skal jeg gøre? Jeg har sagt, at han virker fraværende, og at jeg ikke ønsker, at han er optaget af sin mobil, når vi endelig er sammen. Jeg er begyndt at kede mig gevaldigt i forholdet, for hvad er der egentlig at komme efter nu?
Kh. Den fortvivlede
Hej Holger
Min mand har været mig utro. Vi kæmper dog for vores ægteskab, dog fandt min mand for nylig ud af, at jeg snakkede om vores krise med min bedste veninde og hans mor. Det ramte ham rigtig hårdt.
Da jeg er tilflytter, og min familie ikke er her, så var hans mor tættest for mig. Vi har også en meget god relation til hinanden. Min mand føler sig udstillet, og skammer sig nok også. Han er bange for at kigge sine forældre i øjne. Hvilket jeg også godt forstår.
Han fortæller mig, at han er meget sur på mig for det valg jeg har truffet. At det er hans mor jeg valgte at betro mig til. Han er flyttet ud af vores soveværelse, og snakker stort set slet ikke med mig. Han trak sig med stort T.
Er der noget man kan gøre i den her håbløse situation?
Venlig hilsen
Den bedragede
Uh, det lyder slet ikke rart.
Uanset hvordan man har svigtet hinanden, skal man starte med at undskylde, bede om tilgivelse, og så må I tale om det.
Det bliver nok en lang proces. Men start med at undskylde for din del.
Man skal tænke sig grundigt om, inden man fortæller om utroskab til sin familie. Jeg kan godt forstå, han er vred over det.
Jeg kan også sagtens forstå, at du har brug for at tale om det med nogen. Men i fremtiden skal du nok nøjes med at tale med din veninde.
I har begge grund til at være vrede og sårede. Og I har begge grund til at undskylde til hinanden.
Hvor lang tid en bærer nag og er såret, hænger bl.a. sammen med, om I formår at tale om det. Og om I finder forståelse for hinandens oplevelse.
De bedste hilsner
Holger
Hej Bedragede
Der er masser man kan gøre, hvis I begge vil.
Men det starter med, at han åbner op, og er villig til at tale med dig. Du skal selvfølgelig undskylde, for det er ikke altid smart at dele pinefulde ting med familien. Og han skal finde ud af at tilgive.
Du kan ikke tvinge ham til at tilgive, men du kan gøre det nemt for ham ved at undskylde for din del.
Når mænd lukker af og trækker sig, handler det ofte om skam og at føle sig forkert. Og nu føler din mand sig forkert i sine forældres øjne. Han skammer sig, og det gør ham tavs og lukket, så du føler dig ignoreret. Han føler sig forrådt, ligesom du føler dig forrådt pga. utroskaben.
I kan overveje at tale med en parterapeut, som kan hjælpe jer med at finde hinanden igen. Det er måske mit bedste råd for utroskab er aldrig let – hverken for den sårede part eller den som har begået utroskaben.
Kh Holger
Hej Holger
Jeg tænkte på, hvordan kender man forskel på, om en mand ‘bare’ har brug for ro, eller om man er i et forhold, hvor han bruger tavshed som våben/manipulation?
Jeg har været sammen med en i 6 måneder, og vores forhold har ændret sig meget fra starten til nu. Der er ikke rigtigt nogen nærhed, intimitet og fortrolighed mere, vi snakker ikke rigtigt sammen mere og han virker til at være ligeglad med at han sårer mig, eller at jeg er ked af det.
Jeg har gentagne gange sagt, at jeg vil ham og at jeg er her for ham, men føler ikke, at jeg får det samme igen, og jeg synes jeg er rimeligt god til at give ham plads når han har brug for det, selvom jeg nok godt kunne blive bedre.
Jeg har én gang taget ham i at lyve for mig, hvor han benægtede alt (han var et andet sted end han sagde han var) og har mistanke om at det er sket, i hvert fald, ved 3 andre lejligheder.
Jeg er i tvivl om det er mig der ødelægger det, med mine følelser og krav, og hvis nu jeg kunne gøre det bedre, om han så skal have en chance til, eller om han faktisk trækker sig og lukker i, for at få mig til at makke ret. Hvordan kender jeg forskel?
Mvh. L
Hej L
Jeg tror ikke, at man nemt kan finde ud af, hvor meget manipulation der er i at trække sig og lukke i.
Årsagerne til tavshed er mange. Nogle gange fordi man ikke ved, hvad man skal sige. Andre gange som straf, fordi man har følt sig uretfærdig behandlet. Andre gange, fordi man ved, at det er sådan man nemmest får sin vilje. Ofte er det nok en blanding af det hele.
Som udgangspunkt skal man stræbe efter at se det bedste i hinanden, og stole på at hinandens intentioner er gode.
Dog skal du også mærke dine grænser, for hvis du ikke er lykkelig, hvis der ikke er nærhed og intimitet, hvorfor så blive?
De bedste hilsner
Holger
Hej Holger
Jeg har været kærester med en dejlig mand i ca. 3 måneder, vi blev ret hurtigt enige om at vi var kærester. Vi har haft det dejligt, set hinanden ca. 2 gange om ugen og jeg er blevet anderkendt i at han vil være sammen med mig.
Vi besluttede os for at tage på en rejse sammen, henover nytåret. Desværre skete der det at min kærestes bror døde 10 dage inden vi skulle afsted, men vi kom dog afsted. På anden dagen på rejsen følte jeg at min kæreste begyndte at trække sig fra mig. Intimiteten begyndte at dale og han led meget af hovedpine og søvnløshed. Det var dog en hyggelig tur hvor vi fungerede godt sammen.
Da vi kom hjem sagde min mavefornemmelse at der var noget galt, da han aflyste et restaurantbesøg, som var længe planlagt. Jeg sagde til han, at hvis han havde brug for “rum” til at bearbejde sin brors død, så var det i orden med mig. Han sagde at han havde brug for at trække “stikket”, da han følte at han gik rundt i en osteklokke. Jeg fortalte ham at mine følelser ikke havde forandret sig overfor ham og det udtrykte han, at han var glad for. Han sagde, at hvis jeg havde lyst kunne vi mødes næste uge, jeg har dog ikke hørt noget endnu.
Jeg har skrevet en gang, som han svarede hurtigt på, dog meget afdæmpet. Al kommunikation har været fuldstændig lukket ned, hvilket jeg selv ikke kunne finde på hvis det var mig, da vi jo er i et meget nyt forhold. Har jeg kvajet mig? Kommer han nogensinde tilbage? Skal jeg ringe til ham eller bare vente til han selv gør det? Hvor længe skal jeg vente på ham? Jeg vil jo gerne anerkende hans følelser og behov, er hans tavshed et udtryk for at han ikke vil mig længere og simpelhen håber, at jeg bliver træt af at vente.
Dertil skal siges at han har tidligere har sagt at det er vigtigt, at man er ærlig. Men jeg bliver forvirret. Jeg skal her tilføje at min kæreste er en dejlig Alfahan, som holder sammen på hans familie og som gør meget for andre.
Kærlig hilsen den forvirrede
Hej Forvirrede
Det er umuligt at vide, hvad du skal gøre, når han trækker sig uden at kommunikere.
Husk på, at jeres relation er jeres fælles ansvar, og der skal to til at få det til at fungere. Hvis han er lukket og ignorerer dig, er der ikke så meget, du kan gøre.
Det lyder som om, du har gjort det klart for ham, at du vil være sammen med ham. Derfor er det nu hans tur til at række ud efter dig. Hvis han ønsker, at være sammen med dig, skal han nok vise det. Jeg tror ikke, han har brug for noget fra dig.
Mange kvinder bebrejder sig selv, når manden trækker sig. Men du virker til, at være en opmærksom og hjælpsom kæreste. Og jeg tror ikke du har kvajet dig, som du skriver. Så du skal ikke bebrejde dig selv, at han lukker af
Men du skal gøre op med dig selv, hvor længe du vil vente på en tavs mand, som ikke tager kontakt.
De bedste hilsner
Holger
Tak for din beskrivelse, og for dine værktøjer.
Det der stikker mig i øjnene er, at hele opgaven for at få tingene til at fungere, her i din beskrivelse, ligger hos kvinden i forholdet?!
Af lyst og kærlighed skal begge parter vel lægge accept, energi og vilje ind i et forhold!
Mvh Birgitte
Hej Birgitte
Tak, for din kommentar.
Du har helt ret i, at både mænd og kvinder har ansvar for deres fælles relation. Og begge skal gøre sit. Ingen tvivl om det.
Denne artikel er dog skrevet til kvinder, som vil forstå mænd, og have nogle tips til, hvad de selv (kvinderne) kan gøre, når mænd trækker sig, ignorerer dem osv. Det hele kan ikke stå i en enkelt artikel, selvom de tavse mænd selvfølgelig har meget at lære.
Jeg har skrevet andre artikler, som henvender sig til mænd, med fokus på hvad mænd kan gøre anderledes.
De bedste hilsner
Holger
Hej Holger
Jeg har været kærester med en dejlig mand i ca. 3 måneder, vi blev ret hurtigt enige om at vi var kærester. Vi har haft det dejligt, set hinanden ca. 2 gange om ugen og jeg er blevet anderkendt i at han vil være sammen med mig.
Vi besluttede os for at tage på en rejse sammen, henover nytåret. Desværre skete der det at min kærestes bror døde 10 dage inden vi skulle afsted, men vi kom dog afsted. På anden dagen på rejsen følte jeg at min kæreste begyndte at trække sig fra mig. Intimiteten begyndte at dale og han led meget af hovedpine og søvnløshed. Det var dog en hyggelig tur hvor vi fungerede godt sammen.
Da vi kom hjem sagde min mavefornemmelse at der var noget galt, da han aflyste et restaurantbesøg, som var længe planlagt. Jeg sagde til han, at hvis han havde brug for “rum” til at bearbejde sin brors død, så var det i orden med mig. Han sagde at han havde brug for at trække “stikket”, da han følte at han gik rundt i en osteklokke. Jeg fortalte ham at mine følelser ikke havde forandret sig overfor ham og det udtrykte han, at han var glad for. Han sagde, at hvis jeg havde lyst kunne vi mødes næste uge, jeg har dog ikke hørt noget endnu.
Jeg har skrevet en gang, som han svarede hurtigt på, dog meget afdæmpet. Al kommunikation har været fuldstændig lukket ned, hvilket jeg selv ikke kunne finde på hvis det var mig, da vi jo er i et meget nyt forhold. Har jeg kvajet mig? Kommer han nogensinde tilbage? Skal jeg ringe til ham eller bare vente til han selv gør det? Hvor længe skal jeg vente på ham? Jeg vil jo gerne anerkende hans følelser og behov, er hans tavshed et udtryk for at han ikke vil mig længere og simpelhen håber, at jeg bliver træt af at vente.
Dertil skal siges at han har tidligere har sagt at det er vigtigt, at man er ærlig. Men jeg bliver forvirret. Jeg skal her tilføje at min kæreste er en dejlig Alfahan, som holder sammen på hans familie og som gør meget for andre.
Kærlig hilsen den forvirrede
Hej Holger,
Jeg har læst artikelen med stor fornøjelse. Det var spændende, men også meget skræmmende for mig.
Min yndlingsperson/min kæreste er lige gået fra mig. Alt sammen nok mest fordi jeg ikke har kunne forstå ham og hans verden, hans måde at deale med tingende på. Det gør rigtig ondt, først at finde sådan en fantastisk artikel nu efter vores brud. Og jeg står tilbage med en lille smule ondt i maven, over de ting jeg måske har fået ham til at føle.
Jeg har aldrig set eller kendt mænds reaktionsmønstre før. Jeg opvokset blandt min mor, og hendes dejlige venner. Men jeg har aldrig haft en faderlig figur, og jeg har aldrig oplevet et godt forhold som barn på nært hold. Kan min reaktion over hans måde at være på, skyldes det?
Det er en meget svært situation vi sidder i, vi bor sammen og købt lejeligheden sammen. Han er 22 og jeg snart 25, og ingen har råd til at købe hinanden ud. Jeg føler, jeg har nedbrudt ham fuldstændigt, fordi jeg ikke har kunnet forstå ham, og ikke har givet ham plads. Istedet har jeg reageret fuldstændig hysterisk og barnligt, kastet med tingene, banket i gulvet og slået mig selv af bare frustration over, at han var kold og tavs. Det gør ondt. Fordi jeg har altid ønsket ham det allerbedste, og jeg er så vant til, hvor jeg kommer fra at snakke om følelser og tingende.
Og jeg vil så gerne have ham tilbage, men han har fået nok nu, hvilket ikke er en overraskelse for mig, efter jeg har læst din artikel. ØV hvor er det hårdt :’-(
Hej triste
Jeg er glad for, at du kan bruge min artikel til noget. Selvom det er i en trist anledning, du har fundet den.
For det første: Der skal to til at slås. Så du kan ikke nedbryde ham, uden at han er med i mønstret. Det er fint, du overvejer din rolle, men tag ikke hele ansvaret på dine skuldre.
For det andet: Der er altid godt, at have gode rollemodeller i sin opvækst. Ingen tvivl om det. Men heldigvis er vi ikke slave af vores fortid. Du er ung og skal stadig lære. Og ingen er perfekte.
Et forhold handler bl.a. om at håndtere den slags situationer, du står i nu. Jeg synes, du skal være tålmodig og give ham plads. Når en mand har brug for afstand, skal man ikke løbe efter. Bliv ikke urolig, når han ikke tager kontakt. Når mænd lukker af, har de tit brug for tid til at finde sig selv. Så Lad ham trække sig, og vent med kærlighed åbenhed på, han tager kontakt.
Du kan evt. sende en enkelt sød sms, hvor du undskylder. Men bliv ikke urolig, hvis din kæreste ignorerer dig.
Jeg tror ikke, du skal forklare alt for meget på sms. De kan I tale om senere. Understreg hellere dine varme følelser for ham.
De bedste hilsner
Holger
Hej Holger,
Min kæreste er begyndt at udvikle stress, hvis han ikke allerede har fået det. Jeg forsøger at give ham plads og tid, men han gør ikke aktivt noget ved det. Det er begyndt at gå ud over vores forhold, men værst af alt ham selv.
Jeg forsøger at snakke med ham om, hvad der sker inde i ham, og 80 % af tiden, vil/kan han ikke dele det med mig. Han er afvisende over for at snakke med en læge eller psykolog, men han vil heller ikke snakke med mig om det.
Mit spørgsmål er her: skal jeg kontakte hans bedste kammerat i håb om, at han vil åbne sig op over for ham?
Kh Line
Hej Line
Når en mand har brug for afstand, kan det skyldes han er stresset eller tumler med svære følelser. For mange mænd er tavshed og afstand, det eneste som hjælper. Derfor vil han hverken tale med dig eller en psykolog.
Jeg synes, det er en god idé at tale med hans ven. Desværre er det ikke unormalt, at mænd der ikke viser følelser overfor deres kæreste, heller ikke gør det overfor deres venner. Derfor er ikke sikkert, at det gør en forskel, men du kan prøve.
Derudover kan det være, at din kæreste føler, du går bag hans ryg ved at tale med hans ven. Mange mænd tager det som et nederlag, at de har problemer, og derfor har de ikke lyst til at andre ved det, heller ikke deres venner, hvilket forstærker tendensen til at trækkes sig og blive tavs.
Men jeg synes du skal gøre forsøget.
Held og lykke!
Mvh Holger
Hej Holger
Jeg har igennem de sidste 11 måneder været sammen med, det meste af tiden en dejlig mand. Men når jeg fx bliver ked af det, skuffet eller sur og påpeger det klapper han i, det resultere i jeg trækker mig et par dage. Men derefter er det ligesom, at han skal hævne det, ved at trække sig endnu mere og selvom jeg er god til at lade ham være i fred, ender det altid med at jeg er nødt til at tage kontakten og lægge låg på mine skuffelser. Det ikke fordi jeg altid synes jeg har ret, er god til at undskylde hvis jeg reagere for voldsomt.
Jeg ved simpelthen ikke hvad denne tavshed betyder?? Her sidste gang, skrev han en gang “en skam vi er så forskellige for jeg kan jo godt li dig… ” dette var efter en uges tavshed. Jeg synes det var en utrolig barnlig måde at sige det på. Ved jo han elsker mig.
Har du et godt råd til hvad jeg stiller op? Jeg er så ulykkelig, da jeg kan se vi ender med at gå hver til sit.
Bedste hilsner
Hej Marianna
Prøv at læse punkt 5 igen. Der skriver jeg, at mange mænd føler sig anklaget, når kvinden vil tale om følelser. Og derfor trækker de sig.
Mønstret forstærkes, når du er ked af det, fordi mange mænd tror de har fejlet som mænd, når kvinden er trist og utilfreds. Han tænker, at hvis han var en god mand, ville du ikke være ked af det. Når han ikke tager kontakt, hænger det bl.a. sammen med, at han tvivler på sig selv, og et eller andet sted føler sig som en fiasko.
Når en mand har brug for afstand, hænger det ofte sammen med et såkaldt undvigende tilknytningsmønster. Så vil han helst være alene, når han er presset. Og hvis du samtidigt har et såkaldt nervøst tilknytningsmønster, så kan det kun give problemer!
Det bedste ville være, hvis I fik hjælp af en parterapeut. Jeres udfordringer er helt normale, og med lidt hjælp kan I blive meget, meget bedre til at håndtere de svære situationer.
Jeg foreslår, at I starter med at læse denne artikel sammen. Derudover anbefaler jeg også, at I læser disse to artikler: Tilknytningsmønster og følelsesmæssig tilgængelighed.
Det er et godt udgangspunkt for en snak om jeres forhold.
Held og lykke!
Kh Holger
Hej Holger
Jeg kan virkelig genkende de ting du skriver. Og jeg er ekstremt frustreret.
Har været kæreste med en fyr i 4 måneder. Det er nu sket 4 gange at han lægger mig på is og ikke er til at få fat i. Han tager ikke telefonen og læser ikke mine beskeder på facebook. Jeg ved jo, at han godt er klar over at jeg prøver at få fat i ham.
De andre gange har han undskyldt og vi har talt om, at han er dårlig til at snakke om følelser. Hver gang er han efter nogle dage kommet frem til, at han elsker mig, og at han kun vil være sammen med mig. Han er normalt vildt kærlig og sød, god til at nusse og kysse mig.
Han er meget skræmt ved tanken om at skændes da han har været i et dårligt forhold, hvorfor jeg næsten er helt skræmt ved at sige hvis noget går mig på.
Vi har det skønt sammen, når alt er godt. Alt er perfekt og vi har det fedt med hinandens venner.
Men nu er den gal igen. Det har nu stået på i 2-3 dage. Jeg får ingen grund. Jeg bliver bare ignoreret. Det er vildt frustrerende. Hvis han har brug for plads skal han bare sige det.
Jeg ved at jeg bare skal lade ham være. Men det er så svært for mig, da jeg jo både er bekymret, ked af det og bange. Det startede med at jeg kom i en situation hvor jeg havde brug for ekstra omsorg, pga noget privat. Det giver jeg udtryk for. Han er stresset på arbejdet og virker ikke til at kunne håndtere at jeg ikke er på toppen heller. Han giver udtryk for at han vil være alene med drengene og det er det sidste jeg hører fra ham.
Jeg bliver ked af det og giver udtryk for at jeg har brug for ham, og spørger direkte om han overhovedet ved hvad han vil i det her forhold. Jeg havde jo brug for ham. Han giver udtryk for at han har læst mine beskeder og at vi kan snakke dagen efter. Men jeg hører intet. Som sagt: nu er jeg lagt på is. Han læser ikke beskeder og tager ikke tlf.
Har du et godt råd til, hvordan jeg skal gribe situationen an?
Det kan være rigtig hårdt at være kvinde, når en mand har brug for afstand og trækker sig. Ingen tvivl om det.
Når han ikke tager kontakt og blot ignorerer dig, bliver du nødt til at vente. MEN næste gang I er sammen og stemningen er god, skal du forklare, hvad det gør ved dig, når han bliver tavs og du ikke kan få kontakt til ham.
Udfordringen bliver at tale til ham på en ikke-anklagende måde, for hvis han mærker kritik, bliver han tavs og lukker i. Det får du ikke noget godt ud af. Sig med venlig stemme: “Når jeg ikke kan få fat i dig, bliver jeg nervøs og utryg. Det er ok, at du ikke har lyst til en lang samtale med mig, men jeg ville blive glad for en lille besked om, at du har læste mine beskedder.”
Når en mand ignorerer en kvinde, handler det ofte om at han har et undvigende tilknytningsmønster. Det er måske også tilfældet her. Du kan til gengæld måske genkende noget af dig selv i det såkaldte nervøse tilknytningsmønster.
Håber det giver mening.
Kh Holger
Jeg kan helt bestemt kende både ham og jeg i det.
Det der skræmmer mig er at jeg overhovedet ikke er sådan normalt. Det er uvisheden der får bugt med mig, og som gør mig panisk og frustreret.
Normalt – når jeg føler mig tryg – er jeg er helt andet menneske. Og jeg har aldrig givet udtryk for at han ikke kunne få den Plads han har brug for – nærmest tværtimod. Han skal bare bede om det. Det er også det der gør mig ked af det: jeg føler ikke at han kan se hvor fedt vi kunne have det hvis vi bare begge to kommunikerede.
Sidste gang det her skete forklarede jeg ham at det var enormt utrygt for mig. Vi havde en lang snak om hvordan vi kunne prøve at forbedre det i fremtiden, blandt andet ved at tale om problemerne inden de opstår. Det er cirka en måned siden.
Det der gør mig ked af det er den totale tilsidesættelse af mine behov/følelser.
Jeg har i øvrigt endelig hørt fra ham. Han skrev undskyld fordi han lægger mig på is, men at hans hoved ikke kan overskue noget at han har lukket alt ude for at få styr på det. Og at han gerne vil snakke men at han ikke kan lige nu.
Den besked gav mig så meget ro på selvom det også er en ringe trøst.
Jeg svarede at jeg håbede han var OK, og at jeg var her når han var klar til at tale. Og at jeg i bund og grund bare savner ham.
Det har han ikke svaret på, dog. Men det forventede jeg heller ikke.
Jeg har lyst til at give ham tid, men ved også at det vil være svært hvis jeg stadig ikke har hørt noget, om et par dage.
Kan det virkelig være at det her er noget jeg skal vænne mig til? Eller tror du der er håb hvis man arbejder på det?
problemet ligger yderligere i at han mener at det at snakke om tingene bare gør tingene værre, at “græde ikke er noget man gør” og at tegn på svaghed ikke er noget man viser.
Hvis han har brug for afstand, fordi han er stresset, kan du ikke gøre så meget andet end at vente.
Men derefter kan I sagtens lære at forstå hinanden, blive bedre til at kommunikere osv. Jeg anbefaler, at I får professionel hjælp af en parterapeut, hvis I har svært ved at skabe ændringer selv.
Derudover har jeg lavet en kvindegruppe specielt til kvinder i din situation. Måske er det noget for dig?
Min kæreste er også blevet meget mere tavs, jeg skriver hvor ked af det jeg bliver, og han svarer ikke, selvom jeg kan se han er aktiv. Jeg ringer flere gange han tager den ikke, han skriver dagen efter, at han faldt i søvn, men jeg kan ikke tro på det, for vi havde lige snakket i telefon, og jeg lagde på, fordi jeg blev frustreret over, at han kun svare, når jeg spørg om han er okay. Men lige efter ringer jeg igen han tager den ikke. Så bliver jeg helt ked af det, når han ikke vil tage telefonen, jeg spørger hvad jeg gør forkert, og siger at jeg ikke kan holde til det, når han er sådan.
Nu hvor jeg har læst din artikel, så kan jeg se jeg har gjort alt det forkerte.
Han skriver nu “Altså hvad vil du have mig til at sige” det er super trist at vide, han er aktiv, og ikke vil tage telefonen. Og super hårdt at han ikke vil indrømme at han var aktiv, men han var følsesmæssgit overvældet, fordi han får mig til at føle, at jeg er den der lyver, om at han er aktiv, og at jeg har set forkert, eller at der er noget galt med min mobiltelefon, men det var jeg altså ret sikkert, på at der ikke var.
Men anyways vi er meget unge (17 år) og kan derfor ikke få ham til at gå til terapi. Det ville han aldrig gå med til.
Men ville det være en god ide, hvis jeg læste artiklen for ham, og forklarede ham, at jeg ville ikke anklage ham, men vil have at han lytter og forstår. Jeg vil heller ikke føle mig som den eneste der deler følelser. Måske hvis han læser artiklen, forstår han også bedre selv, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør, og hvorfor han selv har svært ved at håndtere det.
Hilsen en frustreret og trist kæreste
Jeg tror, det er en god ide, at I læser artiklen sammen. Det kan være udgangspunkt for en god snak.
Det kunne lyde som om, du har et såkaldt ambivalent tilknytningsmønster, og han har er såkaldt undvigende tilknytningsmønster. Det kan forstærke jeres problemer – især når der er en konflikt.
Et undvigende tilknytningsmønster kan nemlig øge mandens trang til at trække sig og blive tavs.
Jeg anbefaler, at I læse denne artikel om tilknytningsmønstre.
Held og lykke!
Hej Holger,
Jeg faldt netop over din artikel fordi jeg søgte på “hvordan får man mænd til at kommunikere mere anerkendende?”
Det er som om at alt det du skriver, det ved jeg egentlig godt (har i forvejen læst og beskæftiget mig med meget), men tænker stadig, hvad gør jeg? Hvordan tackler jeg det?
Det er enormt svært at være i, når man aldrig føler at ens mand er anerkendende, forstår ens følelser eller siger undskyld, eller det er jeg ked af osv. Aldrig ser indad og ser/erkender sine fejl. Det er sådan vores forhold er, og det er enormt hårdt. I dag var igen en episode, (vi skal til at flytte sammen, jeg er gravid), og han antog, at jeg godt vidste at han ikke havde lyst til at bo mere end max et år i mit hus, før vi fandt noget fælles. Så han stiller det som en betingelse, eller et krav, siger direkte at han ikke vil bo der længere end det, færdig punktum slut. Jeg bliver enorm ked af, at han bare tager sådan en beslutning uden at høre til mine følelser, perspektiver omkring det. Da jeg fortæller ham det, siger han bare, at det kan han ikke forstå jeg ikke vidste, at det var sådan han havde det, for det mente han da vi havde talt om. (Det havde vi ikke). Det jeg så ikke forstår er, at når han så finder ud af at jeg IKKE var klar over det, at midlertidig for mig sagtens kunne være mere end et år, hvorfor siger han så ikke “det jeg ked af skat, skulle da lige have hørt dig og hvad du tænkte/følte, det beklager jeg.” Eller bare “det må du undskylde skat” eller noget lignende??? Hvorfor bliver han ved med bare at sige, at han ikke forstår jeg reagerer sådan og at han ikke forstår hvorfor jeg ikke vidste det? Hvorfor ikke bare sige “det jeg ked af skat, troede du vidste det var sådan”? Jeg føler mig virkelig dårlig behandlet og føler overhovedet ikke han respekterer mine følelser, viser medfølelse eller angrelse på nogen måde. Hvorfor ikke?
Håber lige på lidt hjælp!
Kh Kirstine
Hej Kirstine
Tak, for din mail.
Det er svært for mig at svare på, hvorfor din mand handler og kommunikere som han gør. Jeg bliver nødt til at tale med ham og høre hans side af historien for at jeg kan blive klogere.
Men hvis han har svært ved at tale om følelser, trækker sig, bliver tavs osv. anbefaler jeg, at han går i terapi, eller at I sammen går i parterapi.
Hvis han er kritisk overfor ideen, så kan du lade ham vælge den terapeut/parterapeut, han har det bedst med.
Kh Holger
Min mand er bestemt en træmand. Jeg kan slet ikke finde ud af at håndtere det.
Vi har været sammen i 20 år. eks.:
jeg bliver irriteret på ham han har snakket grimt til mig hele aftenen og da han så heller ikke vil hente vores søns kæreste (16 år) ved toget (10 min i bil) kl. 10 om aftenen, det stormer og regner udenfor. Det er langt at gå. Han snerrer at han ikke vil, hendes forældre kunne bare have kørt hende. Min søn bliver frustreret, jeg prøver at forklare hvorfor, jeg synes det er en god ide. Han nærmest råber NEJ og så går han i seng. Jeg kører så. Da jeg kommer hjem, beder jeg ham snakke med mig bare i 5 min. (han sover ikke) han siger bare nej. Jeg presser på og siger at jeg har behov for at få snakket om det her og om hvorfor han blev så sur. Han bliver meget vred, snerrer ad mig vender sig væk fra mig og siger jeg skal gå væk.
Jeg giver ikke op. Det skulle jeg måske have gjort.
Men jeg var virkelig ked af det, frustreret og kunne ikke forstå hvad der var galt. han rejser sig og går ned i stuen med sin dyne, jeg går efter og beder ham snakke med mig stille og roligt bare så jeg også kan sove og fordi jeg er meget påvirket. Han skriger af mig, at jeg skal skride og lade ham være. Han ligger sig på sofaen, og gør som om han sover. Jeg beder ham stoppe og tale med mig om hvad der er galt.
Vores søn kommer ned han råber til sin far at han skal mande sig op og tale med mig. Han gør stadig som om han sover. Min søn græder, og råder og beder ham tale med mig. Min mand skriger, at han skal lade ham være og at han skal blande sig uden om. Jeg beder min søn gå op på værelset, hvilket han gør.
Min mand taler så en smule med mig og jeg får frem, at det er han arbejde der irriterer ham.
Sådanne situationer kommer vi mere og mere ud for. Næsten hver måned. Han klapper i, snakker grimt, er agressiv og vred. Sådan har han bestemt ikke altid været. Han kan forholde sig tavs i dagevis. Og jeg forstår det ikke.
Hej Pia
Tak, for din kommentar.
Det kan være rigtig svært at håndtere sin mands/partners tavshed. Ingen tvivl om det.
Men en ting som ikke ser ud til at virke i dit tilfælde, er at insistere på kontakt, når han trækker sig. Det gør ham kun vred og aggressiv.
Det er muligt, at du har et såkaldt nervøst tilknytningsmønster og din mand et såkaldt undvigende tilknytningsmønster, hvilket kan forstærke jeres konflikter.
Du kan fx læse denne artikel sammen med din mand: Tilknytningsmønster. Det kan måske give jer inspiration.
De bedste hilsner
Holger
Hej Holger – jeg tror, jeg har fået mig en træmand.
Vi har været kærester i 4 måneder, men den sidste måned har været op ad bakke mildest talt. Han afsluttede det projekt hans firma havde lejet ham ud til, og skal nu gå uden job indtil firmaet findet et nyt projekt.
Allerede dagen efter hans sidste dag, trak han sig, og var ikke til at komme i kontakt med i 5 dage (jeg var syg af bekymring). Efter de 5 dage hørte jeg endelig noget, fik en undskyldning og en forklaring om, at han hver halve år “ryger i et sort hul” hvor han ikke kan overskue tingene og bare drikker sig fra sans og samling.
Efter det holdte vi jul sammen med både min og hans familie og brugte masser af tid på hans venner og vores fælles venner. Nytår var der heller ikke noget, men så d.3 januar er den gal igen. Det lykkes mig at få kontakt med ham d.10, hvor han siger, at jeg ikke har gjort ham noget, at det er bare ham.
Jeg spørger så, om han stadig elsker mig og vil os, og om hvordan jeg bedst kan hjælpe ham, hvilket han har valgt bevidst at ignorere.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ønsker ikke at afslutte forholdet, da det her er det første problem vi nogensinde har haft, og jeg elsker manden, men samtidig er jeg bange for, om jeg bare er til grin og spilder min tid.
Jeg kan ikke engang tale med ham om det, da han sikkert også ville ignorere den sms.
Jeg håber, du kan hjælpe os.
Jeg vil meget gerne hjælpe jer.
Du er meget velkommen til at kontakte mig på 22321888 eller holger@bevidsthed.org. Så finder vi et tidspunkt at mødes.
Kh Holger
Tak for læsning!
Du beskriver min kæreste på en prik.
Det er stof til eftertanke, og det giver mig lidt ro i maven…
Tak, for din kommentar!
Jeg er glad for, at du kan bruge artiklen til noget.
Held og lykke med at få din kæreste i tale 🙂
Hej Holger
Har lige boet med en sådan mand i 2 år og vi bor nu hver for sig, men er kærester og først nu oplever jeg denne her vildeste træmand, og din artikel er skræmmende rammende, men selv om jeg har hele denne her viden og selv beskæftiger mig meget med selvudvikling rent professionelt, så ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skal overleve i det.
Hilsen en meget trist deltids kæreste
Hej Katrine
Tak, for din kommentar.
Det lyder ikke så rart at være dig i relationen.
Mit bedste forslag er, at du trækker ham med i parterapi. Har du overvejet det?
De bedste hilsner
Holger