Et godt parforhold med forebyggende parterapi

Gør et godt parforhold endnu bedre ⤵️

Parterapi handler ikke kun om konflikter og kriser. Parterapi er også en mulighed for at gøre et godt parforhold endnu bedre.

Jeg hedder Holger Spanggaard og er parterapeut, sexolog og psykoterapeut med kontor ved Nyhavn i København. Mange par kommer, selvom det egentlig går fint, fordi de gerne vil forebygge problemer.

Parterapi kan fx hjælpe jer med:

  • At finde balance mellem at være "kærester" og "venner"
  • At få mere kærlighed og varme i hverdagen
  • Ny inspiration til sexlivet
  • At opdage fælles drømme og mål
  • At skabe balance mellem "mig" og "os"

Læs mere her: Parterapi i København

Vil du hurtigt i gang, skal du bare booke en tid i min kalender. Du er også velkommen til at ringe på 22321888 eller sende en mail til holger@bevidsthed.org. Vi kan mødes på mit kontor eller online via Zoom, Google Meet eller FaceTime.

Mere kærester og mindre venner?

Mange par lider under, at de med tiden bliver for meget venner og for lidt kærester. De er gode til at få en travl hverdag til at hænge sammen med børn, arbejde, indkøb osv., men det bliver samtidig rutinepræget og en smule kedeligt.

Parterapi kan bl.a. handle om at justere balancen mellem venner og kærester. Fx ved at afklare jeres individuelle kærestebehov og ønsker. Og finde ud af, hvordan I prioriterer kærestetid og romantik, selvom der er så meget, man skal nå.

At blive bedre kærester kan også handle om roller og polaritet. I nogle forhold glemmer manden at være mand og kvinden at være kvinde. I stedet bliver begge kønsneutrale partnere, som effektivt får hjemmet til at fungere, men samtidigt mister forholdet noget af gnisten.

Tiderne skifter, og kønsroller kan være mange ting. Men uanset om I tænker på jer selv som "mand" og "kvinde" eller ej, er det sundt at overveje, hvordan forholdet får mere gnist og spænding.

Er der nok kærlighed?

Et godt parforhold er et forhold med masser af kærlighed og varme. Men de fleste af os tager ikke ansvar for kærligheden. I stedet lader vi kærligheden tage vare på sig selv, hvilket ofte betyder, at kærligheden langsomt forsvinder.

Parterapeut Holger Spanggaard i København

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København.

Vil du vide mere om min baggrund, kan du læse min historie ➜

I starten af forholdet vokser de kærlige følelser af sig selv, og det er vidunderligt, når det sker. Men i længden fungerer det bedst, når vi bevidst plejer kærligheden og de varme følelser. Og det kan parterapi give nogle praktiske råd til.

Sex og erotik

De fleste par etablerer hurtigt nogle fælles seksuelle vaner, som kan blive lidt kedelige i længden. Derfor er det godt at få inspiration udefra, og måske få skubbet lidt til nogle mønstre. Her kan du læse mere om at få et bedre sexliv i parforholdet.

For de fleste er sex og erotik en vigtig del af parforholdets fundament. Og hvis sexlivet udtørrer, skaber det frustration for begge parter. Udover parterapeut er jeg også sexolog, og jeg rådgiver mange par og singler om, hvordan de får et godt sexliv. Her kan du læse mere om sexologisk rådgivning.

Fælles drømme og mål

Hvis dit forhold skal blive endnu bedre, er det afgørende at træffe valg, som sikrer en god fremtid. Det er logik for burhøns. Men alligevel er der rigtig mange par, som sjældent overvejer deres fælles fremtid.

Hvis I ikke fastlægger en kurs, styres forholdet af tilfældigheder. Og det går ikke altid godt. En parterapeut kan hjælpe med at klarlægge fælles værdier og finde gode kompromisser, når I er uenige. Det er den bedste måde at langtidssikre dit parforhold på.

Balance mellem "os" og "mig"

Vi ønsker alle et kærlighedsfuldt, trygt og udviklende parforhold. Men vi har også brug for at være os selv og forfølge vores individuelle drømme. For nogle fylder den individuelle del af deres liv mere end for andre. Og derfor kan der opstå konflikter, hvis I har forskellige individuelle behov.

Den, som søger alenetid, skal være særlig opmærksom på at skabe tryghed og tillid i forholdet, så den anden ikke føler sig forladt eller valgt fra. Og den, som er mest optaget af "os", skal måske engang imellem give sin partner lov til at være sig selv.

I parterapi er der god mulighed for at få talt om nogle af de spændinger og konflikter, som nemt opstår, når man skal balancere hensynet til sig selv med hensynet til sin partner.

Er I i tvivl, om parterapi er noget for jer?

Så start med en gratis forsamtale på 10 minutter, online eller på telefon. Her kan I lære mig lidt at kende og mærke kemien. I binder jer ikke til noget.

En forsamtale er ikke nødvendig, og de fleste springer den over.

Det siger mine klienter

Jeg synes, han skabte et så trygt rum og en god stemning, så man kunne dele lige det, man ville, og som faldt en ind. Der var intet, der var forkert, og han var hjælpsom i forhold til vores parforholdsproblemer. Vi kommer helt sikkert igen.

- Frida

Jeg syntes at jeg fik rigtig mange gode vinkler og værktøjer til bedre at kommunikere med min partner, men blev også rigtig klog på mig selv og min rolle i forholdet.

- Torben

Vi følte os begge mødt, lyttet til og taget seriøst, og Holger var god til at skabe et trygt rum, hvor der var plads til os begge og vores forskellige perspektiver.

- Annamay

Folk spørger også om

Hvad er forebyggende parterapi?

Parterapi for par, som har det godt, men gerne vil have det endnu bedre – og undgå problemer i fremtiden. Mange starter med et par-tjek, fordi det giver et overblik over parforholdets tilstand.

Hvor mange samtaler har vi brug for?

For de fleste par er 5-6 samtaler nok. Du behøver ikke vide det på forhånd. Vi starter med én, og så aftaler vi fra gang til gang, om I har brug for flere.

Forebyggende parterapi: Sådan får du et bedre parforhold

Her kan du se ledige tider og booke en tid. Her kan du se, hvor mit kontor ligger. Og her kan du se priser på parterapi.

Har du spørgsmål, så kontakt mig i dag på 22321888 eller holger@bevidsthed.org.

Overvej også at få lavet et par-tjek. Det er et godt udgangspunkt, hvis I vil arbejde med parforholdet.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Parterapeut Holger Spanggaard

PS:

Hvis du vil hurtigt i gang med at gøre noget godt for dit parforhold, så hent min gratis e-bog: Guide til et godt parforhold. I e-bogen gennemgår jeg de 10 vigtigste elementer i et godt parforhold.

Hvis du vil have bedre kommunikation i dit parforhold, så prøv dette gratis videokursus om kommunikation og konflikthåndtering i parforholdet.

Opdateret d. 31. okt. 2026.

🎙️ Lyt til min populære podcast om parforhold, psykologi og personlig udvikling

Søg på "Holger Spanggaard" i din podcastafspiller eller klik her:

Spotify - Apple Podcasts - Podimo - YouTube

Vil du lære mig bedre at kende? Så giv min podcast en chance. Vi høres ved 😊

 
Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!