Parterapi efter utroskab i København

Kom videre efter utroskab ⤵️

Jeg hedder Holger Spanggaard, og jeg er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København.

De fleste oplever utroskab som et kæmpe svigt og noget af det værste, man kan blive udsat for. Derfor kæmper mange par i månedsvis (og ofte årevis) for at hele sårene.

Parterapi efter utroskab giver jer de bedste chancer for at genfinde tilliden og kærligheden, så I kan komme videre.

Vil du hurtigt i gang, skal du bare booke en tid i min kalender eller ringe på 22321888. Vi kan mødes på mit kontor ved Nyhavn eller online.

Hvad kan parterapi efter utroskab hjælpe med?

Typisk vil parterapi efter utroskab gå igennem 3 faser: krise, forståelse og en ny fremtid.

Et parterapiforløb efter utroskab kan fx fokusere på:

  • Krisehåndtering
  • Afklare hvorfor det skete
  • Om I skal blive sammen eller skilles
  • Hvordan sårene heles
  • Accept og hvordan I lever med fortiden
  • Hvordan I kigger fremad

Læs mere om parterapi her: Parterapi København

Akut hjælp efter utroskab

Når utroskaben bliver afsløret (med vilje eller ved en tilfældighed), kastes forholdet som regel ud i en stor krise, og mange søger akut parterapi. Hvis din partner har været dig utro, overvældes du af voldsomme følelser som vrede, sorg, mistillid, jalousi og afmagt. I denne fase kommer du nemt til at sige og gøre noget, du senere fortryder.

Hvis du har været din partner utro, plages du til gengæld af dårlig samvittighed, skam og hjælpløshed, fordi du ikke kan ændre fortiden. Og nogle får lyst til at trække sig fra forholdet, fordi de ikke kan rumme deres handlinger, og at de har fejlet som partner.

I dette stadie er krisen så stressende, at det er for tidligt at starte den egentlige genopbygning af forholdet. Følelserne er så overvældende, at alle forsøg på konstruktiv dialog ofte ender i skænderier, anklager eller sårende bemærkninger. Eller samtalerne ebber hurtigt ud i tavshed, fordi det er for svært at tale om.

I denne fase fungerer jeg som ordstyrer, der stiller de rigtige spørgsmål og samtidig sørger for, at de store følelser ikke løber løbsk. Det kan desuden være en stor hjælp at kombinere parterapi med individuel terapi, fordi der er mange ting, som er nemmere at tale om, når du er alene.

Hvorfor kom der utroskab?

Når den værste krise har lagt sig, er det tid til at blive klogere. Hvordan kunne det ske? Og hvordan undgår I utroskab i fremtiden? Måske er der noget i vejen med dit parforhold, men utroskab er ikke altid tegn på problemer i det faste forhold.

Den, som har været utro, har nogle gange svært ved at sætte ord på, hvorfor han/hun var utro. Nogle gange er der en dybere årsag til utroskab, men ikke altid. En parterapeut kan hjælpe med at opdage drivkrafterne bag utroskaben, så fremtidig utroskab forhindres.

Efter utroskab: Blive sammen eller skilles?

Når årsagerne til utroskaben er kendte, kommer det vigtige spørgsmål: Skal vi blive sammen eller skilles? Svaret afhænger bl.a. af årsagerne til utroskaben.

I denne fase af parterapiforløbet er fokus på at se tingene fra oven. Ja, der har været svigt, og der er kommet dybe sår i forholdet. Men hvis der er vilje, kan sårene heles og forholdet overleve.

Parterapeut Holger Spanggaard hjælper par efter utroskab

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København.

Selvom det kan se sort ud, er der ofte meget at kæmpe for: Fælles historie, tilknytningen, måske fælles bolig, børn, familie osv. Min erfaring er, at de fleste ønsker at blive sammen.

Parterapi hjælper jer med at få overblik, få talt ud, sat ord på svære følelser og sørge for, at begge forpligter sig til at arbejde helhjertet for parforholdet.

Læs også om skilsmisseterapi

Parterapi efter utroskab: Gør det godt igen

Det er vigtigt, at den, som har begået utroskaben, tager ansvar for sine handlinger. Og det gør du bl.a. ved at anstrenge dig for at gøre det godt igen. Fx ved tydeligt at vise din partner, at du virkelig vil forholdet og er klar til at ændre dig. Du skal blive en bedre version af dig selv for parforholdets skyld.

Det er nemlig ikke nok at undskylde 1000 gange og bede om tilgivelse. Der skal klar og tydelig handling bag ordene. Ellers kan forholdet ikke bevæge sig til næste fase af helingsprocessen.

Fortiden kan ikke ændres. Og derfor kan man aldrig "gøre det godt igen", men det er alligevel vigtigt, at du prøver. For det har din partner brug for at se.

Accept af fortiden – kom videre efter utroskab

Ingen konflikter kan løses uden at acceptere fortiden. Sket er sket, og på et tidspunkt skal man se fremad. Accept og se fremad betyder ikke, at det er ok at være utro eller indlede en affære. Slet ikke! Men det betyder, at der kommer en dag, hvor du lader fortiden ligge – hvilket selvfølgelig er nemmere sagt end gjort.

Hvis du har været din partner utro, skal du en dag tilgive dig selv. Hvis I ønsker at komme videre, nytter det ikke, at du slår dig selv oven i hovedet med dine fejltrin. Du skal selvfølgelig tage ansvaret på dig og undgå, at det sker igen, men det gavner ingen, at du udvikler selvhad og dårligt selvværd.

Skab en ny fremtid sammen

I den sidste fase af parterapiforløbet fokuserer vi på at skabe en bedre fremtid. Spørgsmålene er ikke kun, hvordan I undgår fremtidig utroskab, men også hvordan I får det bedst mulige parforhold.

Alle parforhold kan forbedres, og utroskab er en god mulighed for at give parforholdet et grundigt servicetjek. Det er ikke nok kun at tænke, at alt bare skal være som før. Det skal være bedre end det.

Parterapi er den bedste måde at give forholdet en ny start. Vi stiller skarpt på jeres kærlighedsliv, sexliv, familieliv, følelsesmæssige kontakt, kommunikation og ønsker for fremtiden. Her kan parterapi med fordel kombineres med et såkaldt par-tjek.

Parterapi er aldrig for sent!

Nogle par bryder sig ikke om at gå i parterapi, fordi det føles grænseoverskridende at dele private detaljer som sit parforhold med en fremmed. Det er helt forståeligt, men for mange er parterapi den mest skånsomme måde at håndtere smerten på, fordi I får hjælp af en neutral 3. person.

De fleste par foretrækker at klare problemerne selv. Men det betyder for mange, at problemerne kun delvist bliver løst – og delvist fejet ind under gulvtæppet, hvor de fortsat er kilde til spændinger og konflikter. Ofte i mange år fremover, hvilket jeg har set utallige gange.

Men det er aldrig for sent at kontakte en parterapeut. Selvom affæren for længst er afsluttet, og den værste krise er overstået, har det stadig stor værdi at starte et parterapiforløb og få ryddet op. Og for nogle bliver det et egentligt traume efter utroskab, som kan kræve individuel traumeterapi ved siden af parterapien.

De 5 slags utroskab

De fleste bliver chokerede og forvirrede over, at deres partner har været utro. Ligesom mange er forvirrede over dem selv, hvis de har været utro.

Derfor har jeg lavet en beskrivelse af 5 forskellige slags utroskab, som kan ramme et parforhold. Jeg anbefaler, at du læser om de 5 slags utroskab, så du bliver klogere på din situation: Her kan du læse om de 5 slags utroskab.

Er du i tvivl, om jeg er den rigtige parterapeut for jer, så tilbyder jeg en gratis forsamtale på 10 min. online eller på telefon. Men har I brug for hjælp hurtigt, er det bedst bare at ringe.

Det siger mine klienter

Holger har virkelig hjulpet mig i en situation jeg følte var svær at klare på egen hånd. Han fik mig til at se min situation fra en helt anden vinkel, hvilket satte en masse tanker i gang hos mig.

- Bolette

Meget behagelig, rolig og indsigtsfuld. Jeg har fået vendt nogle vigtige emner, fået noget brugbart med mig som allerede gør en forskel.

- Marianne

Holger er supergod at snakke med, og det er en rigtig god oplevelse at være der. Man føler at Holger kender til de udfordringer man står med, og at man kan sparre med ham om alt uden forbehold. En stor anbefaling herfra!

- Morten

Spørgsmål om parterapi efter utroskab

Kan et parforhold overleve utroskab?

Ja. Der har været svigt, og der er kommet dybe sår i forholdet. Men hvis der er vilje, kan sårene heles og forholdet overleve. Min erfaring er, at de fleste ønsker at blive sammen.

Hvilke faser er der i parterapi efter utroskab?

Først handler det om at komme igennem krisen. Så finder vi ud af, hvorfor det skete, og om I skal blive sammen. Til sidst handler det om at gøre det godt igen, acceptere fortiden og skabe en ny fremtid sammen.

Hjælper du også den, der har været utro?

Ja. Begge har brug for hjælp efter utroskab. Det kan også være en stor hjælp at kombinere parterapi med individuel terapi.

Hvordan genopbygger vi tilliden efter utroskab?

Det kræver, at den, som har været utro, tager ansvar og viser med handling, at han/hun vil forholdet. Her kan du læse mere om tillid efter utroskab.

Kan parterapi efter utroskab foregå online?

Ja. Vi kan mødes via Zoom, Google Meet eller FaceTime. Her kan du læse mere om online parterapi.

Hvad koster parterapi?

Parterapi efter utroskab: Sådan kommer du i gang

Du tager næste skridt ved at finde en ledig tid i kalenderen. Her kan du se, hvor mit kontor ligger i København K, og her kan du se priser på parterapi.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig på 22321888 eller holger@bevidsthed.org.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Holger Spanggaard tilbyder parterapi efter utroskab i København

PS:

Bliv klogere på utroskaben i dit parforhold her: De 5 slags utroskab.

Og vil du være sikker på, at I får mest muligt ud af jeres samtaler, så læs min gratis e-bog: Få mest ud af parterapi.

Her er en interessant artikel om utroskab på berlingske.dk. Læs også min artikel om hvorfor man er utro. 

Opdateret d. 28. okt. 2026.

🎙️ Lyt til min populære podcast om parforhold, psykologi og personlig udvikling

Søg på "Holger Spanggaard" i din podcastafspiller eller klik her:

Spotify - Apple Podcasts - Podimo - YouTube

Vil du lære mig bedre at kende? Så giv min podcast en chance. Vi høres ved 😊