Tilknytningsmønster: Den du er relationer
Hvad er et tilknytningsmønster?
Begreberne tilknytningsadfærd, tilknytningsmønster eller tilknytningsstil blev bl.a. udviklet af John Bowlby og Mary Ainsworth i 50’erne, 60’erne og 70’erne til at beskrive børns medfødte trang til at søge omsorg og tryghed hos deres forældre og andre omsorgspersoner. Siden er begreberne udvidet til også at beskrive voksenrelationer, som fx parforholdet.
Tilknytningsteorien handler især om, hvordan du reagerer, når din omsorgsperson ikke giver dig den omsorg, tryghed og opmærksomhed, du har brug for. Når alt er godt, når du får masser af omsorg, tryghed og opmærksomhed, så opleves livet trygt og godt, og dit tilknytningsmønster er næsten usynligt. Men i pressede situationer, når du ikke får, hvad du har brug for, så bliver din tilknytningsadfærd tydelig.
Der er 4 grundlæggende mønstre, som beskriver et børns (og voksnes) tilknytningsadfærd:
- Tryg tilknytning
- Utryg tilknytning med et undvigende/afvisende mønster
- Utryg tilknytning med et ængstelig/ambivalent mønster
- Utryg tilknytning med et desorganiseret mønster
I det følgende gennemgås de 4 mønstre på en forenklet og generaliserende måde for at gøre forskellene tydelige.
Lider du af tilknytningsforstyrrelser? Så se her: Kvindegruppe med fokus på tilknytningsforstyrrelser.
1. Tryg tilknytningsstil
Lidt over 50% af alle mennesker falder i denne kategori.
Har du denne tilknytningsstil, har du godt med kærlighed, nærhed og sårbarhed, og har generelt nemt ved at indgå i parforholdsrelationer. Du tager det som en selvfølge, at du er værd at elske, og derfor går du også automatisk ud fra, at din partner har de bedste intentioner. Du står ved dig selv, og er god til at kommunikere dine behov ærligt og klart.
Generelt kan man sige, at det trygge mønster er relateret til et godt selvværd, og evnen til at forstå egne og andre følelser og tanker, som nogle gange kaldes mentaliseringsevne eller følelsesmæssig intelligens.
2. Undvigende/afvisende tilknytningsstil
Ca. 25% falder i denne kategori.
Er dit tilknytningsmønster undvigende/afvisende, har du tendens til at se parforholdet som en trussel mod din uafhængighed. Du prioriterer generelt alenetid og aktiviteter uden din kæreste, fordi du sjældent involverer dig 100% i forholdet. Det er som om, du altid har en mental distance overfor din partner.
Du forveksler ofte selvtilstrækkelighed med selvstændighed, dvs. du foretrækker at klare dig selv uden at involvere din partner – hvilket er med til at bevare afstanden mellem jer.
Ikke overraskende er mennesker med undvigende/afvisende tilknytningsstil overrepræsenteret blandt singler.
Læs også: Når mænd trækker sig
3. Ambivalent tilknytningsstil
Ca. 20% af alle voksne har en ambivalent tilknytning.
Har du det ambivalente tilknytningsmønster hungrer du efter kærlighed og nærhed, og derfor har du overdrevet fokus på dit parforhold. Du bliver stresset, utryg og ængstelige, hvis du fornemmer, at forholdet er truet.
Mønstret har to udtryk: Nogle gange viser det sig om nervøs og omklamrende adfærd. Men det findes også i en variant, hvor ængstligheden bliver til vrede, kritik og frustration, hvorfor det kaldes for et ambivalent mønster: På den side er du desperate efter kontakt, men samtidig har du svært ved at være din kæreste nær. Du bliver måske utryg, vred og kritisk, eller du skaber drama, når du endelig får opmærksomhed.
Denne tilknytningsstil er på mange måder det modsatte af den undvigende/afvisende tilknytningsstil. Du vægter således parforholdet over din egen uafhængighed, og har det bedst med at være i et parforhold med megen nærhed og kontakt.
4. Desorganiseret tilknytningsstil
Kun 3-5% af befolkningen har denne tilknytningsstil, som er det mindst sunde af de 4 mønstre. Det desorganiserede mønster er en kaotisk blanding af det værste fra det undvigende mønster og det ambivalente mønster.
Mønstret er egentligt ikke et “mønster,” fordi tilknytningsadfærden er uforudsigelig og kaotisk. Mønstret opstår, hvis et barn er blevet udsat for grov omsorgssvigt, overgreb osv., således at tilknytningssystemets forudsætning helt mangler – nemlig at mor og far grundlæggende passer på deres barn. Mange børn som bliver tvangsfjernet fra deres forældre, har dette mønster.
Sådan forandrer du dit tilknytningsmønster
Dit tilknytningsmønster grundlægges i barndommen, men dine oplevelser og erfaringer senere i livet spiller også ind. Og derfor kan du ændre dine mønstre i en sundere retning. Selvom du ikke har fået en tryg tilknytningsadfærd i barndommen, kan du tillære dig et trygt mønster senere i livet.
En tryg tilknytningsstil hænger i høj grad sammen med at hvile i sig selv. Derfor er dette mønster det bedste udgangspunkt for velfungerende parforhold – uanset hvilken tilknytningsstil din partner har. Og derfor er det selvfølgelig en stor fordel, hvis du overvejende føler dig tryg i dine relationer.
Dit tilknytningsmønster er ikke statisk. Når du føler dig tryg i relationen, opfører du dig på én måde. På andre tidspunkter er du måske bange for at miste, og derfor bliver du nervøs i relationen. Og endelig kan der være tidspunkter, hvor du undviger tilknytning og søger afstand.
Gode råd til undvigende tilknytning:
Hvis din tilknytningsstil er afvisende og undvigende, så forsøg at acceptere at du har brug for nærhed som alle andre. Det er godt, du kan klare dig selv, men det forhindrer ikke, at du indgår i tætte relationer. Du narrer dig selv, hvis du tror, at du ikke har brug for nærhed.
Børn med undvigende tilknytning ser upåvirkede ud, hvis deres mor efterlader dem et øjeblik. Men ved at måle hjerterytme og svedproduktion (tegn på frygt og angst), har man fundet ud af, at børnenes umiddelbare kølige stil er ren facade. I virkeligheden savner de deres mor som alle andre børn. Lignende studier har vist, at det samme gælder for voksne.
Udover at acceptere dit behov for nærhed, kan du øve dig på at opdage de ubevidste strategier, du bruger for at undgå nærhed.
Eksempler på adfærd som skaber afstand:
- Fokusere på din partners fejl og mangler, og ignorere de positive karaktertræk.
- Fantasere om din drømmepartner, selvom du allerede er i et parforhold.
- Have urealistisk høje forventning til din kæreste.
- Undgå fysisk kontakt, kramme, sex osv.
- Sammenligne din nuværende partner med din ekskæreste.
- Fokusere på uafhængighed og selvtilstrækkelighed i stedet for at finde støtte hos din partner.
- Flirte med andre eller være utro.
- Være fraværende og uopmærksom når du er sammen med din kæreste.
- Indgå i håbløse parforhold uden fremtid.
- Undgå at give positiv respons, når din kæreste viser dig opmærksomhed og kærlighed.
Læs også: Slip negative følelser og tanker
Det er kun naturligt, at der er perioder, hvor du har mindre lyst til at være sammen med din kæreste. Det kan endda være gavnligt for forholdet, at have perioder med lidt større afstand end normalt. Men hvis lysten til at være alene og holde afstand tager overhånd, så dræber det nærhed, fortrolighed, tryghed og kærlighed.
Gode råd til nervøs og ambivalent tilknytning:
Den ambivalente tilknytning er det modsatte af den undvigende/afvisende tilknytningsstil. Den ambivalente tilknytning viser sig ved, at du er meget kontaktsøgende og opmærksom på dit parforhold.
Hvis du er domineret af dette tilknytningsmønster, skal du lære at hvile mere i dig selv og have tillid til dine relationer. Selvom kæresten har en dårlig dag eller glemmer at svare på din SMS, betyder det ikke, at forholdet er i krise. Husk, at følelser ikke er fakta.
Overfølsomheden overfor potentielle parforholdsproblemer giver følelsesmæssige rutsjebaneture og unødvendige bekymringer. Desuden kan det være en belastning for din kæreste at skulle bekræfte dig igen og igen.
Har du et ambivalent mønster, kan du blive desperat efter bekræftelse, tryghed og kærlighed, hvilket kan vise sig i konstruktiv adfærd.
Adfærd som skaber afstand, selvom du ønsker nærhed:
- Besættelse af at opnå kontakt ved at sende emails, SMS’er, gentagende telefonopkald osv.
- Opsøge kæresten på jobbet, hos veninder osv.
- Holde regnskab med hvor hurtigt kæresten svarer på dine SMS’er for at finde bevis for kærlighed.
- Virke kold, men i virkeligheden ønske at din kæreste skal tage initiativ til at bryde isen.
- True med at stoppe forholdet.
- Prøve at gøre kæresten jaloux.
- Ignorere din partner ved ikke at tage telefonen eller svare på SMS’er, eller virke optaget af avisen eller et TV-program.
- Være aggressiv i tale og attitude.
Læs også: Konfluens: Mister du dig selv i dit forhold?
Der er ikke noget galt i at prioritere dit parforhold, tværtimod. Men det er aldrig sundt at være følelsesmæssigt afhængig. Afhængighed gør det svært at hvile i sig selv, og indgå i ligeværdige og velfungerende parforhold.
Hvis din tilknytning er tryg:
En tryg tilknytningsstil betyder ikke, at alt er godt. Men når din tilknytningsstil er tryg, har du de bedste forudsætninger for at være en god kæreste. Når du føler dig tryg, er du mere nærværende og kærlig, og har generelt mere overskud.
I de perioder hvor du føler dig mest tryg, er det værd at undersøge, hvorfor du har det godt netop nu. Er det noget kæresten gør, din egen indstilling eller noget helt tredje?
Hvilke tilknytningsmønstre passer sammen?
Generelt gælder at jo mere tryg tilknytning, desto bedre er det for parterne og for relationen. Derfor er den bedste kombination to trygge tilknytningsmønstre.
Den værste kombination er to afvisende tilknytningsstile, fordi begge har tendens til at trække sig. Derimod kan to nervøse og lidt omklamrende personer få det til fungere, fordi de forstår hinandens behov for bekræftelse og tryghed, selvom der kan være mange følelsesudsving og drama i forholdet.
Kombinationen af en undvigende og en ambivalent tilknytningsstil, vil næsten altid give problemer, fordi parterne får det værste frem i hinanden. Jo mere undvigende den ene er, desto mere desperat bliver den anden for opmærksomhed og bekræftelse, hvilket blot skubber den undvigende længere væk. Det er en ond cirkel, som er svær at bryde.
Hvis du har et ambivalent tilknytningsmønster, bør du derfor tænke dig grundigt om, inden du starter et forhold til en person med undvigende tilknytning.
Er der forskel på mænd og kvinder?
Det korte svar er ja: Mænd har lidt større tendens end kvinder til at have afvisende tilknytningsadfærd. Og kvinder har lidt oftere det ængstelige / ambivalente mønster. Derfor hører man nogle gange om kvinder, der elsker for meget, men sjældent om mænd som “elsker for meget,” selvom det bestemt også findes.
Jeg har skrevet en gratis e-bog til kvinder, som er i forhold med typisk undvigende mænd: Gratis guide til kvinder: Hvad gør jeg, når han trækker sig?
Tilknytningsmønster og sex
Dit tilknytningsmønster påvirker dit sexliv. Hvis dit mønster er ambivalent kan du have tendens til at bruge sex, som en måde at finde tryghed og bekræftelse. Det kan du læse mere om her: Sex som trøst
Hvis dit mønster derimod er undvigende, kan du have tendens til at have sex uden følelser, fordi du generelt har det svært med nærhed og sårbarhed.
At skabe tryghed i parforholdet
Et godt parforhold er et trygt parforhold. Den vigtigste måde at skabe tryghed er at være følelsesmæssigt tilgængelig, dvs. at du opmærksom, empatisk og nærværende, når din partner henvender sig. På den måde får din partner en oplevelse af, at du altid er der for ham/hende. Du skaber også tryghed, når du overholder aftaler, er stabil, prioriterer forholdet, og er aktiv mht. at skabe følelsesmæssig nærhed.
Hvis du er interesseret i et trygt forhold med samhørighed og nærhed, kan du gratis læse de 3 første kapitler af min bog: Jeg savner os – en guide til nærhed, fortrolighed og kærlighed.
Har du lyst til en snak om dine relationer, tryghed og tilknytning? Så kontakt Holger her.
Værd at huske om tilknytningsmønstre…
Mennesker er tilknytningsvæsner. Vi har brug for andres støtte, omsorg og kærlighed. Og hvordan du håndterer usikkerhed, svigt og følelsen af ikke at få dine behov opfyldt af vigtige personer i dit liv, bestemmes af dit tilknytningsmønster.
Heldigvis er du ikke fanget i en bestemt tilknytningsadfærd. Du er fri til at udvikle dig og give dig selv de bedste forudsætninger for velfungerende relationer og kærlige parforhold.
Den trygge tilknytningsstil er et udtryk for indre balance, hvilket er godt for både dig selv og din partner. Derfor skal du kæmpe for at styrke det trygge tilknytningsmønster i dig selv – og hjælpe din partner til at gøre det samme.
PS:
Hvis du er i parforhold med en mand med afvisende tilknytningsmønster, så er dette kursus for dig: Sådan får du ham til at åbne op og kommunikere – uden du mister dig selv.
Hvis du vil skabe et godt, trygt parforhold, så er denne gratis e-bog til dig: Guide til et godt parforhold.
Læs evt. mere om tilknytning på rigshospitalet.dk.
Mange spørger om:
Hvad er tilknytningsstil?
Din tilknytningsstil beskriver den måde, du relaterer til vigtige omsorgspersoner (fx din partner), herunder hvordan du reagerer, når omsorgspersonen ikke opfylder dine behov for opmærksomhed, støtte, omsorg, kærlighed eller tryghed. Din tilknytningstil bestemmes i høj grad af oplevelser i barndommen, men erfaringer senere i livet spiller også ind. Det kan du læse mere om i artiklen.
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
De 4 tilknytningsmønstre er: Tryg, undvigende (eller afvisende), ængstelig (eller ambivalent) og desorganiseret. Mønstrene fortæller bl.a. hvordan du forholder dig til andre mennesker, når du bliver utryg. Eksempelvis kan det undvigende mønster betyde, at du trækker dig fra din partner, når I skændes. Et ambivalent mønster vil derimod få dig til at søge bekræftelse fra din partner, når der er dårlig stemning. Det kan du læse mere om i artiklen.
Hvilken tilknytningsstil har jeg?
Din tilknytningsstil er ikke statisk, men påvirkes af omgivelser og omstændigheder. Er du i et utrygt parforhold, bliver du måske mere ængstelig og omklamrende end ellers. På samme måde kan din tilknytningsstil blive mere undvigende, hvis din partners store følelser og mange ord overvælder dig. Vil du være klogere på dig selv, skal du især blive bevidst om, hvordan du reagerer, når du IKKE får dine behov opfyldt af mennesker, som står dig nær (fx din partner). Det kan du læse mere om i artiklen.
Kan man ændre sit tilknytningsmønster?
Ja. Men det kræver arbejde. Det bedste du kan gøre, er at være sammen med mennesker, som gør dig tryg. Hvis din partner er uforudsigelig, og generelt gør dig utryg, bliver du selvfølgelig påvirket negativt. Så vælg dine relationer med omhu. Dernæst skal du dagligt udfordre dig selv ved bevidst at justere din adfærd, så den ligner en tryg persons adfærd. Spørg dig selv: Hvad ville jeg gøre nu, hvis jeg var tryg? Det kan du læse mere om i artiklen.
Hvad er ambivalent tilknytning?
Det hedder ambivalent tilknytning, fordi du på den ene side higer efter nærhed, men på den anden side gør nærhed dig mistroisk og utryg. Det skaber ofte en masse følelsesmæssig drama i dine nære relationer. Du er som en flue, som jagter stearinlysets flamme, men brænder sig til sidst. Er din tilknytning ambivalent, er du ofte overfokuseret på din relationer. Du bekymrer dig meget for, hvad andre tænker og føler, om I er ok, om de i virkeligheden kan lide dig osv. Det kan du læse mere om i artiklen.
Hvad er undvigende tilknytning?
Undvigende tilknytning betyder, at du trækker dig, når det bliver svært i nære relationer (fx parforholdet). Hvis du bliver skuffet, vred eller såret udtrykker du ikke dine følelser og behov (som en tryg person ville gøre), i stedet trækker du dig tilbage, lukker ned og håndterer din smerte alene. Generelt har du det svært med nærhed og følelser. Og du har svært ved at søge omsorg, trøst og støtte hos andre. Det kan du læse mere om i artiklen.
Hvad er tryg tilknytning?
Tryg tilknytning betyder, at du generelt har tillid til andre mennesker, og især til mennesker som står dig nær. Opstår der uenigheder, konflikter, misforståelser eller dårlig stemning, går du automatisk udfra, at det ikke vil påvirke jeres relation negativt. Du er sikker på, at de dybest set vil dig det bedste, og at du kan stole på dem. Det kan du læse mere om i artiklen.
Opdateret d.28 sep. 2024.
28-9-2024Tilknytningsmønster: Den du er i relationerBevidsthed.org
Hej Holger. Er det muligt, at du kan skrive nogle “Gode råd til den desorganiserede tilknytning”. Mvh Martin
Hej Martin
Det er der ikke noget simpelt svar på.
Men så meget som muligt, skal man forsøge at efterligne tryg adfærd. Det er godt for alle mennesker, selvom det er lettere sagt end gjort!
Har man store tilknytnings-udfordringer, anbefaler jeg, at man taler med en terapeut og får professionel hjælp.
Mvh Holger
Hej Holger
Jeg har desværre den ambivalente tilknytningsstil og kæmper pt. med det i forhold til en ny mand jeg har mødt. Jeg har arbejdet meget med mig selv igennem mange år (er 42). Han er lige blevet skilt – og er midt i processen og ret presset.
Der hvor jeg synes det bliver svært, er at mærke efter om jeg reagerer på manglende svar på SMS mm. fordi jeg har den tilknytning med mig jeg har eller det er fordi jeg virkelig synes at han giver for lidt af sig selv og ikke svarer og at der ofte kan gå en hel dag, hvor jeg ikke hører noget – er det ok og “naturligt” i forhold til hvor han er – eller er det hans måde at være i et forhold på? – eller er det mig der overreagerer? Jeg får lyst til at sige – “kom igen når du er klar til at give noget til et forhold” (og jeg forstår godt han ikke er klar) – eller er det pga. min tilknytning?
Jeg har læst en del af dine artikler og de er rigtige gode 🙂
Hej Louise
Tak for roserne 🙂
Man kan ikke sige, at en bestemt mængde kontakt er mere rigtig end noget andet. Man kan kun sige, at hvis der er langt mellem 2 menneskers ønsker, opstår der konflikter.
Det giver ikke mening at tale om, at den ene “overreagerer”. Men det giver mening at kigge på jeres samspilsmønster og forskellige prioriteter.
Hvis du synes, at han bør svare hurtigere, dele mere osv. så er det din oplevelse, som du har lov at have.
Håber det giver mening?
De bedste hilsner
Holger
Hej Holger
Jeg er en af de få kvinder med afvisende tilknytning. Der er intet værre end hvis kæresten er for omklamrende, og jeg ønsker faktisk ikke engang noget fast. Jeg har mødt et stort antal narcissister i mit liv, og jeg er bange for at det har smittet af på mig… Jeg var ellers venlig og empatisk tidligere i mit liv, men nu er min personlighed på grænsen til asocial.
Jeg er primært til kvinder (den slags som ikke “bliver hængende”).
Hilsen den anonyme
Tak for en fin, informativ artikel.
Min oplevelse er nok, at jeg kan skifte mellem den trygge og den ambivalente tilknytningsform (og i momenter også til den afvigende), og at det handler om hvor forelsket jeg er, og om hvilken tilknytningsform den anden part er underlagt. Giver det mening, og hvad skal jeg lægge i dét?
Jeg mener, det vil vel i virkeligheden sige, at det er den anden part der afgøre hvilket mønster jeg er underlagt, og hvad kalder man så den tilknytningsform?
Vh Rasmus
Hej Rasmus
Du har helt ret i, at tilknytningsadfærden varierer afhængig af ens partner. Ligesom graden af tryghed og ens tilknytningsmønster påvirkes af tid, sted og relation.
Man har altså ikke ét bestemt tilknytningsmønster. Alle menneskers tilknytningsadfærd varierer og påvirkes af mange faktorer.
Mvh Holger
Hej Holger.
Har læst en del af dine artikler, og kan se at jeg har meget at lære. Dog vil jeg høre dig om et råd. Du skriver at man kan ændre tilknytningsmønster?
Jeg er selv den ængstelige og nervøse type, der altid tager initiativet til kontakt, har brug for daglig bekræftelse og ofte føler mig overset/nedprioriteret af min kæreste, som – udover at være den afvigende type beskrevet ovenfor – også lider af stress og depression, er meget selvkritisk og hårdtarbejdende, og ikke har samme behov for kontakt og intimitet.
Men udover at ændre mine egne mønstre (og jeg går allerede i terapi for de her problematikker) – kan jeg så ”ændre” på min kærestes afvigende mønstre? Fremelske nogle sider eller snakke med ham om det.
Jeg ved ikke om det kan skyldes stress og depression at han er undvigende, for det har han ikke altid været. Men han er begyndt at snakke mere om sit behov for frihed, og mindre om os og fælles fremtid/børn osv.
Mvh Anne.
Hej Anne
Ens tilknytningsmønster afhænger af tid og sted. Hvem man er sammen med, ens psykiske tilstand osv.
Du kan altid øve dig i at blive mere tryg, forstå din reaktioner, bede om det du har brug for, sætte grænser osv.
Derudover kan du sørge for at gøre dit forhold trygt at være i.
Mht. din partner så skal han selv ønske at forandre sig. I kan fx læse denne artikel sammen, han kan arbejde med sig selv, gå terapi osv.
Hvis du ofte ængstelig, og han ofte er undvigende, kan der opstå en usund dynamik, hvor du “jagter” ham, og han forsøger at undvige. Det forstærker begge jeres mønstre på en usund måde.
Det bedste du kan gøre for dig selv og for ham, er at arbejde med dig selv. For jo mere tryg du bliver, desto mere inviterer du ham ind i relationen.
De bedste hilsner og held og lykke.
Holger
Hej Holger
Det giver virkelig meget stof til eftertanke. Jeg har selv en personlighedsforstyrelse, hvor jeg slider mest min tilknytning til min kæreste. Jeg ser mig selv i begge tilknytningsmønster da jeg både er rigtig god til at skubbe min kæreste væk og distancere mig, men ligeledes kan blive frygtelig oprørt over, han f.eks ikke svarer på mine beskeder eller opkald. Jeg føler mig følelsesmæssig handicappet.
Hvad vil du mene kunne være den bedste måde for mig at få et mere trygt tilknytningsmønster?
Mvh Kathrine
Hej Kathrine
Hvis du ser dig selv i begge utrygge mønstre, har du nok et ambivalent mønster. Og ingen tvivl om, at det kan være hårdt – ikke mindst i kærlighedsforhold.
Jeg vil anbefale, at du starter en terapiforløb hos en terapeut. Det er nok det den bedste måde at overvinde et ambivalent tilknytningsmønster som voksen.
Hvis du er tålmodig og vedholdende, kan du helt sikkert gøre det nemmere at være dig.
Mvh Holger