Hvad er mentalisering?

Mentalisering handler om at forstå andres følelser og adfærd, men også sine egne følelser og adfærd. Mentalisering er det, som blev kaldt følelsesmæssig intelligens i gamle dage.

Mentalisering er vigtigt, fordi det er forudsætning for have gode relationer, et velfungerende parforhold og at kunne navigere i livet.

I denne artikel kommer jeg ind på:

• Definitionen på mentalisering
• Hvorfor er det vigtigt?
• Bevidst vs. ubevidst mentalisering
• Mentalisering skal læres
• Mentalisering vs. empati
• Pseudo-mentalisering
• Misbrug af mentalisering

Definition på mentalisering

At kunne mentalisere betyder, at du kan se sammenhænge mellem følelser, tanker, instinkter og adfærd hos dig selv og andre. Derfor øger mentalisering både din selvindsigt og din forståelse for andre.

Er du fx irriteret på din kæreste lørdag morgen, er det din mentaliseringsevne, som får dig til at indse, at det nok mest handler mere om, at du har sovet dårligt.

Og hvis din kæreste vrisser af dig efter en lang arbejdsdag, så kan du takke din mentaliseringsevne for, at du hurtigt regner ud, at kæresten bare er træt og udkørt.

Mentalisering er evnen til at se sig selv udefra og andre indefra.

Hvorfor er det vigtigt?

Hvis du ikke kan mentalisere, vil du uvægerligt misforstå både dig selv og andre, hvilket medfører frustrationer, konflikter og nogle gange fremmedgørelse. Mentalisering er således forudsætningen for et liv i balance og velfungerende relationer.

Derudover er mentalisering forudsætning for selvindsigt og at leve autentisk. Evnen til at mentalisere er også en forudsætning for at kunne være tryg i relationer. For hvis du ikke kan gennemskue din partners adfærd, bliver du ofte utryg, og måske udvikler du “forholdsangst”. 

Eksempel

Din kæreste er indelukket og tavs, da han kommer hjem fra arbejde. I stedet for tale med dig, som han plejer, sætter han sig med avisen.

Hvis du ikke kan mentalisere, tænker du måske, at han er sur på dig, siden han ignorerer dig. Hans adfærd sårer dig, og du bliver vred, fordi du ikke har fortjent at blive ignoreret. Du begynder at tænke over dit parforhold, og om I overhovedet passer sammen. Og er det egenligt ikke hans tur til at gøre rent?

Hvis du derimod kan mentalisere, overvejer du automatisk, om han er sur, ked af det, stresset eller bare træt. Du overvejer, om det har noget med dig at gøre eller måske hans arbejde. Og det føles naturligt for dig, at være støttende og omsorgsfuld i stedet for såret og vred.

Mentalisering øger din selvindsigt, så du bliver opmærksom på, at du er anspændt pga. dit arbejde, og netop derfor er ekstra følsom overfor din kærestes tavshed. Og måske ved du også, at du ofte har tendens til at føle dig afvist.

Mentalisering er forudsætningen for et liv i balance og velfungerende relationer.

Bevidst vs. ubevidst mentalisering

Mentalisering foregår ubevidst hele tiden, som når du automatisk forstår andres følelser og intentioner i en given situation. Fx når du forstår, hvorfor et barn græder over at bolden er blevet væk. De behøver ikke at analysere situationen først, fordi du øjeblikkeligt ved, hvad det handler om.

Men andre gange tror vi bare, at vi ved, hvad det handler om. Du kan sikkert huske flere situationer, hvor du var helt overbevist om, at du forstod andres motiver, selvom du senere fandt ud, at du tog helt fejl.

Pointen er, at hjernen af sig selv tolker på alt og alle, uden du opdager det. Hjernens udlægning virker ekstremt troværdig, selvom den ofte tager fejl. Derfor skal du ikke altid stole på din første indskydelse.

Hjernens automatiske ubevidste mentalisering er lynhurtig, hvorimod bevidst mentalisering tager tid, fordi du skal tænke, reflektere og overveje forskellige muligheder.

Mentalisering skal læres

Mentalisering er ikke medfødt. Et spædbarn kan fx ikke gennemskue, hvilke intentioner der ligger bag mors adfærd. Men i opvæksten lærer barnet at mentalisere af sine omsorgspersonger.

Hvis barnet fx slår sin mor, kan mor sige: “Av, du må ikke slå mor. Det gør ondt. Og nu bliver jeg ked-af-det,” så begynder barnet at forstå mors reaktioner. Og hvis mor siger til det grædende barn: “Ja, det er ikke rart at få børstet tænder”, så begynder barnet at forstå sine egne følelser. Det er altså i den gode forælder-barn relation, at barnet begynder at forstå sig selv og andre.

Som voksen kan du lære mentalisering ved at tale med din partner om dine følelser, behov og motivation. Ikke mindst i konflikter, hvor manglende mentaliseringsevne ofte er årsagen til, at situationen eksploderer. Det gælder om at sætte ord på sine tanker og følelser, og ikke gå ud fra at ens partner er tankelæser.

Læs også: Redskaber til konflikter i parforholdet

God parterapi (og psykoterapi) vil næsten automatisk træne din mentaliseringsevne, fordi parterapeuten sørger for at begge bliver hørt og forstået. På den måde får begge øje på, hvad der ligger under hinandens ord og handlinger. Læs mere her: Hvordan foregår parterapi?

En video om at sætte sig i andres sted (2 min.)

Mentalisering vs. empati

Mentalisering og empati er ikke det samme. Empati handler mest om følelser, mens mentalisering handler om sammenhængen mellem følelser, tanker, instinkter og adfærd. Derudover handler empati om at forstå andre, hvorimod mentalisering også handler om at forstå sig selv.

Hvis dit barn bliver ked af det, når du giver det sko på om morgenen, vil empati hjælpe dig med fornemme dit barns ked-af-det-hed. Men empati fortæller dig ikke, at det i virkeligheden ikke handler om skoene, men om noget helt andet.

Læs også: Empati: At indleve sig i en andens verden.

Pseudo-mentalisering

Når du genfortæller eller reflekterer over dig selv, UDEN at være følelsesmæssigt forbundet til det du siger, er det ikke mentalisering. Så er det bare mental snak.

Det du siger, bliver til en fortælling eller spekulation, som ikke er forvandlende eller udviklende, fordi din følelsesmæssige virkelighed ikke er inkluderet. Intellektualisering er et godt eksempel, hvor den intellektuelle distance holder følelserne på afstand.

Holger Spanggaard er parterapeut, psykoterapeut og sexolog. Kontakt Holger her.

Misbrug af mentalisering

Mentalisering kan bruges til at manipulere og vinde magtkampe.

Her er et eksempel, hvor konen siger til manden: ”Nu sidder du dér og surmuler, fordi vi skal hjem til min familie. Det gør du altid. Men det er jo min fars fødselsdag, og det har vi sagt ja til for flere måneder siden.”

Konen analyserer mandens følelser, som om hun med sikkerhed ved, hvad han tænker og føler. Men det gør hun selvfølgelig ikke. Hun taler sin mand ind i en historie, hvor han er forkert, fordi han “surmuler”. Det er manipulation og respektløst.

Mentalisering indebærer åbenhed og nysgerrighed – ikke forudindtagede meninger og fastlåste holdninger.

Opdateret d.1 okt. 2024.

1-10-2024Parforhold og kommunikation: Kan du mentalisere? Eller misforstår du din partner?Bevidsthed.org Holger Spanggaard