For ca. 3 mdr. siden mødte jeg en mand på 45. Vi blev stormende forelsket, og gik hurtigt frem med at introducere børn osv. Vi brugte nærmest alle dage sammen med børnene. Jeg kunne mærke, at det gik for hurtigt, fordi vi ikke fokuserede på os og vores forelskelse.
Hvad i al verden skal jeg stille op? Er det mig der skal have klippet navlestrengen en gang for alle; måske det er for meget at bede en kæreste om at bo så tæt på svigerforældrene? Eller måske passer vi bare ikke sammen på det punkt?
Vi har i vort lange ægteskab aldrig fundet nye par som venner. Jeg kan selv finde veninder, og min mand kan finde en ven, men vi kan ikke finde venner/bekendte, som er par.
Jeg er en mand på 37, som har et problem. Jeg har rejsningsproblemer med min nye kæreste. Det skal siges, at jeg altså ikke plejer at have rejsningsbesvær, men nu virker “den” slet ikke.
Jeg kan næsten ikke holde den her hemmelighed ud, men hvis jeg fortæller det, skal jeg så fortælle hele sandheden, eller kan jeg nøjes med at fortælle, at vi sov ved siden af hinanden?