Erik H. Eriksons 8 udviklingsstadier
Erik H. Erikson (1902-1994) var en tysk-amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog, som var født af danske forældre(!), men opvokset i Tyskland. Han emigrerede til USA, hvor han blev professor i psykologi ved Berkeley i Californien. Eriksons tanker om udvikling har bl.a. haft stor indflydelse på vestlig pædagogik og udviklingspsykologi generelt.
Erikson er især kendt for sin teori om menneskets udvikling gennem 8 udviklingsstadier (“livsaldre”) fra spæd til alderdom, som er beskrevet i hans hovedværk Childhood and Society fra 1950. Iflg. Erikson skal vi alle igennem de 8 udviklingsstadier, og hvordan vi kommer gennem faserne, påvirker vores senere liv og fortsatte udvikling.
De 8 udviklingsfaser opstår i takt med, vi lærer at håndtere nye psykologiske og sociale påvirkninger, som livet byder os.
Her er en oversigt over Eriksons 8 udviklingsfaser:
- Tillid vs. mistillid (0-1 år)
- Autonomi vs. skam og tvivl (1-2 år)
- Initiativ vs. skyldfølelse (3-6 år)
- Arbejdsevne vs. mindreværd (7-10 år)
- Identitet vs. rolleforvirring (11-19 år)
- Intimitet vs. isolation (20-44 år)
- Bidrag vs. stilstand (45-65 år)
- Integritet vs. fortvivlelse (66 år og ældre)
I hver fase skal man lære en essentiel kompetence, og man skal forholde sig til et eksistentielt spørgsmål.
Her kommer en kort gennemgang af Eriksons 8 psykosociale udviklingsstadier:
1.fase: Tillid vs. mistillid (0-1 år)
Den første udviklingsfase i Eriksons teori handler om spædbarnets interaktioner med de primære omsorgspersoner, og hvordan deres interaktion leder til enten tillid eller mistillid. Hvis barnet modtager konsekvent og pålidelige omsorg, udvikler barnet en grundliggende tillid til andre og til verden. Hvorimod mangelfuld omsorg og fraværende omsorgspersoner kan give barnet mistillid til verden.
Det eksistentielle spørgsmål, som bliver besvaret i denne udviklingsfase, er: Kan jeg stole på verden? Og den essentielle kompetence er evnen til at føle håb, som bl.a. hænger sammen med troen på, at verden grundliggende vil mig det godt.
2.fase: Autonomi vs. skam og tvivl (1-2 år)
Eriksons 2.udviklingsstadie handler om barnets begyndende følelse af selvstændighed og automini. Hvis barnet bliver støttet og opmuntret af forældrene til selvstændige aktiviteter, styrkes barnets oplevelse af selvstændighed. Hvorimod forældrenes kontrollerende og kritiske adfærd kan få barnet til at tvivle på sig selv og udvikle skam, fordi det føler sig forkert i forældrenes øjne.
Det eksistentielle spørgsmål, som bliver besvaret i denne udviklingsfase, er: Er det ok at være mig? Og den essentielle kompetence er evnen til udtrykke sin vilje, som bl.a. hænger sammen med følelsen af selvstændighed.

3.fase: Initiativ vs. skyldfølelse (3-6 år)
I denne fase begynder barnet at vise initiativ gennem kreativitet og leg. Samtidig bliver barnet mere selvstændig, og lærer at tage tøj på, gå på toilet, spise selv osv. Når det går godt, udvikler barnet entusiasme og lyst til at prøve nye aktiviteter. Det er også i denne fast, at barnet får en fornemmelse af retning og formål. Men hvis barnet møder kritik eller straf for sine initiativer, kan barnet føle skyld.
Det eksistentielle spørgsmål, som bliver besvaret i denne udviklingsfase, er: Er det ok, at jeg gør som jeg gør? Og den essentielle kompetence er evnen til have et formål, som bl.a. hænger sammen med at kunne tage initiativ.
4.fase: Arbejdsevne vs. mindreværd (7-10 år)
På dette stadie i Eriksons model er fokus på at kunne mestre og færdiggøre opgaver, som ligger udover uforpligtende leg. Nu begynder skoleårene, og barnet skal klare sig i konkurrencen med andre. Barnet skal tilegne sig nye evner, kaste sig over nye opgaver og leve med, at det kan fejle. Går det godt, udvikler barnet en sund arbejdsevne, men oplever barnet fiasko og afvisning, kan det lede til mindreværdsfølelser.
Det eksistentielle spørgsmål, som bliver besvaret i denne udviklingsfase, er: Kan jeg klare mig i verden? Er jeg god nok? Og den essentielle kompetence er evnen til at tilegne sig nye kompetencer, som bl.a. hænger sammen at kunne lære nyt og begå sig i fællesskaber.
5.fase: Identitet vs. rolleforvirring (11-19 år)
I ungdomsårene fokuserer individet på at udvikle en klar og sammenhængende identitet. Teenagere eksperimenterer med forskellige roller, politiske og spirituelle ideologier, seksualitet osv. for at finde ud af, hvem de er, og hvem de er i relation til andre. Det er også i denne fase, at man gør oprør mod forældre og autoriteter. Hvis den unge formår at etablere en klar identitet, udvikles en harmonisk selvfølelse. Men hvis det mislykkes, kan den unge opleve forvirring omkring sin identitet og rolle i livet.
Det eksistentielle spørgsmål, som bliver besvaret i denne udviklingsfase, er: Hvem er jeg? Hvad kan jeg blive? Og den essentielle kompetence er loyalitet, som bl.a. hænger sammen at kunne bevare betydningsfulde relationer og venskaber.

Udviklingspsykolog Erik H. Erikson (1902-1994)
6.fase: Intimitet vs. isolation (20-44 år)
I Eriksons 6.udviklingsstadie begynder den tidlig voksenalder, hvor individet fokuserer på at etablere tætte intime relationer. Dette inkluderer både romantiske forhold og tætte venskaber. Hvis personen er i stand til at skabe varige, meningsfulde relationer, udvikler de en følelse af nærhed og intimitet. Men i det omfang det mislykkes, kan de føle isolation og ensomhed.
Det eksistentielle spørgsmål, som bliver besvaret i denne udviklingsfase, er: Kan jeg forene mig med et andet menneske? Og den essentielle kompetence er evnen til at elske, som bl.a. hænger sammen med evnen til at skabe varige relationer.
7.fase: Bidrag vs. stilstand (45-65 år)
I midt-voksenalderen fokuserer individet på at realisere sig selv og gøre en forskel på arbejdspladsen og i familielivet. I denne fase tænker man på at bidrage uselvisk til verden og den næste generation. Hvis det lykkes, giver det en tilfredsstillende følelse at bidrage. Men hvis det ikke lykkes (fx hvis personen er overdrevet selvoptaget og kun arbejder for egen vindings skyld), opstår der en utilfredsstillende følelse af stagnation, som nogle gange opleves som en midtvejskrise.
Det eksistentielle spørgsmål, som bliver besvaret i denne udviklingsfase, er: Hvordan kan jeg bidrage til verden? Og den essentielle kompetence er evnen til at være omsorgsfuld, som bl.a. hænger sammen med at være uselvisk og at give til andre.
Læs også: Midtvejskrise: Depression eller en ny chance?

8.fase: Integritet vs. fortvivlelse (66 år og ældre)
Eriksons 8.fase handler om at se tilbage og reflektere over sit liv og sine præstationer. Hvis man er tilfreds med sit levede liv, og de beslutninger man har taget, udvikler man en følelse af tilfredshed og indre fred. Men hvis man aldrig fik realiseret sig selv, eller ikke føler man har bidraget til verden på en meningsfuld måde, så kan man udvikle bitterhed og fortvivlelse.
Det eksistentielle spørgsmål, som bliver besvaret i denne udviklingsfase, er: Giver mit liv mening? Og den essentielle kompetence er visdom, som bl.a. hænger sammen med at se sit liv fra et højere perspektiv.
Læs også: Top 5 fortrydelser hos døende
Kritik af Eriksons 8 “livsaldre”
Selvom Eriksons teori om psykosocial udvikling er meget udbredt og anerkendt, har den også mødt kritik.
Et kritikpunkt er, at modellen er udviklet i en vesteuropæisk kontekst. Individets udvikling gennem livet kan se anderledes i andre samfund med andre kønsroller osv.
Dernæst antager modellen, at man går sekventielt gennem trinene, hvor man sagtens kan argumentere for, at vi i en vis grad går gennen nogle af trinene parallelt, og genbesøger bestemte temaer fra tidligere trin. Selvom du fx er 55, kan du stadig kæmpe med kærligheden og nære relationer (6.fase) osv.
Endelig er modellen ikke empirisk valideret. Der altså ikke store undersøgelser, som har bevist eksistensen af præcis 8 trin med Eriksons temaer og aldersgrænser.

Har du lyst til en snak om livet, din retning og udfordringer? Så kontakt Holger her.
Værd at huske…
Erik Eriksons teori om de 8 psykosociale udviklingsstadier giver en ramme for at forstå menneskelig udvikling fra fødsel til alderdom. Selvom Eriksons 8 psykosociale udviklingstrin har mødt kritik, har modellen haft betydelig indflydelse på psykologi, pædagogik, uddannelse og terapi.
Det vigtigste ved Eriksons model er, at den viser dig, at du udvikler dig hele livet, og hver livsfase rummer en vigtig læring, du skal tage til dig.
Opdateret d.27 aug. 2024.
27-8-2024Erik Eriksons 8 udviklingsstadierBevidsthed.org


