Den usunde dynamik mellem det ængstelige og det undvigende tilknytningsmønster – fælden du skal undgå.

Den usunde dynamik mellem det ængstelige og undvigende tilknytningsmønster – fælden du skal undgå.

Mange par ender i en usund dynamik, hvor den ene bliver mere ængstelig i sit tilknytningsmønster (kaldes også ambivalent) og den anden bliver mere undvigende i sit tilknytningsmønster.

Problemerne opstår, fordi parterne har to modsatrettede behov: Den ængsteligt tilknyttede ønsker mere nærhed, mere ”os” og har behov for bekræftelse. Den undvigende ønsker derimod autonomi, frihed og at undgå sårbarhed og nærhed.

De 2 mønstre trigger hinanden, og derfor vedligeholdes problemerne: Når den undvigende trækker sig, ringer alle den ængsteliges alarmklokker, for det ængstelige tilknytningsmønster er netop karakteriseret ved, at mønstret tvivler på at kærligheden varer ved.

Derfor reagerer den ængstelige kraftigt, når den undvigende trækker sig det mindste eller ikke er tilgængelig. Den ængsteliges mønster er at række ud, investere i relationen og søge bekræftelse, når hun (eller han) fornemmer, at noget ikke er som det skal være.

Den undvigende oplever til gengæld den ængstelige som krævende og dramatisk, hvilket bekræfter den undvigendes overbevisning om, at det er utrygt, stressende og svært at være i en kærlighedsrelation.

Den undvigende får derfor endnu mere lyst til at holde afstand og trække sig, når den ængstelige søger nærhed og bekræftelse, hvilket selvfølgelig kun yderligere forstærker det ængstelige mønster.

Det er den klassiske negative spiral mellem det ængstelige og det undvigende tilknytningsmønster (”The anxious-avoidant trap”), som mange par bliver ramt af på et tidspunkt.

Kvinder der jagter mænd

Det er ofte kvinden, som har den ængstelige pol og manden der er den undvigende pol. Det er ofte kvinden, der elsker for meget og den manden der er tavs. Men der findes selvfølgelig også “tavse kvinder” og “mænd, der elsker for meget”.

Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker.Freud

Hyperaktivering og deaktivering af tilknytningssystemet

Dit tilknytningssystem er den del af hjernen, som får dig til at søge nærhed og omsorg hos dine omsorgspersoner, når du har brug for støtte, opmuntring og omsorg.

Det er det medfødte behov for tilknytning og tryghed, som får det lille barn til at søge sin mor, når det har slået sig. Og får barnet til at græde, hvis mor er væk eller ikke forstår barnets behov.

Også som voksne har vi et tilknytningssystem som naturligt aktiveres, når vi savner nærhed, omsorg, støtte osv., selvom vi selvfølgelig er meget bedre til at klare os selv end et barn.

Når vi derimod er optagede af vores arbejde, griner over en sjov film eller presser os selv i fitnesscentret, bruger vi andre dele af vores hjerne, og derfor er tilknytningssystemet ikke aktivt.

Nu kommer vi til pointen: Den ængstelige og den undvigende tilknyttede har to meget forskellige reaktioner på problemer og utryghed i parforholdet.

Den ængstelige tilknyttedes strategi:

Det ængstelige tilknytningsmønster er kendetegnet ved at hyperaktivere (”skrue op”) tilknytningssystemet, når der er problemer i relationen.

Når den ængstelig fornemmer, at den trygge kontakt til partneren trues, aktiveres tilknytningssystemet, hvilket betyder, at det føles meget vigtigt at genskabe kontakten. Det viser sig fx ved opsøgende adfærd, som at nærme sig partneren fysisk, sende sms’er, ringe og stille opklarende spørgsmål for at fjerne tvivl og usikkerhed.

Den ængstelig kaldes også nogle gange for maximizer, fordi personen maksimerer betydningen af relationen og den manglende kontakt. Det leder ofte til overtænkning og indre uro, hvilket kan få små problemer og misforståelser til at vokse sig til store konflikter.

Den undvigende tilknyttedes strategi:

Den undvigendes strategi er diametralt modsat. Når kontakten opleves utryg, besværlig eller problemfyldt, så deaktiverer (”skruer ned”) den undvigende tilknytningssystemet. Det betyder fx at den undvigende trækker sig, skruer ned for sit følelsesmæssige engagement, holder en ”pause” fra relationen eller distraherer sig med praktiske ting, arbejde eller sport.

Den undvigende kaldes nogle gange for minimizer, fordi han minimerer betydningen af problemerne i relationen. Det betyder fx, at han ofte ignorerer problemerne eller distancerer sig fra sine følelser og usikkerhed, når det handler om parforholdet.

Læs også: 10 tegn på krise i dit parforhold

Problemerne opstår, fordi parterne har to modsatrettede behov: Den ængsteligt tilknyttede ønsker mere nærhed, mere ”os” og har behov for bekræftelse. Den undvigende ønsker derimod autonomi, frihed og at undgå sårbarhed og nærhed.

Forskellige behov for nærhed mellem den ængstelige og den undvigende

Grundlæggende ønsker den ængstelige partner mere ”os” end den undvigende, og her starter de fleste problemer.

Igen og igen opsøger den ængstelige mere nærhed, kærlighed, tryghed, bekræftelse og ”os”, mens den undvigende på forskellige måder ikke engagerer sig i samme grad. Det kan vise sig på mange måder i alle områder af det fælles liv: Hvordan man sover sammen, holder i hånd, deler økonomien, laver mad, har sex, svarer på sms’er, bruger weekenden osv. osv.

Når der en gang imellem opstår momenter af dyb forbundethed, føles det ekstatisk for den ængsteligt tilknyttede. Men lykken er kort, og den ender enten, fordi den undvigende får lyst til at distancere sig, fordi nærhed og intimitet kan føles utrygt, klaustrofobisk og stressende.

Eller nærheden brydes fordi den ængstelige bliver utryg, mistroisk eller bare vil have mere end den undvigende kan give.

Uanset hvordan kontakten brydes er resultatet det samme, nemlig at den undvigende trækker sig, og den ængstelige løber efter i en uendelig jagt på nærhed.

Parforholdet mellem det ængstelige og det undvigende tilknytningsmønster kan være intenst, stressende og dramatisk. Nogle gange tolker hjernen dramaet som passion og kærlighed, men ofte er det opslidende at være i forhold, hvor parterne har forskellige behov for nærhed.

Den undvigende har mest magt i relationen, fordi den ængstelig jagter den undvigende mere end omvendt. Nogle gange udvikler det sig til en usund dynamik, hvor den ængstelige taber alle magtkampe og får lavere og lavere selvværd, mens den undvigende øger sin egen selvsikkerhed og selvtilstrækkelighed (”Jeg hviler i mig selv og har ikke brug for nogen. Du har brug for mig – jeg har ikke brug for dig.”).

Læs også: Er vi for forskellige til at være sammen?

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København. Vil du have hjælp til dit parforhold, så kontakt Holger.

Vejen ud af det usunde mønster

Alle kan havne i en usund dynamik mellem det ængstelige og det undvigende tilknytningsmønster, fordi vores tilknytningsmønster i høj grad præges af vores relation.

Hvis du grundlæggende er i et usundt parforhold, er der stor risiko for at I et på tidspunkt havner i den usunde dynamik, hvor den ængstelige jagter den undvigende og jeres parforhold får en masse problemer.

👉 Hvis du vil undgå dramaet, er mit første råd: Find en pålidelig, afbalanceret og følelsesmæssig tilgængelig partner. Det gør det meget nemmere at få et sundt parforhold.

👉 Det næste råd er, at du og din partner taler om, hvordan jeres følelser og mønstre fungerer. Jo bedre I forstår jer selv og hinanden, desto større chance for at I sammen kan bryde den negative spiral. Sådan fører i en god samtale. 

👉 Dernæst skal I begge forsøge at gøre det modsatte af, hvad I har lyst til, når I bliver utrygge og pressede i relationen. Dvs. den undvigende skal kæmpe for at bevare nærheden og kontakten, når han har allermest lyst til at trække sig.

Den ængstelige skal til gengæld øve sig på at få styr på sine følelser, trække vejret og finde en måde at håndtere manglende nærhed og bekræftelse.

👉 Det sidste praktiske råd er, at du sammen med din partner planlægger dates og kærestetid, daglige check-ins og alenetid. For den ængstelige er det ofte en stor hjælp at vide, hvornår der næste gang er kvalitetstid. Og for den undvigende kan det være rart at have nogle aftaler med sig selv i kalenderen, hvor han kun skal tage hensyn til sig selv.

Vil du have hjælp til dit parforhold? Så book en gratis forsamtale til parterapi.