Seksualitet: Kvinder vs. mænd – Er der virkelig forskel?

Der er mange forskelle på mænds og kvinders seksualitet.

Men også mange ligheder: Både mænd og kvinder nyder sex og erotik. Begge vil have orgasmer, spænding, tryghed og kærlighed. Kort sagt, vi vil alle have det hele.

Mænds og kvinders behov dog ofte forskellig mht. styrke og prioritering. Det handler denne artikel om.

Indhold:

  1. Mænd har større sexlyst end kvinder
  2. Mænds sexlyst er forbundet med aggression – det er kvindens lyst ikke
  3. Kvinders sexlyst er mere forbundet med følelser end mænds
  4. Kvinders lyst er mere fleksibel
  5. Kvinders lyst er mere kompliceret end mænds
  6. Mænd har nemmere ved at få orgasme

1. Mænd har større sexlyst end kvinder

Mange undersøgelser har vist (se fx berlingske.dk), at mænd generelt er mere optagede af sex end kvinder. Dvs. at mænd oftere har lyst til sex, onanerer mere, fantaserer oftere, har lyst til flere partnere, tager mere initiativ til sex, vil ofre mere for sex osv.

Dette gælder ikke kun i heteroseksuelle par. Bøsser er generelt også mere seksuelt aktive end lesbiske.

En undersøgelse har således vist, at mænd under 60 tænker på sex mindst én gang om dagen, hvorimod det kun er 25% af kvinderne.

Andre undersøgelser har vist, at mænd onanerer mere end kvinder, og at drenge starter tidligere end piger. Således onanerer 75% af mænd, mens kun 40% af alle kvinder onanerer.

Mænd ønsker sig også flere partnere end kvinder, og er generelt mere tiltrukket til uforpligtende sex end kvinder. Mænd er også hyppigere brugere af prostitution.

Selvfølgelig er der mange kvinder, som har større sexlyst end mange mænd. Men gennemsnitlig betragtet er det omvendt. Derfor er det typisk manden, som tager initiativ til sex i parforholdet.

Mænd tænder altså mere spontant end kvinder, hvorimod kvinder oftere tænder på deres partners initiativ. Læs mere her: Bliver du spontant liderlig? Eller skal du tændes af din partner?

At mænd har større sexlyst end kvinder kan også skyldes, at vi definerer sex udfra mandens præferencer. Hvis sex kun er penetrering, så har mænd mest lyst. Men hvis sex også handler om intimitet, kramme, kærtegne, kysse osv., så har kvinder måske lige så meget lyst som mænd – hvis ikke mere.

Læs også: Find din erotiske arketype

2. Mænds sexlyst er forbundet med aggression

Mænds seksualitet har et element af ”aggression”, hvilket i denne sammenhæng betyder at en mand typisk ser sig selv som initiativtagende, individualistisk, stærk, dominerende, erfaren og selvhævdende.

Det er typisk mænd, som sætter retningen i den seksuelle akt, hvorimod kvinden oftere følger med mandens impuls.

Ligeledes fantasere manden typisk om, at han gør noget seksuelt ved kvinden end omvendt. Dvs. manden ser sig selv i rollen som den aktive forfører.

Både mænd og kvinder kan være aktive forførere og initiativtagere, men det er oftest mænd, hvor den selvhævdende adfærd i ekstreme tilfælde bliver til fysiske overgreb og voldtægt. Således rapporterer 3% af kvinder at de har været udsat for seksuelle krænkelser inden for det sidste år, mens tallet er 0,6% for mænd (se dette studie fra SDU).

Kvinders seksualitet - mænd og voldtægt

3. Kvinders seksualitet er mere forbundet med følelser

Kvinders seksualitet er mere forbundet til et forpligtende parforhold end mænds seksualitet. For mænd er sex, sex. Men for kvinder handler sex lige så meget om nærhed, kærlighed og intimitet.

Når manden fantaserer, handler det om penetrering og kønsdele, gerne med en fremmed og gerne med flere partnere.

Når kvinder fantaserer, er det oftere med en de kender, og fantasien indeholder elementer af kærlighed og forpligtigelse. Den romantiske historie er for kvinder, hvad porno er for mænd.

Læs også: De 7 typiske sexfantasier

Når en kvinde skal score en mand, skal hun vise kød og signalere tilgængelighed. Groft sagt skal hun få manden til at tro, at han kan få hovedrollen i sin egen private pornofilm.

Når en mand skal score en kvinde, skal han groft sagt få hende til at føle sig som hovedpersonen i en kærlighedshistorie. Derfor skal der være en optakt, forførelse, forspil osv. Det er forventningerne, spændingen og hele scenen, som tænder kvinden. Selve den seksuelle akt betyder relativt mindre for kvinden end for manden.

Derfor er kvinden typisk mindre villig til et hurtigt knald end manden. For hende drejer det sig nemlig om meget andet end blot fysisk tilfredsstillelse.

Kvinden vil først føle sig følelsesmæssigt forbundet og derefter have sex. For manden er sex nok i sig selv. For ham er sex det sted, hvor han bl.a. kommer i kontakt med sine kærlige, bløde og sårbare sider. Følelserne opstår undervejs, og er derfor ikke en nødvendig forudsætning.

Derfor giver det god mening, at kvinden har større tendens til at have sex med en ven, som hun har kendt et stykke tid, hvor trygheden og det velkendte er mindre vigtigt for mænd.

Tendensen gælder for både heteroseksuelle og homoseksuelle. Homoseksuelle mænd i fast parforhold har således større tendens til at have sex med fremmede end lesbiske kvinder, som oftere vælger en bekendt.

Læs også: Er pligtsex frivillig voldtægt?

4. Kvinders seksualitet er mere fleksibel

Kvinders seksualitet er mere fleksibel og foranderlig end mænds seksualitet.

Hvis en kvinde er i et fast parforhold, kan hun have meget lyst til sex, men hvis forholdet slutter, kan lysten helt forsvinde. En mand vil derimod bevare sin sexlyst efter et kærestebrud, hvilket fx viser sig ved, at han onanerer mere som kompensation for sex.

Læs også: Tænder du på følelser, fantasier eller biologi?

Kvinder har også større sandsynlighed for at skifte seksuel orientering end mænd. Et studie har således vist, at unge kvinder i alderen 18-25 år som identificerer sig som lesbiske, har 25% chance for at skifte seksuel orientering inden for 5 år. For mænd er sandsynligheden for et skift langt lavere.

Kvinders seksualitet er også mere påvirkelig af vennekreds og omgivelser end mænds. Et amerikansk studie har vist, at chancen for at en mand identificerer sig som bi- eller homoseksuel fordobles, hvis han gennemfører en videregående uddannelse, fordi universitetsmiljøet er relativt frigjort og liberalt. For kvinder er det tilsvarende tal en 10-dobling.

kvindens seksualitet og kærlighed - mandens sexlyst - Sexolog

5. Kvinders sexlyst er mere kompliceret

Kvinder ved ikke altid, hvad de tænder på.

I et studie blev kvinder og mænds vist erotiske film, samtidig med at deres seksuelle opstemthed blev målt direkte gennem sensorer på kønsorganerne. Udover den fysiske måling, blev de også direkte spurgt om filmen tændte dem eller ej.

For mændene var resultaterne som forventet: Heteroseksuelle mænd sagde de tændte på heteroseksuel og lesbisk porno, hvilket de fysiske målinger understøttede. Tilsvarende sagde homoseksuelle mænd, at de tændte på homoseksuel porno, præcis som målingerne viste.

For kvinder var resultatet anderledes. Heteroseksuelle kvinder sagde, at de tændte på heteroseksuel porno, men målingerne viste, at de samme grad tændte på lesbisk og bøsseporno. Selvom heteroseksuelle kvinder ikke er bevidste om lysten til at være sammen med en anden kvinde, viser deres krop en reaktion, hvilket stemmer overens med at kvinder generelt er mere fleksible mht. sex og lyst.

Læs også: Typiske grunde til at kvinder mangler lyst til sex

6. Mænd har nemmere ved at få orgasme

Generelt tager det mere end dobbelt så lang tid for en kvinde få orgasme sammenlignet med mænd. En undersøgelse viste, at mænd i gennemsnit bruger 4 min. på at få orgasme, mens kvinder bruger 11 min.

En del kvinder får sjældent eller aldrig orgasme, mens kun meget få mænd har svært ved at få udløsning.

Læs også: Typiske grunde til at mænd mangler lyst til sex

PS:

Her er Inspiration til mænd, som vil være bedre til at tænde deres kvinde: 5 tip til mænd (og kvinder) om at blive bedre i sengen.

Jeg har lavet et kursus til mænd (og kvinder), som vil have et bedre sexliv: Kunsten at tilfredsstille en kvinde (og få mere sex).

Opdateret d.13 juli 2022.

 

15-2-2022Seksualitet: Kvinder vs. mænd – Er der virkelig forskel?Bevidsthed.org 

 
Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!