Hvad er empati? Sådan indlever du dig i en andens verden

I denne artikel bliver du klogere på empati og hvordan du træner dine empatiske evner ⤵️

Hvad er empati?

Empati er evnen til at indleve sig i en andens situation, så du oplever den andens følelser, tanker og stemninger som dine egne.

Når du ser et barn græde, fordi det ikke kan finde sin mor, er det din empati som får dig til at tilbyde trøst og hjælp. Ingen behøver at forklare dig hvordan barnet har det. Det ved du instinktivt.

Det er den gensidige empatiske opmærksomhed, som giver følelsen af at være sammen, at blive set og forstået. Empati er således grundstenen i følelsesmæssig og social intelligens og en forudsætning for meningsfulde relationer.

Det er almindeligt at forveksle empati med sympati eller medlidenhed. Men empati er hverken ros, bekræftelse eller værdsættelse.

Empati er en “neutral” indlevelse i en andens verden.

Du er et empatisk naturtalent!

Heldigvis er du født med en empatisk evne. Du ved intuitivt hvordan andre har det blot ved at se på deres bevægelser, ansigtsudtryk osv. Forskere mener at hjernen bl.a. indeholder såkaldte spejlneuroner, som reagerer ens, uanset om du selv udtrykker en følelse eller om du blot ser andre udtrykke sig.

Empati er altså ikke noget nyt du skal lære, men noget du skal øve dig i. Netop fordi din hjerne automatisk skaber en følelsesmæssig respons på andres kropssprog, handlinger osv., behøver du blot være opmærksom på dig selv for at fornemme andres følelser.

Du kan øge dine empatiske indtryk ved at være åben og nysgerrig på andres følelser. Du kan fx spørge: “Det lyder som om du er skuffet…?” eller “Jeg oplevede engang noget lignende, og jeg blev både vred og ked af det. Har du det også sådan?” Den type spørgsmål er kernen i empatisk kommunikation. De hjælper den anden med at sætte ord på sine følelser, og samtidig øges din forståelse.

Hold dig selv uden for!

Når du træner dine empatiske evner, skal du holde dine egne følelser ude, ellers kan du ikke være objektiv. Bare fordi du ikke kan lide en person, betyder det ikke at han er egoistisk. Og det er heller ikke sikkert at dine venner altid drives af ædle motiver.

Empati kan forhindres af dine egne værdier og holdninger: Hvis den andens holdninger konflikter med dine egne, kan din modstand få dig til at trække dig tilbage. Derfor skal du kunne være åben og nysgerrig, samtidig med at du lægger dine egne holdninger til side.

Evnen til at skelne mellem dine egne og den andens følelser og tanker kaldes også mentalisering.

Kognitiv og følelsesmæssig empati

Forskere skelner ofte mellem 2 slags empati:

👉 Kognitiv empati er evnen til at forstå hvordan den anden tænker og har det – at se verden fra hans perspektiv. Den minder meget om det psykologer kalder mentalisering.

👉 Følelsesmæssig (affektiv) empati er evnen til at mærke den andens følelser i din egen krop.

Du har brug for begge dele. Kognitiv empati uden følelser kan blive kold og beregnende. Du forstår godt hvordan den anden har det, men det rører dig ikke. Og følelsesmæssig empati uden forståelse kan få dig til at blive revet med af den andens følelser, uden at du ved hvad der egentlig foregår.

Er du for empatisk?

Hvis du er meget receptiv, bliver du nemt påvirket af andres følelsesmæssige tilstand. Det fænomen har alle oplevet, fx når du ser en medrivende film og ubevidst overtager hovedpersonens følelser.

For nogle særligt receptive mennesker er det en plage ikke at kunne holde andres følelser på afstand. Hvis du oplever at andres følelser oversvømmer dig, så træk din opmærksomhed tilbage i dig selv. Først når du igen er blevet dig selv, kan du forsigtigt flytte en mindre del af din opmærksomhed ud igen.

Empati er noget du kan træne.

Træn din empati

Når du forsøger at fornemme en anden persons følelser, virker det bedst at mærke hele personen på én gang, dvs. både kroppen, øjnene, stemmeføring, ordvalg osv. og ikke kun en isoleret del som fx kropssprog.

Efter nogen tid hvor du aktivt forbinder dig empatisk med den anden person, får du gradvist en fornemmelse af den andens indre tilstand. Det er en god øvelse af mange årsager, bl.a. opstår der en bedre kontakt end normalt, hvilket resulterer i mere interessant samvær.

Du begynder at forstå den andens bevæggrunde og kan bedre kommunikere på en meningsfuld måde.

Du kan udføre teknikken hver gang du er sammen med en anden person, men du kan også udføre den med personer i tv.

Du bliver overrasket over hvor meget du begynder at kunne aflæse andre.

Det er nemmere end du tror. Prøv det.

Empati vs. compassion

Compassion og compassion-træning fylder mere og mere i selvudvikling og terapi. Masser af videnskabelige undersøgelser har vist at compassion er godt mod angst og stress. Og compassion gør en masse godt for dine relationer og generelle relationskompetencer.

Empati er en vigtig del af compassion, men compassion er mere aktivt. Når du udøver compassion, søger du aktivt at støtte og hjælpe. Uden dog at du føler at det er synd for den du hjælper. En vigtig del af compassion er nemlig oplevelsen af ligeværdighed. Derfor er compassion ikke det samme som at trøste.

👉 Vil du træne din medfølelse – også over for dig selv? Så tag mit gratis online kursus i compassion.

Empati i parforholdet

Empati er en af de vigtigste ingredienser i parterapi. Når du er i krise med din partner, er det sjældent en løsning du savner mest. Du længes efter at mærke at din partner forstår hvordan du har det.

Det gælder især i konflikter og efter et svigt. Hvis din partner har været utro, løjet eller svigtet dig på anden vis, kan du ikke rigtig komme videre, før du oplever at din partner kan mærke din smerte. Det kræver at din partner ikke forsvarer sig, bortforklarer eller skynder sig videre.

Og omvendt: Når du selv er vred eller såret, er det svært at være empatisk. Så går du let i forsvar i stedet for at lytte, og derfor kører mange konflikter i ring.

I parterapi arbejder jeg derfor meget med at hjælpe parret med at lytte til hinanden med empati, fx med den anerkendende imago-dialog. Når I begge føler jer forstået, falder temperaturen, og der bliver plads til at genopbygge tilliden.

Ofte stillede spørgsmål om empati

Hvad er forskellen på empati og sympati?

Når du har sympati, føler du med den anden og tager ofte hans parti. Empati er at forstå den andens verden indefra – uden at du behøver være enig. Du kan altså sagtens have empati med en du er helt uenig med.

Kan empati læres?

Ja. Du er født med en empatisk evne, men den kan trænes ligesom en muskel. Det vigtigste er opmærksomhed: Jo mere du mærker hele den anden person – krop, ansigt, stemme og ordvalg – desto bedre bliver du til at fornemme hvordan han har det.

Hvad er en empatisk person?

En empatisk person er god til at fornemme hvordan andre har det og til at vise at han har forstået det. Men en empatisk person er ikke nødvendigvis enig eller sød. Empati er en neutral indlevelse, ikke en godkendelse.

Holger Spanggaard er psykoterapeut i København med mere end 15 års erfaring. Vil du arbejde med din empati og dine relationer, så kontakt Holger.

Værd at huske om empati

Empati er et vigtigt socialt bindemiddel og forudsætningen for velfungerende sociale relationer og nærhed i dit parforhold. Empati gør dig mere rummende og accepterende i forhold til andre mennesker.

Du er født med en empatisk evne som du nemt kan træne. Det vigtigste er opmærksomhed. Når du er opmærksom på den anden person (kropssprog, ansigtsudtryk, betoning af ord), begynder du automatisk at fornemme den andens tilstand.

Har du svært ved at mærke andre – eller bliver du oversvømmet af andres følelser? Så book en gratis forsamtale til psykoterapi.

Opdateret d. 5. okt. 2026.