Han sagde, at det nok var bedst vi stoppede. Siden har han dog fortsat kontaktet mig, for at høre hvordan det går. Jeg elsker ham jo stadig virkelig højt og jeg savner ham. Jeg vil vildt gerne fortsætte med at have ham i mit liv, for han var lige så meget en sindssygt god ven!
Jeg lukker mig inde i mig selv og gennemlever de samme gamle traumer om og om igen, og jeg tror stadig, at kun en “far” kan redde mig, knytter mig (ikke seksuelt) til meget ældre mænd og kæmper for at vinde deres omsorg og opmærksomhed.
Han er lidt en enspænder, og nyder sit eget selskab, og har egentlig også tidligere sagt, at han ikke ville have en kæreste – fint for mig, der behøver ikke komme label på, men hvad fanden er vi så?
Hun smiler altid til mig, nogle gange krammer hun mig, andre gange kysser hun mig. Og jeg kan se hende helt tydeligt, knivskarpt og i alle detaljer. Det er den mest livagtige drøm jeg nogensinde har haft, og følelsen af en enorm kærlighed med det største sug i maven.
Jeg har haft en del kærester, jeg ikke har været forelsket i, og det har bare resulteret i en masse skyldfølelse. Nu har jeg mødt et menneske, som jeg virkelig gerne vil være sammen med. Han gør mig simpelthen så glad, bare ikke forelsket.
Jeg bor sammen med den kærligste mand. Vi har et perfekt kærlighedsliv i dagligdagen, og et godt sexliv. Problemet er, når vi er i byen, og har fået lidt at drikke. Så bliver min kæreste utrolig kærlig over for andre kvinder.