Jeg savner, han tager fat i mig og kaster mig på sengen, eller tager mine bukser af, mens jeg står i køkkenet og skræller kartofler! Jeg savner, at mærke at han er en mand og er sulten efter mig. Hans vægtforøgelse og at jeg ikke mærker ham som mand gør, at jeg får en provokeret følelse af, at han er sløset og doven!
Vi har lavet en profil på scor.dk, for at finde en ekstra mand. Men jeg er bange for, om jeg kan gennemføre det og om mine grænser bliver respekteret! Og er det overhovedet kærlighed, når han vil se mig med en anden mand?
Det er uværdigt for min kæreste, at jeg hele tiden vil rette og lave om på ham. Allerede da vi havde kendt hinanden i kort tid, var det et problem, at han ikke gik op i sit tøj. Senere handlede det om hans måde at takle sin yngste datter på.
Han har ikke fortalt mig i et år nu, at han elsker mig. Jeg gør alt for ham, hele tiden – men får ikke så meget tilbage. Han brokker sig og siger, at jeg skaber mig og at romantik er åndssvagt når man er så langt inde i et forhold. Det er “barnligt” og er noget man kun gør i starten. Det gør mig så vanvittigt ked af det.
Nu er vi nået dertil, hvor han klager over, at jeg ikke har lyst og jeg indrømmer, at der godt kan gå 14 dage. Men når vi så endelig har sex, er det helt fantastisk.
Hvornår ved jeg, at jeg ikke skal give en mand flere chancer? Er det, når mit hjerte har lukket sig, og når jeg har næsten mistet håbet om, at det kan blive anderledes? Hvad hvis jeg vil lære at elske ubetinget?