Jeg føler hver dag er en mental kamp, hvor jeg prøver at se det positive i livet og alligevel bliver jeg ked af, at jeg ikke er sammen med ham, at alle mine veninder har kærester og børn, og ikke mindst at han ser en anden.
Han har et billede i hovedet af at lave smalle piger er mere feminine end høje piger. Hvis de høje piger skal være feminine skal de være tynde. Han siger at en ‘lille nips’ der sidder og drikker vin kan være vildt sensuelt…
Jeg er meget jaloux, og har før beskyldt ham for at være utro, og efterfølgende fundet ud af, at jeg tog fejl. Men samtidig føler jeg bare, der sker mærkelige ting hele tiden han ikke kan forklare.
Efter ca. 1 år forsøger hans ældste barn selvmord. Siden hendes selvmordsforsøg, så ændrede alt sig. Vi sov mindre sammen, vi så hinanden mindre og han begyndte at arbejde mere.
Det skærer i mit hjerte hver gang jeg opdager det. Han siger han elsker mig, så jeg forstår det ikke, men jeg kan ikke have en mand i mit liv jeg ikke kan stole på, og som tilsyneladende ikke vil mig.
Jeg har aldrig følt, som jeg gør med min kollega. Jeg har aldrig troet på kærlighed ved første blik, og alt det der kærligheds pjat, men lige med ham føler jeg, at det er kærlighed ved første blik. Hvordan kan jeg lukke det ude?