Brevkassen om parforhold, sex, kærlighed og personlig udvikling.
Brevkasse
“Jeg føler ikke min kæreste gider mig. Hvad gør jeg?”
Hej Brevkasse
Jeg har været i et forhold med min kæreste i to år nu, og på det seneste er jeg begyndt at føle, at han ikke rigtig gider mig længere.
I starten var han meget opmærksom og kærlig. Han sendte mig søde beskeder, overraskede mig med små gaver og planlagde ting, vi kunne lave sammen. Men nu virker han fjern og uengageret.
Læs også: “Min mand gør mig ked af det”
Han svarer ikke så hurtigt på mine beskeder længere, og når vi er sammen, virker det, som om han hellere vil lave noget andet. Jeg føler mig ofte usynlig i hans nærvær, og det gør mig både ked af det og frustreret.
Læs også: “Min kæreste rører aldrig ved mig”
Jeg elsker ham, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere denne situation. Er det normalt, at gnisten falmer over tid? Og hvad kan jeg gøre for at få hans opmærksomhed igen?
Jeg håber, du har et godt råd, for jeg føler virkelig ikke min kæreste gider mig🥲
Kh C.
Gratis kvikguide til kvinder:
Hvad gør jeg, når han trækker sig?
10 gode råd når din mand lukker af og ignorerer dig.
Få din gratis guide her:
“Jeg føler ikke min kæreste gider mig. Hvad gør jeg?”
Holgers svar:
Hej C.
Først og fremmest tak for dit brev.
Det du beskriver, lyder slet ikke rart. Jeg kan godt forstå, at du får følelsen af, at din kæreste ikke gider dig.
Læs også: Når kvinden trækker sig fra manden
Du siger, du elsker ham, og kærlighed er jo altid dejligt. Men din kærlighed er ikke nok, hvis parforholdet skal fungere. Nogle kvinder (og mænd) er lidt for gode til at ofre sig for kærligheden. De giver og giver, fordi de tror, de kan elske problemerne væk. Men det er en fælde, som jeg har skrevet om i denne artikel om kvinder, der elsker for meget.
Du skal kun være i et parforhold, hvor du bliver elsket tilbage. Hvis du ikke mærker hans kærlighed, er det noget galt med forholdet. Det bliver I nødt til at tale om, for hvis du ikke føler, din kæreste gider dig, skal der ske store forandringer. Ellers skal I ikke fortsætte som kærester.
Du må tage en snak med din kæreste om, hvad han vil med dig og jeres forhold. Forklar ham, at du ikke føler, han gider dig. Og du bliver frustreret og ulykkelig, når du ikke mærker hans kærlighed, nærvær og interesse. Der er meget, man ikke kan kræve af sin partner, men kærlighed er faktisk en af de ting, som er ok at kræve.
Hvis du er bange for, han trækker sig, når du vil tale om jeres forhold, så start fx med at sige: “Jeg har lagt mærke til, at vi ikke bruger så meget tid sammen som før, og det gør mig ked af det, fordi jeg savner dig. Er der noget, jeg kan gøre for, at du får lyst til at være mere sammen?” På den måde undgår du at anklage ham. Og du gør det nemt for ham at sætte ord på sine behov.
Hvis du vil have inspiration til jeres samtale, har jeg samlet nogle gode spørgsmål til kæresten, du kan blive inspireret af. Derudover anbefaler jeg, at I taler om jeres værdier. For hvis I har forskellige værdier, vil jeres handlinger altid trække i forskellige retninger. Jeg har også lavet en god øvelse, som afklarer jeres parforholdsværdier, du kan hente her.
Læs også: Hvordan viser mænd kærlighed?
Der er også den muligt, at han er stresset, ked af det, vred over noget eller frustreret over sit arbejde, og det er derfor han er lukket og ignorerer dig. Det kan jo være, at han i virkeligheden er helt vild med dig, men bare er ramt at stress, depression eller noget andet. Men det må du spørge ham om, for du kan ikke gå rundt og være i tvivl om han elsker dig.
Til sidst vil jeg nævne, at manglende seksuel polaritet rammer mange parforhold. Det betyder kort sagt, at parforholdet mister sin gnist og spænding med tiden. Det bliver rutine, leverpostej og lidt kedeligt. Men når man keder sig, så trækker man sig også.
Så måske er problemet, at han keder sig, og det mærker du, som at han ikke “gider dig”. Derfor er det en god idé, at I får gode oplevelser, hvor I laver noget sjovt og anderledes. For mange par gør det underværker at gå mere ud, opsøge nye aktiviteter og finde på sjove dates. Måske har du allerede nogle gode ideer? Ellers skal du spørge ham, hvad han lyst til, I laver næste weekend.
Læs også: Hvordan ved man, at man skal gå fra sin partner?
Dine følelser er vigtige. Hvis du føler dig ignoreret, skal du tage det alvorligt, både for din egen skyld og for jeres forhold. Du skal ikke være sammen med en kæreste, som ikke gider dig. Det ødelægger parforholdet, og det ødelægger dit selvværd, når du får en følelse af, at din kæreste ikke gider dig. Så der skal ske noget, hvis jeres parforhold skal overleve.
Det hurtigste måde at skabe forandring er at få professionel hjælp af en parterapeut. Ofte kan få parterapi-samtaler, nemlig gøre en stor forskel for parforholdet. Jeg anbefaler også, du læser denne artikel om hvordan man redder sit parforhold.
Her er mine anbefalinger:
- Tal med ham. Stå fast på, at du vil vide, hvad der foregår.
- Stå fast på, at du ikke vil være i et forhold uden kærlighed.
- Overvej nogle interessante og sjove aktiviteter.
- Tag ham evt. med i parterapi.
Jeg ønsker dig held og lykke med kærligheden og dit parforhold 🙂
De bedste hilsner
Opdateret d.15 aug. 2024.
18-8-2024Jeg føler ikke min kæreste gider migBevidsthed.org