Det er uværdigt for min kæreste, at jeg hele tiden vil rette og lave om på ham. Allerede da vi havde kendt hinanden i kort tid, var det et problem, at han ikke gik op i sit tøj. Senere handlede det om hans måde at takle sin yngste datter på.
Han har ikke fortalt mig i et år nu, at han elsker mig. Jeg gør alt for ham, hele tiden – men får ikke så meget tilbage. Han brokker sig og siger, at jeg skaber mig og at romantik er åndssvagt når man er så langt inde i et forhold. Det er “barnligt” og er noget man kun gør i starten. Det gør mig så vanvittigt ked af det.
Hvornår ved jeg, at jeg ikke skal give en mand flere chancer? Er det, når mit hjerte har lukket sig, og når jeg har næsten mistet håbet om, at det kan blive anderledes? Hvad hvis jeg vil lære at elske ubetinget?
Vores forhold er altså på bestemt tid. Jeg ved bare ikke, om jeg kan holde ud, at han skal være der, når jeg bliver student osv. når jeg ved, at det slutter efter sommerferien?
Hun friede til mig den 24 dec. på en dybt romantisk måde! Vi ringede selvfølgelig rundt til venner og familie for at fortælle den gode nyhed, bortset fra hendes familie. Hun tør ikke fortælle det. Skal vi bare lade som ingenting og acceptere forholdene?
Han sagde, at det nok var bedst vi stoppede. Siden har han dog fortsat kontaktet mig, for at høre hvordan det går. Jeg elsker ham jo stadig virkelig højt og jeg savner ham. Jeg vil vildt gerne fortsætte med at have ham i mit liv, for han var lige så meget en sindssygt god ven!
Jeg er parterapeut, psykoterapeut, mandeterapeut, sexolog og forfatter i København. Jeg afholder også mandegrupper, kvindegrupper og kurser for par.
Få mit nyhedsbrev, og følg med på Facebook, så bliver du opdateret.