Brevkassen om parforhold, sex og kærlighed
Brevet er besvaret af sexologen Pernille, og Holger som er parterapeut, sexolog og mandecoach i København.
“Hjælp! Jeg er utro, men elsker min kone. Jeg kan ikke stoppe med at date andre!”
Hej Holger
En til tider dybt fortvivlet mand søger din kommentar/råd/HJÆLP.
Lidt forhistorie om hvorfor jeg nogen gange føler jeg kan “retfærdiggøre” det her svineri:
Jeg mødte min kone i 2003 og havde kun været seksuelt sammen med 1 anden. Så det var jo meget sent jeg kom i gang med alt det virkelig sjove. Og det værste er når jeg tænker tilbage, så har der været utallige oplæg, chancer og muligheder.
Kan sgu ikke rigtig forklare hvorfor. Det er meget mærkeligt. Kan nok bedst forklare det med at min hjerne ikke ligesom var “tunet ind” på at score for alvor. Som om jeg var FOR godt opdraget. Satte pigerne op på en piedestal. Jeg var nok lidt bange for dem og at få en afvisning. Selvfølgelig havde jeg lyster men jeg var nok også lidt genert og usikker trods mit flotte udseende. Det skete altså bare ikke. I dag har jeg intet problem med at snakke, flirte og score.
Jeg vil skynde mig at sige at jeg udmærket er klar over hvor utilgiveligt og usmageligt utroskab er. Specielt systematisk… Jeg er meget flov og absolut ikke stolt over det.
Læs også i brevkassen: Utro mand i dilemma efter kærestebrud: Hun vil have mig tilbage, men ved ikke, jeg er utro (video)
Jeg havde et engangsknald i 2004 med en af pigerne der var til en genforeningsfest. Det var fint, men det var så det. Vi har ikke snakket siden…. Så var jeg fruen tro i 10 år til 2014, hvor jeg ryger ud i en hed affære med en fælles bekendt. Lige til de grå sider, men ikke desto mindre sand. Vi blev meget forelskede og jeg følte mig meget priviligeret over at kunne komme til at føle den søde nyforelskelse igen, men samtidig total surrealistisk og uvirkeligt, når jeg nu var gift.
Affæren varede lang tid og var meget intens (1½ år) og jeg var meget tæt på at gå fra konen. Ungerne holdt mig dog i sidste ende tilbage. Tanken om det hele blev alligevel for meget, pga. praktiske ting som økonomi, delebørn og skift af bolig.
Plus det hele ville have været så meget nemmere at skride, hvis jeg dog bare hadede min kone, men det gør jeg jo langt fra!
Og det er så her det er gået lidt galt for mine tanker. For nu er der blev åbnet op for Pandoras æske eller godteposen. Jeg har siden affæren været utro med 3 forskellige partnere.
Jeg har i lang, lang tid ledt efter svar på nettet om hvorfor jeg gør det her lort. Men samtlige alle svar fra diverse samlivs eksperter som DIG er altid noget med, at der er noget galt i forholdet mellem mand og kone. Det er meget irriterende Holger, for det er ikke er tilfældet her: Det er kun mig. Der er absolut intet i vejen med min kone. Hun er meget nem og ligetil. Vi har det godt og er tit sjove og skøre sammen.
Folk har før sagt, jeg har det som blommen i et æg. Jeg har også svært ved at tro der skulle være en kone der er nemmere at leve sammen med. Jeg mangler måske lidt modspil en gang imellem.
Jeg kan dog også ofte i perioder kede mig lidt i den daglige trummerum. Men herregud hvem kan ikke det? Det er ikke fordi, jeg har romantiske forestillinger om at livet hele tiden skal være vildt spændende. Sådan er familielivet jo ikke.
Jeg mangler IKKE fritidsinteresser og venner Jeg får rigtig meget plads til mine hobbies. Jeg mangler IKKE bekræftelse. Hun elsker mig hver dag. Jeg mangler IKKE opmærksomhed. Vi skændes yderst, yderst sjældent.
Jeg mangler IKKE god og dejlig sex. Der er IKKE noget jeg mangler mht. sex i vores forhold. Jeg ved vi gør det meget i forhold til andre par med børn. Det har vi altid gjort. Snit er 4-5 gange i ugen.
Alt kører bare…. Så hvad er grunden til at jeg er utro??!!
Jeg er meget bevidst om græsset ikke er grønnere på den anden side. Men der er dog én ting hun ikke kan give mig. men det er der jo ingen der kan, som har været i længere forhold. Nemlig det NYE…
Måske at jeg aldrig har boet alene og skabt mit eget liv og rammer.? Det er en tanke der selvfølgelig er spændende men endnu mere enormt skæmmende. At skulle forlade det trygge. Tror ikke jeg tør tage skridtet. Der er jo også økonomisk fordele ved at være to. Men tænk også at sidde som 60 årig og sige. Fuck jeg skulle have sprunget ud i det!! Og fundet nye forelskelser. Dét er også meget skræmmende!
Jeg boede hjemme da vi blev forelskede og flyttede sammen i 2003.
Har også prøvet at foreslå det åbne forhold, for at gøre det lidt mere spændende. Det skulle jeg aldrig have gjort. Hun vil ABSOLUT ikke dele mig. Og det var sgu ikke sjov at se hende blive så ked af det. Meget smerteligt.
En anden tanke jeg har: Nu har vi været sammen mange år. Hvis man så kigger frem i tiden 10, 15, 20, 30 år. Jeg møder mange hunkøn qua min sport og fritid. Kommer ret meget ud. At skulle modstå alle fristelser fra nu af. Kun at være sammen med én person. Det er alligevel den sværeste tanke synes, uanset hvor godt vi har det sammen.
Har nok følelsen af ikke at have prøvet nok.
At have haft nogle (flere) forskellige kærester/seksuelle partnere. Ny forelskelse igen og igen. At få mit hjerte knust igen og igen. Det hører jo med, selvom det ikke er rart. Det er så skønt, når jeg har været på date (Ja, jeg ved det er fuldstændig sygt at sige som gift mand). Men udforske nye piger/kvinder. Lære dem at kende, og ikke mindst seksuelt. Dufte dem, høre dem, smage dem. Det NYE uudforskede!
Det skal lige siges at jeg aldrig har været ved prostitueret. Og kommer det aldrig. Det tænder mig overhovedet ikke. Det er der ingen jagt i.
Tror mange mænd har det sådan, hvis de er ærlige. Ikke tilfældigt at hvert andet par bliver skilt tænker jeg.
Jeg har det godt i hverdagen, men det “singleliv” jeg nogen gange også lever, er svært at opgive. Det er et kæmpe dilemma for mig. Nogle gange kan jeg gå helt i panik ved tanken, for det er jo skruen uden ende, og det er ikke fair for nogen af os :(( Bliver så ked af at gøre hende ondt. Der er 1000 tanker og følelser der modstrider hinanden.
Info: Begge midten af 30. Kendt hinanden 14, snart gift 11 år. Begge i job, Ingen økonomiske problemer, 2 skønne sønner på 7 og 9.
Læs flere brev her: Brevkassen om sex, kærlighed og parforhold
Utroskaben er aldrig blevet opdaget. Jeg har i hvert fald aldrig fået så meget som en antydning. Hvis jeg så ikke havde været utro, ville jeg kun have haft og prøvet sex med to forskellige partnere. TO! Det ville da ikke være til at bære. Kunne du, Holger have nøjes med det? Nej, vel!
Føler det lidt som en forbandelse nogle gange: “Værsgo her, du møder en pige der elsker dig højere end noget andet, men til gengæld kan du ikke udforske sex(livet) med andre. Det er den tanke jeg har mere og mere. Forstår du?
Så kære Holger. Jeg ved ikke, hvordan du kan hjælpe. Den er nok svær. En anden måde eller et nyt værktøj til at anskue livet på måske??
Håber inderligt jeg hører fra dig.
Mvh. Den til tider ulykkelige lykkelige mand
“Hjælp! Jeg er utro, men elsker min kone. Jeg kan ikke stoppe med at date andre!”
Parterapeut og coach svarer:
Kære ulykkelig lykkelige
Tak, for dit spørgsmål.
Jeg har snakket med min gode ven og kollega Pernille om dit brev (bliv klogere på Pernille her).
Du kan se vores svar her:
Vil du vide mere om utroskab, så læs her: Hvorfor er jeg utro?
Snup også dette mini kursus om de 5 slags utroskab.
Overvejer du et åbent parforhold? Læs om fordele, ulemper og hvordan I starter: Det åbne parforhold.
De bedste hilsner
Coaching for mænd
Mangler du retning i dit liv? Har du svært ved at prioritere? Pleaser du din kvinde? Er du forvirret over din seksualitet? Hvis ja, så er mandecoaching og terapi noget for dig. Mandecoaching giver dig konkret og praktisk rådgivning til livets store spørgsmål.
Bliv klogere på mandecoaching: Coaching for mænd
Opdateret d.7 aug. 2022.
7-8-2022Utro mand: Jeg elsker min kone, men kan ikke stoppe med at date andre – VideosvarBevidsthed.org
Kære jer
Jeg er næsten i samme situation. Og føler jeg kæmper mod nogle urkræfter i det at være menneske (altså jagten flirten osv). Kan det virkelig være meningen at noget, der er så dragende ikke må ske?
Jeg har endnu ikke gjort noget ved mine behov, da prøver at analysere mig frem til en løsning og svar: Kan jeg leve med beslutningen? Stopper det aldrig? Kan jeg blive ved med at tænde på min mand og blive gamle sammen (som er mit mål – vi har det ligesom den ulykkelige lykkelige ret fantastisk).
Må jeg høre Karin og den ulykkelige lykkelige hvordan I har det idag? Hvilke valg har I truffet?
Mvh Heidi, 38 år, gift på 12 år.
Tak for er godt indlæg. Har læst mange sider herinde.
Jeg er kvinde og oplever lige nu at stå lidt i samme situation som du beskriver. Jeg har en skøn og tryg familie. Er lidt ældre men mødte også min mand tidligt og har været forelsket/tiltrukket af andre mænd mange gange undervejs i et 20 år langt forhold – men uden at handle på det. Og har haft et tæt, måske for tæt, men godt forhold med min mand. Men for ca. et år siden fik jeg et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Selvfølgelig kunne jeg, men jeg kunne også mærke at det ville jeg ikke. Har haft en affære med en pause på et par måneder lige siden. Han var gift for 2.gang og blev skilt mens vores affære stod på. Han vil ikke noget fast, det vil/ville jeg gerne – rent følelsmæssigt – men jeg ved også at han nok, når alt kommer til alt, ikke er det rigtige valg for mig. Og fordi han ikke vil noget fast vandrer blikket og flirten. Har fået flere tilkendegivelser fra mænd jeg også synes er tiltrækkende. Frisk, slank kvinde på 40, der kan lide at flirte og jeg ved jeg er tiltrækkende – det er ikke svært at sætte mænd igang. Og det tiltrækker mig enormt at indlede en ny affære – har en i kikkerten, selvom både ægteskab og første affære stadig ruller. Nå pointe – ville bare lige understrege, at det ikke kun er mænd!
Jeg har valgt ikke at tage affæresnakken med min mand, men jeg er begyndt at tage snakken om at jeg har nogle behov, der ikke bliver opfyldt i vores forhold, at jeg ikke ved om det skal være os, og at jeg har lyst til andre. Råhårdt! Men meget forløsende og lettende og det ændrer form fordi det er kommet ud i virkeligheden og langsomt men sikkert begynder jeg også at mærke hvorfor det andet trækker. Vi er gode venner min mand og jeg, men langsomt begynder jeg at mærke den manglende kæreste-kærlighed og seksuelle tiltrækning. Han er en sød mand på så mange måder, men jeg kan også mærke at jeg tiltrækkes nu af mænd der så at sige ‘tør tage’, og som står ved deres maskulinitet og flirter. Men det kræver mod, vedholdenhed, mange mange snakke og åbenhed for at man ikke selv kan styre hvad der kommer til at ske, og hjælp/terapi – uden at vide hvor det ender.
Det er godt at få skilt omsorgsfølelser for min mand og kærlighed til mine børn fra mine egne følelser og behov. Og lige nu prøver jeg blot at mærke mig selv uden at dømme – blot observere – prøver at få mig selv med. Og prøver at gøre mine følelser til det vigtige og ikke mine handlinger – for jeg kan mærke de vil ændre sig, når jeg forstår det hele bedre. Og det der ‘jeg skal da opleve mere-behov’ stilner lidt af fordi jeg ved at hvis jeg vil, har jeg flyttet mig hen et sted, hvor jeg kan ende mit ægteskab. Det der ‘altid/aldrig’ bliver mindre påtrængende.
Jeg er ikke nået til nogen løsning endnu og det gør ondt at se min mand så ked af det – men det er godt for mig at stå ved egne behov og opleve hvordan tanken om at skulle træffe en eksistentiel beslutning omkring min familie selvfølgelig er hårdt – men nødvendigt, for jeg kan ikke blive ved med at lade ‘som om’ – ikke vedkende den side af mig selv.
Og så prøver jeg at huske at velfungerende skilsmisser faktisk også findes – og at venskabet omkring børnene forhåbentligt kan bestå, hvis begge vil det, men i en ny version.
Hej Karin
Tak fordi du deler din historie!
Det er en god ide, at du fokusere på dine følelser og bliver klogere på dig selv. Det gør det nemmere at træffe den rigtige beslutning – også selvom det måske er smertefuldt.
De bedste hilsner
Holger
Hej Holger og Pernille
Først mange tak for at ville bruge tid tid på mit brev. Man føler sig jo helt priviligeret? Dog også lidt mærkeligt og surrealistisk at være hovedpersonen. Men tak!
Sjovt at se hvordan i tackler spørgsmålet som ikke er så let og ligetil alligevel ser det ud til. Eller der er i hvert fald flere aspekter… Og det jo tydeligt først i jeres video at du har det samme mindset. Ala hvad hun ikke ved har hun ikke ondt af….. Pernille er ikke helt enig hæhæ…
Og i rammer spot on 90% af det synes jeg. Det flot og jeg er meget glad for svaret generelt. Det hjælper meget at få set på det fra udefrakommende.
Det eneste der måske bli’r fejl fortolket lidt er at der er altså ingen dårlig kemi mellem mig og fruen. Ej heller synes jeg der mangler den der lidt dybere kærlighed. Ellers er jeg ret sikker på jeg ikke stadig var her. Er helt enig i at det ikke er ens børn der skal holde et parforhold kørende….
Holger, du rammer SÅ rigtigt i meget af det: Uanset hvem man er sammen med, så vil der bare være perioder i ens liv hvor andet er mere spændende. Man må jo altså bare vælge til eller fra som du siger(og som jeg nok vidste) Man kan bare ikke være 2 steder på en gang. Selvom det er det jeg vil.
Citat i videoen fra dig der rammer hoved på sømmet, og som nok er essensen af det hele:
Måske er han lykkelig, og bare er som alle andre mænd(grin) og det er spændende og tiltrækkende. Jeg har mulighederne. En masse der skal “kommes efter” og leves ud og . Mødte simpelthen hende han skulle giftes med for tidligt.
Pernille er også spot on tilsidst: Jeg bli’r nødt til at tage den samtale på et eller andet tidspunkt selvom jeg helst vil undgå den. Måske om nogle år… Om at jeg virkelig elsker hende men har “desværre” også den anden side. Om man kunne finde et kompromis….
Tilsidst. Stadigvæk er tanken om. “Var det så det” dog lidt svær. For resten af livet… Håber jeg en dag har held til at lave et mix. Det er jeg nok ikke alene om. At have en kone man elsker men også have lov til at lege med andre…. Begge dele…
Jeg vil gemme linket til videoen. Den er god at ha’.
Tak igen til jer begge for syn på sagen.
Hej igen.
Jeg er glad for, at du kan bruge vores kommentarer til noget.
Da jeg spurgte Pernille, om utroskab gør noget, selvom ens partner ikke ved noget, var det ikke for at sige, at hvis bare det ikke bliver opdaget, så er alt godt. Men det er et interessant spørgsmål, som også fortjener lidt tid i en video som denne.
Nogle gange kan den rå sandhed være nemmere at bære end usikkerhed og fornemmelser. Så jeg er bestemt ikke fortaler for, at hvis man bare holder sine handlinger hemmelige, så er alt godt.
Jeg (vi) håber du træffer de valg, som leder til mest mulig lykke for dig og menneskene omkring dig.
De bedste hilsner
Pernille og Holger