18-5-2017Bevidsthed.orgE Nærvær: Lær at leve i nuet
Nærvær er livskvalitet!
Du er nærværende, når du er fuldt opmærksom på én ting: Hvis du spiser, er du optaget madens duft og smag. Løber du i skoven, mærker du dine fødder mod jorden og dit åndedræt.
Det modsatte af nærvær er fravær. Når du er fraværende, er din energi og opmærksomhed spredt. Hvis du fx taler med din kæreste, samtidig med at du ser TV, deltager du ikke 100% i samtalen.
Overgangen mellem nærvær og fravær er flydende, og derfor opdager vi ikke altid, at vi er fraværende. På samme måde som vi ikke opdager, at vi er ved at falde i søvn.
Når du er nærværende, føler du indre lethed og glæde, samtidig med at din krop er afslappet. Når du er fraværende føles øjeblikket som en byrde, noget som skal overstås, og derfor opbygges der spændinger i kroppen.
Test dit nærvær: Føles din krop let eller anspændt netop nu?
Nærvær er den vigtigste ingrediens i et godt liv. Meningsfulde relationer forudsætter at du kan være nærværende. Nærvær gør dig til en bedre kæreste, ven, kollega og forælder, fordi ægte kontakt opstår i nuet.
Nærvær øger også din selverkendelse, fordi nærvær gør dig i stand til at være med dig selv. Når du kan være til stede i nuet, og mærke din krops energier og fornemmelser, oplever du dine instinkter og følelser udfolde sig.
Svært at leve i nuet!
Det er primært uvedkommende tanker som fortynder dit nærvær. Sindet holder aldrig pause, men producerer hele tiden tanker, som tager din opmærksomhed. Nogle gange fylder tankerne meget, andre gange lidt. Derfor kræver det øvelse at være i nuet.
Det er især vores ego-personlighed som har brug for at tænke. Egoet søger altid et eller andet i fremtiden eller ude i verden: underholdning, kærlighed, sex, status osv. Egoet får sin kraft fra fortiden og fremtiden, og kan derfor ikke overleve i nuet. Det er en af årsagerne til, at det kan føles ubehageligt at være i nuet. Efter få sekunder eller minutter med intenst nærvær, er der en del af os, som har lyst til at tale om noget, tjekke mobilen eller tænke på i morgen. Det er simpelthen imod egoets natur at være nærværende.
Du er kun fuldt tilstede i korte tidsrum. Sindet er fuld af aktivitet, hvor fokus skifter mellem tanker om fremtiden, fortolkning af sanseindtryk, minder, indre dialog, bedømmelser, en melodi, som bliver med at gentage sig selv osv. Det er så normalt, at vi slet ikke lægger mærke til det. Det er bare sådan vi er.
Hvem har ikke prøvet at køre sin vante rute og pludselig opdage, at man er kommet hjem uden at kunne genkalde sig de sidste kilometer på vejen? Eller gå ind i supermarkedet med en intention om at købe noget bestemt for senere at stå på gaden og ærgre sig over, at man alligevel glemte det vigtigste.
Når du tager en beslutning, er der et kort tidsrum, hvor du er bevidst om din beslutning, hvad du skal osv. Men som sekunderne og minutterne går, sniger forskellige tanker sig ind i sindet og tager opmærksomheden. Processen sker helt automatisk, med mindre du bevidst forankrer dig nuet igen og igen.
Nærvær skabes i kroppen
Alle kan lære at leve i nuet. Et af de bedste tricks er at bruge sanserne. Du kan ikke sanse, smage, lytte, røre osv. uden at være nærværende. Jo mere du koncentrerer dig om smagen eller lyden, desto kraftigere forankres du i nuet. Netop fordi sanserne er forbundet til nuet, føles livet mere intenst og levende, når du er nærværende. Og det føles lidt fladt, når du er fraværende.
Generelt er kroppen en af de bedste indgange til nuet. Når du retter din opmærksomhed ind i kroppen stilnes sindet. Hvis det er svært, kan du lade dig lede af åndedrættet og fokusere på, hvordan brystet og maven hæves og sænkes. På at mærke hvor helende det er at give sig selv en pause fra sindets tanker.
Læs også: Kropsbevidsthed er vejen til selverkendelse
Nærvær kræver øvelse
Selvom du flytter bevidstheden ind i kroppen, vil der altid opstå en tanke, som lokker din bevidsthed med på en tankerække. Det er helt naturligt og intet problem. Du skal blot flytte opmærksomheden tilbage til kroppen igen.
Nærvær er noget du skal øve dig på ligesom at cykle. Hemmeligheden er ikke en speciel teknik eller særlig evne, men at du øver dig. Du kan ikke lære spansk på en eftermiddag, og du kan heller ikke ændre årtiers dårlige tanke-vaner på en eftermiddag. Den gode nyhed er, at alle kan blive mere nærværende.
Det er naturligt at være nærværende – det er sindets evige tænkning, som er unaturlig! Vi har bare vænnet os til det unormale!
For at opleve de vidunderlige effekter af at være i nuet, er første trin at indse, hvor ofte du ikke er nærværende. I starten er du måske kun nærværende nogle få øjeblikke i løbet af dagen, men med øvelse vil du opleve flere og flere perioder med nærvær.
Er du nærværende nu? Kan du mærke dit åndedræt? Dine fødder?
I praksis er det en god ide, altid at beholde en del af opmærksomheden i kroppen. Hvis du kører bil skal du selvfølgelig holde øje med trafikken, men i det omfang du ikke bruger hele din bevidsthed på at køre, er der to muligheder: Enten stjæler sindet ”overskuddet” af bevidsthed og begynder en tankerække, eller du kan bruge ”overskuddet” af bevidsthed til at gå ind i nuet. Fx ved at flytte en del af din opmærksomhed ind i kroppen.
Når du bruger hele din opmærksomhed på det laver, taler man nogle gange om at være i flow. Det kan du læse mere om her:
Læs også: Lev i flow
Meditation er en effektiv metode til at træne dit nærvær. Mange klassiske teknikker går ud på at fokusere på åndedrættet eller kroppen. Hver gang du opdager at sindet vandrer, flytter du dit fokus tilbage til kroppen. Princippet er simpelt, men i praksis kræver det træning.
Nærvær er ikke noget du skaber en gang for alle. Meditation og nærværs-træning er en dynamisk proces, hvor du igen og igen vender tilbage til nuet. Ligesom med al anden træning: øvelse gør mester!
Læs også: Lær mindfulness meditation
Værd at huske
Det er mange fordele ved at leve i nuet: Mindre stress og mere livsglæde. Nærvær øger din selverkendelse, dine menneskelige kompetencer og forbedrer dine relationer.
Sindets tanker er nærværets fjende nr 1. Der opstår altid tanker i sindet, det kan ikke undgås. Men når du hopper med på en tankerække, er du ikke længere tilstede. Det er umuligt at mærke kroppen, uden at være i nuet. Derfor kan du træne dit nærvær ved at mærke kroppen og dit åndedræt.
Start nu.
Opdateret d.17 maj 2017
Tak for en smuk, lærerig og kærlig artikel.
Jeg læser den først nu, over to år efter den er skrevet, Men det er det der er så fantastisk ved livet. Det er en gave som vi ikke ved hvad bringer, men vi lever i en tid hvor de gaver stort set aldrig bliver pakket ud. Når vi lever i vores tanker og lader os styre af egoet, tror vi til tider at vi ved hvad det hele drejer sig om og hvor vi skal hen, og andre tider frustrerer vi over at vi ikke ved hvor vi skal hen og hvad det hele drejer sig om. Sandheden er at det hele drejer sig om 100% ren og ubetinget kærlighed. Den følelse af lykke og kærlighed til alt, vi alle har oplevet på et tidspunkt i vores liv, de fleste for så lang tid tilbage at det blot er et sløret minde. Den ægte, oprigtige lykke, som er den oprindelige tilstand vi var i engang. Det er her vi alle vil være og det er her vores underbevidsthed skriger efter at komme hen igen. Her er der kun kærlighed, fred og accept. I stedet for at leve i nuet, burde det kaldes at leve i lykken.
Det er ekstremt vigtigt at pointere at følelsen af at det MÅ være løgn og at en så fantastisk forestilling som at leve i konstant oprigtig lykke, umuligt kan lade sig gøre, skyldes at egoet hos langt de fleste er så manipulerende at “offeret” knytter sig ubetinget til det, og vil forsvare det til hver en tid, som den eneste sandhed, selvom de lider under det. Det gør det ikke bedre at vi lever i en ekstrem ego-forstærkende tid, og at det kun går den gale vej. Vejen ud af egoets forbandelse er præcis som skrevet, øvelse i at være tilstede i alt hvad vi gør, men det kræver at vi først indser og er bevidste om at vi er taget som gidsel, hvilket er umuligt så længe vi ser det som den eneste sandhed.
Der er en anden sandhed derude, SANDHEDEN, og det sidste sted at opleve den er i tankerne.
Et sted hvor vi alle er lige uanset hvad, og hvor der kun er ubetinget kærlighed til hinanden og til hele universet, fordi det er det vi er! Vi kan leve uden frygt for om vi er gode nok, og uden behovet for at imponere og dominere, og sidst men størst, uden frygten for døden, hvilket er det største tabu der findes i dag, men en forbandelse som langt de fleste mennesker lider under.
Jo flere mennesker der vågner op og ser sandheden, og dræber deres ego, jo tættere kommer vi på at kunne leve i en verden uden problemer, uden had og med ubetinget, uendelig kærlighed og overskud til hinanden, fordi der ikke er noget at have overskud fra. At dræbe sit ego er ikke at dræbe sig selv, vi giver os selv muligheden for at leve ved at gøre det. Lykken er ikke længere noget vi behøver lede efter, og jagte. Det vil være den nye følelse der er med dig, når du pakker din gave ud.
Christine: Jeg tror du misforstår noget, da du modsiger dig selv, mange gange i din tekst.
Jeg ønsker dig held og lykke med din kamp ind i lykken.
Mange tak for dit input – tak fordi, du deler dine tanker. Jeg er vist enig med dig i det meste, du skriver 🙂
Jeg ønsker også dig held og lykke med at finde lykken!
Kh Holger
Jeg kan godt lide ideen bag din artikel, men jeg synes, du mangler at belyse emnet fra en videnskabelig vinkel.
Hvis du ikke har læst At tænke – hurtigt og langsomt af Daniel Kahneman, kan den varmt anbefales. Han beskriver hvorfor hjernens system 1 og system 2 er altafgørende for vores overlevelse. Hans videnskabelige teori, som han har vundet en Nobelpris for, forklarer, hvorfor det er vigtigt, at kunne slå hjernen fra så ofte som muligt.
Jeg kan som sagt godt lide ideen bag artiklen, men jeg synes, du skylder dine læsere og dig selv, at gøre dem opmærksom på, at det ikke er godt at være nærværende hele tiden. Mennesker har brug for at koble hjernen fra, og det gør ikke spor, at man ikke kan huske, hvordan man kom fra a til b. Det er helt naturligt ikke er være nærværende i alle situationer – stik modsat hvad du skriver.
Hej Christine
Tak for din kommentar.
Jeg har ikke læst Kahnemans bog. Men efter din besked, har jeg læst om bogen og Kahnemans arbejde. Jeg fandt bl.a. dette resume: Resume af bogen: Thinking fast and slow
Som jeg har forstået det, handler bogen primært om bevidste beslutninger (system 2) vs. ubevidste/intuitive beslutninger (system 1). System 2 kræver arbejde, fordi vi skal tænke, system 1 kører automatisk. Problemerne opstår, når vi kører på autopilot (system 1), men burde tænke os om (system 2).
Umiddelbart synes jeg ikke system 1/2-tankegangen er relevant mht. nærvær.
At være nærværende handler ikke om system 1 eller 2. Vi kan være nærværende, både når vi tænker os om, men også når vi bruger vores intuition. Vi kan være nærværende, når vi regner en matematikopgave (system 2), men også når vi spiller klaver eller kører bil (system 1).
At være nærværende betyder bare, at vi ikke tænker uvedkommende tanker.
System 1 kan sammenlignes med at et TV-program kører i baggrunden, mens vi fx laver mad. System 2 kan sammenlignes med, at vi sidder ned og følger 100% med i programmet. At være nærværende betyder ikke, at vi skal sidde i sofaen og følge med, i stedet for at lave mad. At være nærværende betyder, at TV-apparatet ikke automatisk skifter kanal hvert 5 sekund. Det ville være både stressende og forstyrrende, uanset om vi laver mad eller sidder i sofaen.
Umiddelbart kan jeg ikke se, at Kahneman har et problem med at være nærværende? Hvis der er et sted i bogen, han skriver, at man har brug for en pause fra nærvær, må du gerne sige til. Det kunne være interessant at læse.
Min egen oplevelse er, at i starten er det hårdt arbejde at være nærværende, og derfor kunne man tro nærvær = system 2. Men med tiden bliver det mere og mere afslappende at være nærværende, og det føles hårdt ikke at være nærværende, dvs. nærvær føles som system 1.
Jeg håber mit svar giver mening.
De bedste hilsner,
Holger
Jeg er mest nærværende, når mit humør er godt. Modsat er jeg mindst nærværende på de dårlige dage.
Tak, for din kommentar 🙂
Jeg tror, vi er mange, som har det ligesom dig.
Når vi er glade og tilfredse, er der færre bekymringer, som sindet kan holde sig beskæftiget med. Og derfor er vi mere nærværende.
Men det kan også være omvendt: Når sindet ikke har tid til at bekymre sig, bliver vi i godt humør! Det er bl.a. derfor meditation er så godt.
Kh Holger