Impostor syndromet: Er du bange for at blive afsløret?

Impostor syndromet (eller “bedrager syndromet”) er et psykologisk fænomen, hvor du tvivler på dine præstationer og kompetencer. Du tror, at andre overvurderer dig, og derfor frygter du at blive afsløret som en bedrager.

Impostor syndromet er ikke en officiel diagnose, men et psykisk fænomen de fleste kender til, nemlig at tvivle på sig selv og sine evner, blandet med frygten for at tabe ansigt.

I denne artikel får du en kort gennemgang af:

• Historien om imposter syndromet
• Tegn på impostor syndromet
• Eksempel på impostor syndromet
• Årsager til impostor syndromet
• Hvordan du håndterer impostor syndromet

Lidt historie om impostor syndromet

Impostor syndromet blev først beskrevet i 1978 af psykologerne Pauline R. Clance og Suzanne A. Imes i deres artikel “The Impostor Phenomenon in High Achieving Women: Dynamics and Therapeutic Intervention”. De definerede syndromet som en indre oplevelse af intellektuel falskhed, hvor personer anser deres succeser som resultatet af held, eller at de har narret andre til at tro, de er mere intelligente og kompetente, end de i virkeligheden er.

Senere undersøgelser er kommet frem til, at op til 82% har oplevet en version af impostor syndromet. Ikke kun kvinder, men også mænd. Og ikke kun i professionelle sammenhænge, men også privat.

Tegn på impostor syndromet

Som sagt handler impostor syndromet om, at du fejlagtig tror, at du ikke har styr på dit job, din opgave eller noget helt andet. Du nedvurderer dig selv, selvom der er masser tegn på, at du faktisk er dygtig, god og kompetent. Du tror, at alle andre overvurderer dig, og du frygter at blive afsløret som en bedrager.

For at undgå “afsløring”, arbejder du ekstra hårdt, overforbereder dig, er selvkritisk, perfektionistisk, arbejder over og nedvurderer dine præstationer. Og måske giver du tilfældigheder og held skylden for dine successer.

Mange personer som lider af impostor syndromet er utroligt dygtige, fordi de aldrig føler, at de gør det godt nok, samtidig med at de frygter afsløringen. Det er  en motiverende cocktail, der kan få de fleste til at arbejde hårdere!

Impostor syndromet er ikke en officiel diagnose, men et psykisk fænomen de fleste kender til, nemlig at tvivle på sig selv og sine evner blandet med frygten for at tabe ansigt.

Et eksempel på impostor syndromet

Hanne er jurist i et stort firma, og hun udfærdiger kontrakten til deres nye vigtige kunde. På et møde med den nye kunde, fremlægger hun kontrakten og en plan for deres fremtidige samarbejde.

Dagen efter roser chefen hendes arbejde med kontrakten. Og chefen fortæller, at den nye kunde er imponeret og ser frem til samabejdet.

I stedet for at være stolt og glæde sig over sin succes, får Hanne det dårligt. Resten af dagen har hun masser af bekymringstanker: “Hvad nu, hvis jeg ikke gør det godt på næste møde?”, “Det var jo rent held, jeg udarbejdede en kontrakt uden fejl”, “Hvornår opdager kunden, at jeg slet ikke har styr på det?”, “Måske roste chefen mig bare, fordi han har medlidenhed med mig?”, “Er jeg overhovedet den rigtige til mit job?” osv.

Fordi Hanne tvivler på sig selv, holder hun sig tilbage i mange sammenhænge, hun tager ofte ikke ordet, hun nævner ikke sine gode ideer, og hun undgår udfordrende opgaver, som ellers kunne gavne hendes karriere. I stedet lider hun af perfektionisme, stress og udbrændthed.

Årsager til impostor syndromet

Der er flere faktorer, der kan bidrage til udviklingen af impostor syndromet:

Har du lavt selvværd, kan det få dig til at tvivle på dig selv og nedvurdere dit eget værd. Og samtidig kan dårligt selvværd få dig at bruge præstationer som kompensation for et lavt selvværd.

Oplevelser i barndommen kan også bidrage til udviklingen af impostor syndromet. Har du eksempelvis haft kritiske forældre, som først og fremmest har set dig for det du gør, og ikke den du er, kan det gøre dig selvkritisk, præstationsorienteret og give dig en grundfølelse af aldrig at være god nok.

Og endelige skal det understreges, at impostor syndromet kan trigges af et hårdt konkurrencepræget miljø, fordi det forstærker dit ønske om at præstere og din frygt for at fejle.

Det gode ved at tvivle på sig selv

Det er altid godt at have et realistisk selvbillede og engang imellem evaluere sig selv. Det kan motivere dig til at forbedre dig selv og gøre det godt på dit arbejde. Derfor gør det ikke noget, hvis du engang imellem har en lille smule “impostor syndrom”.

Det modsatte af impostor syndromet ville være at overvurdere sig selv, være overdrevet selvsikker og slet ikke bekymre sig om andres mening. Men personer med den attitude vil hverken være vellidte eller få succes. Derfor skal du ikke være ked af, hvis du engang imellem sætter spørgsmål ved din præstation. Det er faktisk et sundhedstegn. Husk det.

Sådan håndterer du impostor syndromet?

Her er nogle tips til at overvinde impostor syndromet:

Det første skridt er at acceptere dine følelser, din tvivl og din frygt for at blive afsløret. Start med at opdage alle de tidspunkter i hverdagen, hvor du rammes af negative selvvurderinger. Bevidsthed er altid det første skridt til forandring.

Gør det til en vane at udfordre dine negative tanker. Spørg dig selv, om der er beviser for dine negative forestillinger, og øv dig i at finde mere positive måder at se situationen på. Kunne det være, at chefen roser dig, fordi du har gjort det godt? Chefen er den bedst kvalificerede til at vurdere dit værd, så hvis han forfremmer dig, er der en god grund til det. Dine kolleger er heller ikke dumme, så hvis de værdsætter dit arbejde, er det fordi dit bidrag er værdifuldt.

Dernæst anbefaler jeg, at du deler dine tanker og følelser med nogle af dine gode kolleger eller andre bekendte. Det kan være en stor lettelse at opdage, at mange andre har det som dig, og at dine følelser er helt normale. Vi tvivler alle på os selv engang imellem.

Jeg anbefaler også, at du ofte taler med med din leder. Sig til, når du er i tvivl og bed om ærlig feedback. Hvis chefen er god, vil han sørge for at støtte og opmuntre dig. Ellers skal du måske overveje at finde en arbejdsplads med et bedre arbejdsmiljø og en virksomhedskultur, som passer til dig.

En anden teknik er, at du skriver dine succeser og positive tilbagemeldinger ned. Det kan minde dig om, at du faktisk gør det ret godt, når du begynder at tvivle på dig selv.

Sørg også for at sætte realistiske mål og pas på ikke at være for perfektionistisk. Det er fint, at du gerne vil gøre det godt, men det er ok at lave fejl, og alting behøver ikke at være perfekt.

Endelig kan du tale med en psykoterapeut eller søge anden form for professionel rådgivning.

Værd at huske…

Impostor syndromet er et udbredt psykologisk fænomen, hvor du tvivler på dine præstationer og kompetencer. De tror, at alle andre overvurderer dem, og derfor frygter de at blive afsløret, som en bedrager.

Mange som lider af impostor syndromet er dygtige og kompetente, men nedvurderer sig selv, selvom der er masser tegn på, at de faktisk er rigtig gode til deres job. Det hæmmer dem i deres karriere og privatliv, fordi de er bange for ikke at slå til.

Vil du vide mere, så anbefaler jeg varmt denne podcast på videnskab.dk. Og hvis du er nysgerrig, kan du tage denne lille test.

Andre spørger også om:

Opdateret d.31 juli 2024.31-7-2024Impostor syndrometBevidsthed.org Holger Spanggaard