Vælg en side

Par-øvelse: Skriv et kærestebrev

Hvornår har du sidst skrevet et kærestebrev? Hvis du er som mig, er det laaang tid siden!

Men det er synd. For er der noget mere meningsfuldt, end at udtrykke sin kærlighed til den man elsker?

I denne øvelse skal du skrive et kærestebrev til din partner. Forestil dig, I ikke har set hinanden i lang tid. Måske sidder du på et hotel i New York, i et kloster i Tibet eller i en hytte på en trope ø.

Tænk nu på alt det, du holder af ved din partner, alt det du beundrer og er taknemmelig for. Og skriv dine tanker ned på papir.

Brevet kan fx indeholde:

  • Dine tanker om jeres forhold
  • Dine følelser for din partner
  • Ønsker for fremtiden
  • Hvad du har fortrudt
  • Hvad du savner
  • Hvad du har lyst til at give
  • Hvad du værdsætter ved din partner
  • Dine bedste minder fra jeres forhold

Tag dig god tid til at skrive brevet. Og mærk efter, om du har fået det hele med.

Du kan læse brevet højt for din partner. Eller putte det i en pæn konvolut og lade din kæreste finde det, når I ikke er sammen.

Eller I kan aftale, I begge skriver et brev til hinanden. Og evt. læser det højt for hinanden, fx på jeres årsdag (men hvorfor vente?).

Hvis du vil have mere inspiration til dit parforhold, så prøv gratis kursus: Verdens bedste parforhold.

Opdateret d.22 juni 201922-6-2019Par-øvelse: Skriv et kærestebrevBevidsthed.org 

 
Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!