Brevkassen om parforhold, sex, kærlighed og personlig udvikling.
Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København.
Lyt til dette brev + svar som podcast. Klik her:
Spotify – Apple Podcasts – Podimo – Youtube
Eller søg på “Holger Spanggaard” i din podcast afspiller. Vi høres ved😊
Brevkasse
“Min mand respekterer ikke mine grænser!”
Kære Holger
Jeg er god til grænsesætning, men oplever at min grænsesætning bliver gjort forkert – kun i forhold til min ægtefælle. Det betyder, at mine grænser kommer til debat.
Hvis jeg f.eks. bliver talt hårdt til og siger, at det ikke er rart, og at det er over min grænse, vil svaret være, at jeg er sart, eller at det var fordi, at jeg havde gjort et-eller-andet, der gjorde det ok, at sige sådan til mig. Det kan være ansigtsudtryk, tone, alt muligt.
Jeg kan ikke genkende dette og får så af vide, at jeg ikke kan “se indad” og mangler selvindsigt, hvilket 1) jeg synes er yderst problematisk, idet jeg føler at mine grænser overskrides endnu mere. Og 2) sætter gang i refleksioner hos mig, om hvem der egentlig har “definitionsretten”.
Jeg føler, at jeg af og til ender med at sige undskyld for noget, jeg tilsyneladende har gjort for at få den reaktion. Eller at jeg, for at holde på min grænse, ender ud i lange og opslidende argumentationer og skænderi for at få “ret i”, at det var korrekt, at min grænse blev overskredet.
Læs også brevet: “Min kæreste skriver stadig med fyre, hun kender fra Tinder.”
Der er megen litteratur. der handler om at lære at sætte grænser, eller artikler (også her på siden) der normativt fortæller mig, at det er svært. Det synes jeg jo egentlig ikke, at det er. Og har heller ikke udfordringer med grænsesætning i andre af livets forhold.
Jeg synes derimod at det er svært, at mine grænser ikke respekteres af min ægtefælle, og at jeg derfor ikke kan opretholde mine grænser overfor ham, fordi det på en eller anden måde altid er “min egen skyld”.
Lidt ligesom i metoo-sager, hvor man oplever en grænseoverskridelse, siger fra, og herefter bliver hånet for at være for nærtagende, sippet, selv har lagt op til det eller andet.
Det er et stort problem i min hverdag, og jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal gøre.
Mvh Anika
Holger Spanggaard tilbyder parterapi, individuel terapi og sexologisk rådgivning. Har du brug for en snak om sex og parforhold, så kontakt Holger.
“Min mand respekterer ikke mine grænser!”
Holgers svar:
Hej Anika
Tak for dit brev.
Du sætter ord på noget, som mange oplever, nemlig at deres grænser ikke bliver respekteret, selvom de klart siger fra.
Grænser er ikke til diskussion, fordi grænser ikke er argumenter, men oplevelser. En grænse er et udtryk for, hvornår noget bliver så ubehageligt, at du ikke kan rumme eller håndtere det. Det handler ikke om logik, men om en oplevelse (dvs. en følt erfaring): “Det her føles ikke ok for mig.” Grænser er altså en subjektiv oplevelse, som er helt din egen. Det er 100% dig, som ved, hvornår din grænse er overskredet.
Men det betyder også, at du ikke kan pege på noget objektivt og sige til din mand: “Se, du har overtrådt min grænse!”. Du bliver nødt til at håbe på, at han vil respektere din oplevelse – og ikke betvivle eller nedgøre din oplevelse.
Grænser handler ikke om logik, at have ret, eller om din mand har gode grunde til sine handlinger. Det handler udelukkende om, hvad hans handlinger gør ved dig. Derfor kan der sagtens være situationer, hvor din mand har gode grunde til sine handlinger, men hvor det samtidig føles grænseoverskridende for dig! Og så må I tale sammen og finde kompromisser, som begge kan være i.
Eksempel: Naboen spiller musik lørdag nat, fordi sønnen fylder 18 år. Jeg er lydfølsom, og synes det er grænseoverskridende at høre rockmusik kl 3 om natten. Jeg skælder naboen ud, og beder ham skrue ned for musikken (foran 20 gæster), hvilket han oplever som grænseoverskridende. Der opstår altså en situation, som begge parter synes er grænseoverskridende. De vil gerne høre musik, og jeg vil gerne sove.
Det du beskriver, minder om det, der nogle steder kaldes reverse victim and offender (omvendt skyldplacering). Du siger: “Det her føles ikke rart for mig,” og svaret bliver: “Det er, fordi du er sart eller selv har fremprovokeret det.” Du bliver altså ikke mødt med nysgerrighed, omsorg og respekt men med angreb.
At dine grænser bliver diskuteret og betvivlet er i sig selv en form for grænseoverskridelse. Det svarer til at sige: “Dine følelser er forkerte.”
Husk, grænser er ikke noget, du skal argumentere for. Grænser er ikke noget, der skal forhandles. Det handler ikke om, hvad der rigtigt eller forkert, men om din oplevelse.
Derfor har du selv definitionsretten, som du spørger om. Du har selv ret til at definere en grænseoverskridelse, for det er kun dig, som kender dine egne følelser og oplevelser.
Her er nogle forslag:
(1) Når din mand argumenterer mod din oplevelse (og grænsesætning), eller når han forklarer sig selv, skal du ikke gå ind i en diskussion. Men blot sige: Jeg forstår dit synspunkt, men det ændrer ikke ved min oplevelse – og det vil jeg gerne have du respekterer.
Eller: Det kan godt være, at det ikke giver mening for dig, men det er min oplevelse og mine følelser. Dem vil jeg gerne ha’, du respekterer.
(2) Du skal turde blive vred. Vrede er en sund og naturlig følelse, som aktiveres, når dine grænser overskrides. Kan du ikke blive vred, vil andre nogle gange tvivle på, om du virkelig mener, hvad du siger. Vrede giver dine ord power, så du virker mere overbevisende.
(3) Hvis du igen og igen ikke føler dig respekteret (selvom du har sagt klart og tydeligt fra), skal det have konsekvenser – du må selv finde ud af hvad.
Nogle gange bliver du måske nødt til at overnatte hos en veninde, tage i biografen alene eller stoppe med at lave mad til familien. For hvis der ikke er konsekvenser, fortsætter tingene bare.
Ultimativt skal du gøre op med dig selv, om du vil være i forhold med en person, som ikke respekterer dine grænser. Parterapi er også en mulighed.
Jeg håber, du kan bruge mine råd.
De bedste hilsner
