Brevkasse

Kærestesorger og hashmisbrug: “Kan jeg få hende tilbage?”

Hej Holger

Jeg står pt. i den situation, at min kæreste gennem 2 år og jeg har valgt at gå fra hinanden. Vi har kendt hinanden siden vi begge gik i 10. klasse, men har haft et brud på kontakten i ca. 3 år. Vi har altid haft et godt øje til hinanden. Når vi har mødtes tilfældigt til festarrangementer, har det ene ord taget det andet, følelser kom frem, og en forelskelse fik lov at blomstre, og vi blev kærester. 

Men problemet i alt det her er, at jeg har haft et stort misbrug af hash, som jeg har fået opbygget i den periode inden vi snakkede sammen igen. Og jeg har for nyligt næsten gennemgået en 5 ugers behandling i Jylland for mit problem, så det er ikke noget jeg skal bruge mere.

Men det har selvfølgelig givet nogle lig i lasten og gået ud over hende og vores forhold, hvor jeg har udsat hende for ting, som jeg fortryder inderligt. Hun har stået model til meget, da jeg i min sidste fase af mit misbrug blev lettere psykotisk, og nærmest var 2 personer. Jeg ved godt, at den slags er med til at ødelægge ting mellem to mennesker. Men det skal det siges, at det hele ikke har været noget lort, vi har haft rigtig mange gode stunder og tider sammen.

Læs også brevet: “Spiller hun kostbar?”

Da jeg tog afsted her i oktober måned (til behandling for mit hashmisbrug), havde min kæreste givet udtryk for, at hun ikke kunne mere og var knækket. Hun havde ikke i tide fået sagt, hvad der nagede hende, da hun troede det ville blive okay. I stedet vendte hun den anden kind til det hele. Da jeg kommer hjem, kan jeg mærke, at der stadig er noget galt. Vi får snakket, og det viser sig, at hun ikke længere har de samme følelser for mig.

Vi bliver enige om, at det nok ikke skal være os mere, da hun ikke vil gå og holde mig hen, fordi hun ved, hvor højt jeg elsker hende. Det var godt vi fik snakket om det synes jeg, men det er satme hårdt, når man er så glad og vild med et andet individ! Så det har taget hårdt på mig. Og hun er også ked af, at det skulle ende sådan.

Det svært og vænne sig til det hele nu, hvor vi er venner, efter vi har været kærester, men vi snakker samtidig rigtig godt sammen stadig. Vi har både snakket om os, grædt lidt og få delt ting, og samt kyssede en smule også, og haft sex. Jeg ved, at det måske ikke er den bedste opskrift, når tingene er som de er, men vi var et sted, hvor vi begge havde lyst.

Læs også brevet: “Jeg venter på min ekskæreste”

Vi er blevet enige om, at vi ikke skal være kærester lige nu. Men forhåbentligt kan vi starte helt forfra engang i fremtiden, men det er sgu hårdt, når man bare gerne vil være sammen med hende, og der er så mange ting, jeg savner ved hende. Hun giver også udtryk for, at hun tænker meget på mig og er lidt rundt på gulvet. Men det var hendes valg, og måske er det bedst og give os det afbræk fra hinanden lige pt. Måske det kan blive os igen, hvis vi tager det, som det kommer, og bare nyder hinandens selskab og er der. Vi har samtidig også en lejlighed vi skal af med. 

Jeg vil høre, hvad du drager ud fra alt dette, om du mener der håb, eller om det er helt ude i skoven? Jeg er lidt rundt på gulvet efter alt dette, da jeg har følelser endnu. De værste af dem er taget ned, men der lurer stadig nogle stykker, da jeg virkelig holder af hende. Og hun betyder stadig meget i mit liv.

Kærlig hilsen 

Den fortvivlede dreng på 21