Hvordan ved du, at du ikke er forelsket mere?
Det mest tydelige tegn på, at forelskelsen er væk, er, at du tænker mindre på din partner. Andre tegn er, at du ikke savner, tænder mindre, bliver mere kritisk og fantaserer om andre.
Forelskelse forsvinder næsten altid inden for 4-24 måneder. Men bare fordi du ser tegn på, at forelskelsen er væk, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at kærligheden er væk.
🎙️ Lyt til min populære podcast om parforhold, psykologi og personlig udvikling
Søg på “Holger Spanggaard” i din podcastafspiller eller klik her:
Spotify – Apple Podcasts – Podimo – Youtube
Vi høres ved 😊
Er forelskelsen slut?
Forelskelse er en af de mest intense og vidunderlige følelser, vi kan opleve – og netop derfor kan det føles både forvirrende og trist, når den langsomt forsvinder.
I denne artikel får du 7 typiske tegn på, at du måske ikke længere er forelsket:
- Du tænker mindre på personen
- Du savner ikke længere
- Den fysiske tiltrækning er dalet
- Du drømmer ikke længere om en fælles fremtid
- Du er blevet kritisk
- Du tager ikke din partner med til sociale begivenheder
- Du fantaserer om andre
Det er normalt, at forelskelsen forsvinder
Hvis du leder efter tegn på, at du ikke er forelsket længere, er det måske, fordi du tvivler på dit forhold. Det er naturligt, at du kan komme til at tvivle på forholdet – ikke mindst i starten af forhold. Det er vigtigt at forstå, at en forbigående tvivl ikke nødvendigvis betyder, at der er noget galt med forholdet.
At der er tegn på, at forelskelsen er væk, betyder ikke, at der er noget i vejen med forholdet. Forelskelse forsvinder næsten altid inden for 4-24 måneder.
Derfor skal du ikke blive nervøs, når der er tegn på, at forelskelsen er ovre. Tværtimod kan forelskelsens afslutning være begyndelsen på en fase i parforholdet, som handler mere om kærlighed.
Gratis kvikguide til mænd:
Hun gider mig ikke. Hvad gør jeg?
Jeg har skrevet en gratis kvikguide til dig, som ser tegn på, at forelskelsen er væk.
Du får gode råd til, hvad du skal gøre for at reparere dit parforhold – inden det er for sent.
Få din gratis guide her:
Forelskelse og kærlighed er ikke det samme
Forelskelse er ofte forbundet med spænding, længsel og begær – og er i høj grad styret af fantasier og forventninger, vi projicerer over på den anden. Kærlighed derimod handler om varme, tryghed og ønsket om at give og modtage.
Hvor forelskelse kan give dig sommerfugle i maven og uro i kroppen, skaber kærlighed ofte en følelse af ro og tryghed.
På det kemiske plan hænger forelskelse sammen med dopamin (belønningshormonet), mens kærlighedens kemi i højere grad knytter sig til oxytocin (tilknytningshormonet).
Derfor er tegnene på, at forelskelsen er væk, ikke nødvendigvis tegn på, at kærligheden er væk! Det er en vigtig pointe.
1. tegn: Du tænker mindre på personen
Det første og måske mest tydelige tegn på, at forelskelsen er ved at klinge af, er, at du tænker mindre på din partner.
Forelskelse føles nærmest som en besættelse, og tankerne kredser konstant om den anden. Det kan endda give søvnproblemer, mavepine, rastløshed og nedsat appetit.
Når tankemylderet stilner, og du ikke længere føler dig “afhængig” af kontakt, er det et tegn på, at forelskelsen er væk, og du bevæger dig over i en ny fase.
Læs også: Tegn på at hun ikke er interesseret længere
2. tegn: Du savner ikke længere
Når forelskelsen buldrer, længes vi konstant efter hinanden – selv ved kort adskillelse.
Hvis du pludselig opdager, at du ikke rigtig savner din partner, når I er hver for sig – eller ligefrem nyder at være alene – kan det være et tegn på, at de stærke følelser er aftaget.

Savner du ikke din partner, når I er hver for sig, kan det være et tegn på, at de stærke følelser er aftaget.
3. tegn: Den fysiske tiltrækning er dalet
Forelskelse er ofte ledsaget af fysisk tiltrækning og lyst til nærhed, kys, kram og sex. Når lysten til fysisk kontakt daler, kan det være et tegn på, at gnisten er væk.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at kærligheden er væk – fysisk lyst kan også påvirkes af stress, travlhed og andre livsomstændigheder. Men generelt er manglende lyst og begær tegn på, at forelskelsen er væk.
4. tegn: Du drømmer ikke længere om en fælles fremtid
Hvis du er forelsket, ønsker du også at være sammen med din partner i fremtiden. Derfor er det naturligt at drømme om en fælles fremtid med rejser, projekter, fælles bolig og måske stifte familie.
Hvis dine tanker og drømme om fremtiden forsvinder, og du ikke længere kan se jer sammen på længere sigt, er det tegn på, at forelskelsen nok er ovre.
Det mest tydelige tegn på, at forelskelsen er væk, er, at du tænker mindre på din partner.
5. tegn: Du er blevet kritisk
Forelskelse har tendens til at lægge et lyserødt filter over virkeligheden. Din partners særheder virker charmerende, mens fejl og mangler bliver bagatelliseret.
Når forelskelsen aftager, ser du din partner med mere realistiske øjne – og du bliver mere opmærksom på alt det, der kan irritere dig. Derfor er irritation et typisk tegn på, at forelskelsen er væk.
Gratis kvikguide til kvinder:
Hvad gør jeg, når han trækker sig?
Få 10 gode råd til, hvordan du håndterer, at din mand lukker af, ignorerer dig eller bliver tavs.
Få din gratis guide her:
6. tegn: Du tager ikke din partner med til sociale begivenheder
Når du er forelsket, vil du gerne vise din partner frem og inkludere ham/hende i dit liv.
Hvis du begynder at undlade at invitere din partner med til fester, familieture eller andre sociale begivenheder, kan det være tegn på, at forelskelsen er begyndt at falme.
7. tegn: Du fantaserer om andre
Et tydeligt tegn på, at forelskelsen er væk, er, at du tænker på andre – måske en eks, en kollega eller nogen, du har mødt for nylig.
Hvis du ofte overvejer alternativer til dit nuværende parforhold, er det som regel udtryk for, at din nuværende relation ikke længere vækker gnist og tiltrækning.

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut med mere end 15 års erfaring og over 1000 par. Er gnisten væk i dit parforhold, så book en tid til parterapi.
Når forelskelsen forsvinder, bliver der mere plads til kærligheden
Først og fremmest: Tag en dyb indånding.
Hvis forelskelsen er forsvundet, men du stadig mærker varme, tryghed og kærlighed, så er der ingen grund til panik. Måske er forholdet på vej ind i en fase med ægte kærlighed, og det er bedre end forelskelse. Derfor kan parforholdet blomstre, når følelserne udvikler sig fra forelskelse til kærlighed.
Men hvis der er masser af tegn på, at både forelskelsen og kærligheden er væk, bliver du nødt til at tage en ærlig samtale med dig selv om, hvad du egentlig vil med dit parforhold.
Er du i tvivl om dine følelser eller dit parforhold? Så kan et parterapiforløb eller kærestecoaching give dig sparring og klarhed.
Opdateret d. 2. nov. 2026.

