Brevkasse

 “Han prioriterer sin 12-årige datter højere end mig!”

Kære Holger

Jeg er en kvinde på 51, som igennem de sidste 3 år har haft en dejlig kæreste, som jeg virkelig elsker, og jeg føler at han er den helt rigtige.

Vi har et fantastisk sexliv, vi ses ikke så tit, men når vi er sammen, har vi rigtig meget god sex. MEN den helt store udfordring er hans 12-årige datter, som han har sat op på en piedestal, hvis hun siger hop siger han bare hvor højt. I starten syntes jeg det var super med en far, som virkelige var der for sin datter, men fandt hurtigt ud hvordan det foregik: Hver gang han kysser mig, står hun og ruller med øjnene, og ser ud som hun er ved at græde, så han skynder sig over at nusse hende i håret eller kysse hende. Hvis han har en aftale med mig, og hun ringer og vil besøge ham, aflyser han med mig. Ikke bare en gang imellem, men hver gang (på sms, han siger det næsten aldrig).

Han har hende hver anden weekend, og når de er sammen, er der ikke plads til mig, hvis jeg spørger om jeg må være med til noget de laver, svarer han enten med lukkede svar eller også skal de noget, som ikke lige passer ind i mit skema sjovt nok. Han kontakter mig næsten heller ikke i løbet af de weekender.

Når vi alle er sammen, taler hun som et vandfald og forsøger at “overgå” mig med alle mulig ting, det er mega pinligt og en gang imellem falder jeg i, fordi jeg er så pisse træt af at være den evige 2´er. Han sætter aldrig foden ned overfor overfor hende, og engang imellem taler hun simpelthen så grimt til ham: Du er så dum far, jeg vil dét og dét, vi skal gå NU osv.

Til hans fødselsdag gav jeg ham en flybillet, så vi kunne tage på en tur, hvorefter hun startede på en monolog om, at hun ville give ham en Ferrari når hun bli’r kemiingeniør. Resten af familien sad og smilede og syntes hun var såååå sød (jeg har i øvrigt hverken fået jule- eller fødselsdagsgave af ham, men et hav af undskyldninger. Bla. skulle datter have nye briller og det var “selvfølgelig” meget mere vigtigt, og hvor lidt tid han har, selvom det nu er august).

Han har billeder af hende på telefon og alle mulige andre steder. Små sedler hun har skrevet, intet og jeg mener intet af mig.

Han får dårlig samvittighed hvis datteren ringer eller sms èr mens vi har sex? Da vi var på den omtalte ferie sagde han på dag 3 (ud af 5), han han syntes, at det var hårdt at være på ferie!! Og han savnede sin datter.

Hans ekskone kan finde på, at spørge om hun kan sove hos ham, hvis hun har været i byen. Det kan han ikke se noget problem i??

De har været på ferie sammen, mens jeg har kendt ham, hun har et tæt forhold til min svigermor. Hun er også “kommet tilfældig forbi” engang vi var i sommerhus. Og skulle også “tilfældigvis” på samme strand. Til tider tror jeg, at han nyder opmærksomheden og jalousien.

Bliv klogere på sund jalousi her: Jalousi

Jeg har selv 2 børn, som jeg elsker overalt. De er meget ældre end hende, og opfører sig ikke sådan. Så det er ikke fordi jeg ønsker mig en “datter.” Og selvom det måske ikke lyder sådan kan jeg faktisk godt li’ datteren, fordi hun også har andre sider. Og efter min mening er det jo i bund og grund hendes forældre som har opdraget hende.

Det her er bare et et udsnit, og ja jeg har forsøgt at konfrontere ham, men han bliver simpelthen så sur, ondskabsfuld og går i forsvarsposition: Jeg må kort sagt acceptere, at jeg er nummer 2. Han er heller ikke bleg for at beskylde mig for alt muligt, fx. utroskab eller “du kan ikke lide min datter-agtige sætninger. Men i mine øjne “slipper” han så for at tage stilling til det jeg siger om hans datter. 

Jeg troede, at hvis jeg bare viste ham hvor “sød” jeg var: Køber dyre gave, inviterer ham (og datteren) ud at spise, på hotel osv. ville han kunne se hvor “rigtig” jeg var, men det har kun givet bagslag. Dels mht. at han ikke giver mig gaver, men mest af alt ved at han ikke sætter foden ned overfor sin datter. Jeg savner, at han viser at han elsker mig som en voksen kvinde, er min ven, jeg savner ærlige ordentlige samtaler om livet, og jeg savner at være i nuet.

Jeg mener, at hans forhold til sin datter er så altopslugende, at der ikke er meget andet i hans verden og jeg gider ikke denne her “konkurrence” længere. Han har ikke rigtig nogle venner, jeg har kun mødt en, han er selvstændig og arbejder mest alene, og ja han er enebarn 🙂 Jeg er ved at miste pusten nu og ved at være træt af et forhold som mest af alt indeholder sex, ingen snak om vores fremtid, alting foregår på sms. Vi har ikke set hinanden i 2 uger snart (trods alt meget usædvanligt), men efter endnu en aflysning fra ham, hvor han ikke kunne fortælle mig, hvornår vi så kunne ses (han har sin datter i weekenden) har jeg valgt at lave samme “nummer” og lavet andre aftaler, jeg gider ikke at sidder og vente på han skriver, syntes bare ikke at “hævn” er en løsning. 

Det korte af min meget lange mail: Hvordan løser vi det her?

På forhånd tak for svar.

KH.  “Woman in vain”?