Brevkasse

“Jeg er har lyst til at gå fra min kæreste, men jeg ved ikke, om min ven vil have mig.”

Kære Holger

Jeg er en pige på 29 år, som har været i et fast forhold gennem 5 år, men jeg har aldrig været så fortvivlet i mit liv, som jeg er lige nu. Der er nemlig for nylig sket noget mellem jeg selv en god ven gennem mange år, som også har en kæreste gennem 2 år.

Jeg har kendt min ven i næsten 10 år. Vi har fra day one haft en helt særlig kemi – ja, han er nærmest den mandlige version af mig selv – og vi har altid flirtet uskyldigt med hinanden. Da vi blev venner, havde han en kæreste og jeg var single, og da han nogle år senere blev single, havde jeg en kæreste – og sådan er det gået på skift i årenes løb.

Vi har ofte snakket mere eller mindre seriøst om, at skulle vi en dag få mulighed for at være sammen, kunne det være fantastisk at prøve. Dog har vi til dato stadig ikke været single på samme tid, og vi har derfor gennem tiden bare respekteret hinandens forhold og holdt vores relation venskabelig.

Nu er vi begge i forhold og bor sammen med vores kærester, så der er alle grunde til at vores relation ikke skal udvikle sig – men det har den alligevel gjort. Jeg har over en længere periode fået varmere følelser for ham, og fra hans side er venneflirteriet blevet mere intenst og fysisk. Det endte med at vi en weekend lå i arm og nussede, og tre uger senere kyssede vi hedt i timevis.

Læs også brevet: “Min eneste ene er gift med en anden!”

Jeg ved selvfølgelig godt, at det er forkert, når vi går bag ryggen på andre, men jeg kan simpelthen ikke holde mig tilbage, når jeg står i situationen, da det bare føles som om, det er meant to be.

Jeg har forsøgt at spørge lidt ind til, hvad min ven vil med alt det her, men han siger bare, at han ikke har tænkt så meget over det, og synes der skal ske noget mere, før han ved, om han vil udforske, det der er mellem os. Jeg har selvfølgelig tænkt en hel del over det, og har allerede meget lyst til, at vi ender det med vores kærester, og giver det vi har sammen en fair chance. Det har jeg dog ikke sagt til ham endnu, da jeg fornemmer, at han ikke har lige så travlt med det hele, som jeg pludselig føler, jeg har.

Vi har ikke haft sex endnu, men det kommer sandsynligvis til at ske næste gang vi ses. Jeg har dog ikke lyst til, at det vi har haft sammen gennem alle de år, bare skal ende med en affære, der ikke kommer nogen vegne.

Jeg ved derfor ikke, hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal forholde mig til situationen. Jeg vil gerne udforske, hvad der er mellem os, og det tyder det også på, at han gerne vil, men han virker også glad for sin kæreste, og har ikke så travlt. Jeg er rigtig bange for at blive såret og samtidig miste hans venskab, hvis jeg giver mig helt hen til det her. Jeg tror måske, at jeg er mere klar til at gå fra min kæreste end han er fra sin, men jeg har virkelig svært ved at tyde hvad han vil, og jeg vil ikke presse på og spørge, når der ikke er sket mere mellem os end der er.

Jeg er bange for, at hvis jeg begynder at presse på allerede nu, kvæler jeg ham, inden han når at tage stilling til noget som helst. Omvendt tænker jeg også, at hvis han virkelig er interesseret, burde jeg sagtens kunne lægge fisken på disken – så at sige.

Hvad skal jeg dog gøre? Jeg føler, han er den rigtige for mig.

Læs også brevet: “Er der chance for, at han forelsker sig?”

Håber sådan du kan give mig lidt perspektiv på tingene.

På forhånd tusind tak for dit svar!

Venlig hilsen

Den venneforelskede