Guide imago dialog (anerkendende dialog)

imago dialogen er en samtale, som følger en fast struktur, der skaber maksimal forståelse, indlevelse, tryghed og nærhed.

Imago dialogen er en vigtig del af imago parterapi, som er en særlig form for parterapi. Imago terapi og imago dialogen er udviklet af bl.a. Harville Hendrix til at overvinde konflikter ved at skabe forståelse, kontakt og tillid parforholdet.

Læs også: Guide til gode samtaler og empatisk kommunikation

Årsagerne til kriser og følelsesmæssig afstand hænger bl.a. sammen med manglende forståelse for hinandens følelser, tanker og måde at opleve verden på. De fleste har et (ubevidst) ønske om at ændre deres partner, således at han/hun passer ind i en bestemt opfattelse af et det gode forhold. Og når det ikke lykkes, opstår der kriser og brud.

Imago dialogen (kaldes også den anerkendende dialog) anerkender hinandens forskelligheder. Målet er ikke at finde en vinder eller taber men at skabe forståelse og indlevelse i hinandens verden.

Imago dialogen skaber maksimal empatisk kontakt og forståelse mellem to mennesker.

Imago dialogen følger nogle bestemte trin, som sikrer følelsesmæssig kontakt og empati. Fortælleren bestemmer emnet, og deler sine følelser og tanker, mens lytteren genfortæller undervejs. Imago dialogen bruger mange af elementerne i Carl Rogers aktiv lytning.

Til sidst giver lytteren et resume, anerkender fortælleren og slutter af med indlevelse. Fordi lytteren kun er optaget af at forstå fortælleren, skal fortælleren ikke forsvare sine synspunkter og følelser. Det gør automatisk fortælleren mere tryg, åben og ærlig end i en almindelig samtale.

Her er en guide til den anerkendende dialog:

Imago dialogen trin-for-trin

Indledning:

1.Forberedelse:

Sæt jer tæt overfor hinanden. Brug et par sekunder på at slappe helt af i kroppen. Tag evt. hinanden i hænderne, hvis det føles naturligt.

2.Se hinanden i øjnene

Under hele øvelsen bevares øjenkontakten. Se med nysgerrige og undersøgende øjne – som om i mødes for første gang. Undgå at stirre, men se på hinanden med milde øjne.

3.Værdsættelse

Sig noget pænt til hinanden – også selvom I har en krise. Når du giver udtryk for din værdsættelse, skaber det tryghed og åbenhed. Sig fx ”Jeg er glad for, at du vil være med til denne øvelse, selvom vi lige har skændtes.” Eller ”Tak, fordi du er min kæreste.” Eller ”Jeg vil gerne takke dig for, at du nussede mig på ryggen i går.”

4.Valg af tema

Nu besluttes, hvad emnet for dialogen er. Den som fortæller, vælger et emne som føles vigtigt, og som fortælleren gerne vil have belyst. Ofte er det kvinden, som har mest energi på at fortælle, men ikke altid.

5.Fortælleren inviterer

Brug lidt tid på at forberede jer mentalt på at fortælle og lytte. Når fortælleren er klar, siger hun fx: ”Jeg vil gerne invitere dig over i min verden. Der er noget jeg gerne vil dele.” Lytteren forestiller sig, at han rejser over til fortælleren, men efterlader al sin bagage, sine meninger, ideer og tanker. Det eneste han tager med, er nærvær og nysgerrighed.

Spejling:

6.Lytteren spejler

I imago dialogen spejler lytteren med jævne mellemrum ved at genfortælle. Det viser fortælleren, at han/hun er blevet set. Det gør fortælleren tryg, åben og opmuntrer fortælleren til at fortsætte. I den første spejling siger lytteren fx: ”Du vil gerne dele noget med mig. Det vil jeg gerne høre mere om ….”

Læs også: Den tavse mand – Hvorfor siger han ikke noget?

7.Fortælleren

Her begynder fortælleren at beskrive sit tema, udfordringer, følelser, eller hvad der er vigtigt for fortælleren, fx ved at sige: ”Det jeg så gerne vil tale om er….”. Fortæl trin for trin, så ærligt som muligt. Inkluder alle vigtige følelser, tanker og handlinger, uden at censurere.

Dialogens formål er både afklaring og forståelse. Hold sætningerne præcise, og ikke for lange. Og hold jævnligt pauser, så lytteren kan genfortælle.

8.Lytteren

Spejler, hvad fortælleren har delt. Brug helst samme ord og ordvalg. Tag dig god tid til at betragte fortælleren. Lyt med kroppen, dvs. mærk følelserne bag ordene. Læg mærke til fortællerens ansigt, når du genfortæller. Mærk hvad dit nærvær og spejling gør ved fortælleren. Slut af med ordene: ”Fik jeg det hele med?” eller tilsvarende. Her kan fortælleren evt. gentage det, som har lytteren har glemt. Hvis du fik hele med, siger du: ”Har du mere du vil fortælle?” eller lign.

Trin 7 og 8 gentages indtil fortælleren fx siger ”Det var alt, hvad jeg havde brug for at fortælle.”

Resume:

9.Lytteren

Genfortæller og slutter fx af med: ”Fik jeg det væsentligste med?”

10.Fortælleren

Svarer: ”Ja” eller ”Nej, du mangler…”

Punkt 9 og 10 gentages indtil fortælleren er tilfreds med resumeet.

Anerkendelse:

11.Lytteren

Viser, at han har forstået fortælleren, og kan se verden fra fortællerens synspunkt. Det gælder ikke om være enig eller vurdere, men at være empatisk. Lytteren kan fx sige: ”Jeg kan forstå, at det har været svært for dig at…” Eller ”Det giver mening for mig, at du tænker…”.

12.Fortælleren

Spejler lytterens anerkendelse.

Læs også: Guide til ikkevoldelig kommunikation (girafsprog)

Indføling:

13.Lytteren

Viser nu sin empatiske forståelse for fortællerens situation. Lytteren bruger kun 2-3 ord på at beskrive fortællerens følelser, fx ”Jeg forestiller mig, at du føler dig både vred og bange…”

14.Fortælleren

Bekræfter og gentager de følelser, som lytteren har fornemmet, fx ”Ja, jeg er vred og bange…”

15.Lytteren

Spørger efter flere følelser, fx ”Føler du andet?”

Afslutning:

16.Fælles

Sid lidt i stilhed og fordøje. Læg mærke til ændringer i rummet mellem jer. Bevar øjenkontakten og sæt evt. ord på de ændringer I kan mærke.

17.Fælles værdsættelse

Til sidst værdsætter I hinanden, fx ”Tak, fordi du lyttede så opmærksomt. Det var rart, at fortælle hvordan jeg har det.” eller ”Tak, fordi jeg måtte høre, hvordan du har det. Jeg er glad for, at du er så ærlig.”

Bytning af roller:

Efter behov kan processen gentages, men med omvendt rollefordeling. Lytteren kan vælge samme eller andet tema.

Afsluttende bemærkninger om imago dialog

Ovenstående gennemgang kan virke meget detaljeret og måske lidt voldsom. I praksis kan man godt springe nogle af trinene over.

Her er den korte version af imago dialogen i 3 trin:

1. Fortælleren taler, mens lytteren genfortæller undervejs med empati og indlevelse, fx: “Du blev trist, da du kom hjem fordi…”
2. Lytteren valider fortælleren, ved at vise at fortælleren giver mening, fx: “Det giver mening for mig, at du føler…”
3. Lytteren viser empati og indlevelse, fx: “Jeg bliver rørt, når du fortæller…”

Jeg bruger jævnligt den anerkendende dialog i mit arbejde som parterapeut. For de par som er åbne for dialogen, kan metoden mærkbart ændre kvaliteten af deres samvær og kommunikation. Derfor anbefaler jeg alle nysgerrige at afprøve dialogformen. I starten opleves metoden lidt kunstigt, men det går over efter nogle forsøg.

Den anerkendende dialog kan også bruges, selvom forholdet ikke står midt i en krise. Metoden kan med stor fordel anvendes af alle par, som ønsker at opleve nye dybder af følelsesmæssig intimitet i deres parforhold.

Hvis du vil vide mere om metoden, anbefaler jeg bogen Det levende parforhold, hvor den anerkende dialog er grundigt beskrevet.

Værd at huske om den anerkendende dialog

Mange problemer i parforholdet kan fjernes med imago dialogen, fordi strukturen fremmer anerkendelsen af af hinandens forskelligheder. Målet er altså ikke at finde en vinder eller taber, men at skabe forståelse og indlevelse.

I den anerkendende dialog er der én, som fortæller, og én der lytter. Lytterens opgave er at spejle fortælleren, dvs. give fortælleren oplevelsen af at blive hørt, set og forstået. Det gør lytteren ved at genfortælle, anerkende og indleve sig i fortællerens historie.

Vil du vide mere om god kommunikation, anbefaler jeg denne artikel om aktiv lytning.

PS:

Du får vigtige tips og tricks til din kommunikation (og konflikthåndtering) i dit parforhold ved at tage dette gratis video kursus.

Opdateret d.26 maj 2024.