Hvad er et traume? En guide til traumer, PTSD og tilknytningstraumer.

Hvad er et traume? Den korte definition

Ordet “traume” bliver brugt meget bredt, og begrebet er blevet udvandet til at kunne beskrive alt fra rædselsfulde krigsoplevelser til ubehagelige hverdagsoplevelser.

👉 Men hvad et et traume egenligt? Det får du svar på her:

Et traume er en psykisk og kropslig reaktion på en overvældende oplevelse, som har været så intens, at du ikke har haft ressourcer nok til at håndtere oplevelsen. Hjernen er blevet overbelastet i sådan en grad, at du ikke har kunnet bearbejde oplevelsen, og derfor har oplevelsen “sat sig” i kroppen og sindet.

Det vigtige ord er overvældende. Et traume handler ikke så meget om det, der skete – det handler mere om, hvad du har kunnet rumme og håndtere. To mennesker kan derfor opleve præcis den samme begivenhed, men kun den ene bliver traumatiseret. Derfor taler man nogle gange om “potentielt traumatiserende” oplevelser i stedet for traumatiserende oplevelser, for netop at understrege at det er forskelligt fra person til person, hvordan psyken oplever og håndterer voldsomme og grænseoverskridende situationer.

Den klassiske traumedefinition beskriver en traumatisk begivenhed som en hændelse, hvor man selv eller andre har været i livsfare, eller der er opstået en alvorlig skade eller en trussel mod ens fysiske integritet – kombineret med en oplevelse af intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel.

Men de seneste år er definitionen af traumer blødt op, således at der også er plads til fx tilknytningstraumer og udviklingstraumer.

Traumeforskningens historie kort – fra hysteri til hjernescanninger

Pierre Janet (1880’erne):

Den franske psykiater Pierre Janet var en af de første til systematisk at undersøge, hvad der sker i sindet efter en overvældende oplevelse (bl.a. i L’Automatisme Psychologique fra 1889).

Janet beskrev, hvordan voldsomme følelser kan forhindre os i at bearbejde en oplevelse korrekt – og at manglende konfrontation med oplevelsen fører til dissociation af de traumatiske minder, som senere vender tilbage som fragmenterede genoplevelser i form af følelser, kropslige fornemmelser, billeder og adfærd.

Freud og fortrængning:

Samtidig arbejdede Sigmund Freud med lignende spørgsmål, særligt i forhold til det, han kaldte hysteri. Freuds teorier om fortrængning og det ubevidste har sat dybe spor i, hvordan vi  taler om traumer – ideen om, at det, vi ikke kan rumme bevidst, finder andre veje ud (i symptomer, adfærd og i kroppen).

Krigenes traumatiserede soldater:

I 1. og 2. verdenskrig fik et utal af soldater “granatchok” (“shell shock”) og “krigsneuroser”, hvilket naturligt forstærkede forståelsen af psykiske overbelastningsskader. Og efter Vietnamkrigen blev PTSD (post traumatic stress disorder eller posttraumatisk belastningsreaktion på dansk.) for første gang brugt som en selvstændig diagnose til at beskrive nogle veteraners psykiske lidelser.

Bessel van der Kolk og den moderne traumeforskning:

Psykiateren Bessel van der Kolk har siden 1970’erne forsket i posttraumatisk stress, og hans bog “The Body Keeps the Score” er oversat til over 40 sprog.

I begyndelsen af 90erne blev hjernescanningsteknologien så udviklet, at Van der Kolk og andre kunne udføre hjernescanninger af mennesker med PTSD og derved give helt ny forståelse af, hvad et choktraume er.

Van der Kolk var også en af de første til at foreslå begrebet Developmental Trauma Disorder (udviklingstraume) til diagnosesystemet – en betegnelse for de børn og voksne, hvis traumer ikke stammer fra én enkelt hændelse, men fra gentagne belastende oplevelser i barndommen, der påvirker barnets mentale sundhed, følelsesregulering og evne til at indgå i relationer.

Et traume handler ikke så meget om det, der skete. Det handler om, hvad du kunne rumme, dengang det skete.

De forskellige typer af traumer

“Traume” er en paraplybetegnelse. I praksis skelner vi mellem flere forskellige typer, og det har stor betydning for, hvordan man arbejder terapeutisk med dem.

Chok-traumer (enkeltstående traumer):

Dette er det “klassiske” traume, som typisk handler om én konkret, afgrænset hændelse, der overvælder nervesystemet, fx bilulykker, overfald, pludselige dødsfald, krigsoplevelser eller naturkatastrofer. Det er denne type traumes symptomer, den oprindelige PTSD-diagnose blev udviklet til at beskrive.

Udviklingstraumer og tilknytningstraumer:

Her taler vi om noget grundlæggende andet, nemlig traumer, der ikke er opstået på baggrund af én hændelse, men af mange små hændelse. Det kan fx være et barn, som er udsat for systematisk omsorgssvigt, vold eller overgreb. Eller et barn som i en lang periode er blevet mobbet i skolen eller lign.

Tilknytningstraumer efterlader sjældent klassiske PTSD-symptomer. I stedet viser tilknytningstraumer sig i vores grundlæggende forventninger til andre mennesker og vores nære relationer, som fx vores parforhold.

En person med tilknytningstraumer kan have svært ved at fungere i et parforhold som voksen. Sådan en person kan plages af tanker såsom: Elsker min partner mig virkelig? Kan jeg stole på min partner? Er det sikkert at vise mine følelser til min partner? Osv.

Kollektive og kulturelle traumer:

Traumer kan også deles af hele befolkningsgrupper, som har oplevet krig, flugt, forfølgelse, naturkatastrofer eller pandemier. Her spiller både den individuelle oplevelse og det fælles kollektive ind.

Sekundær traumatisering (“omsorgstræthed”):

Sekundær traumatisering beskriver det fænomen, at en pårørende, en behandler, terapeut eller redningsarbejder bliver traumatiseret af at være tæt på andres traumer.

Et choktraume er en psykisk og kropslig reaktion, som kan opstå efter en overvældende hændelse såsom et biluheld eller et overfald.

PTSD: Den klassiske diagnose

PTSD-diagnosen og forståelsen af traumer er nært forbundne, idet udviklingen af PTSD-diagnosen afspejler udviklingen af forståelsen af traumer.

I den klassiske forståelse af traumer siger man, at PTSD opstår som en forsinket reaktion på en oplevelse af eksceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, fx naturkatastrofer, krigsoplevelser, voldsomme ulykker eller voldtægt/overfald.

I de senere år er PTSD og traumebegrebet blevet udvidet, så det også kan inkludere fx mobbeofre, fordi det har vist sig, at traumer ikke handler så meget om den objektive hændelse, men om hvordan det opleves, og hvordan oplevelsen efterfølgende håndteres.

Risikoen for at udvikle PTSD mindskes eksempelvis, hvis du får behandling af en traumeterapeut, eller hvis du har et netværk, som støtter dig.

PTSD er en frygtreaktion, som har 3 kernesymptomer:

1. Genoplevelse af hændelsen i flashbacks og drømme.
2. Undgåelse af steder, mennesker og situationer, der minder om traumet.
3. En konstant fornemmelse af at være på vagt.

PTSD kan nogle gange aktiveres og forstærkes af såkaldte ydre triggere, som fx en høj lyde, der fylder en krigsveteran med angst, eller en bestemt lugt, som får et voldtægtsoffer til at fryse af skræk osv. Men PTSD og traumer kan også aktivers af indre triggere, som fx bestemte følelser eller tanker. Når et traume på den måde aktiveres af en trigger kaldes det for retraumatisering.

Det anslås, at ca. 1% af den danske befolkning har PTSD. Forekomsten er dog langt højere i udsatte grupper – f.eks. rammes op mod 10% af veteranerne, for voldtægtsofre er tallet ca. 33%, og blandt flygtninge anslås det, at 13-25% lider af PTSD (se fx Videnscenter for Psykotraumatologi ved SDU).

Det er altså et fåtal af dem, som oplever en traumatisk oplevelse, der udvikler PTSD.

Tilknytningstraumer viser sig sjældent som klassisk PTSD. De viser sig i din tillid til andre – og i dit parforhold.

Den normale reaktion på en voldsom oplevelse

Har du været ude for eksempelvis et biluheld, er det normalt at have PTSD-lignende symptomer de næste dage, som fx flashback, drømme om uheldet, at du undgår biler eller motorveje, at du er på vagt og har uro i kroppen.

Men under normale omstændigheder forsvinder symptomerne efter nogle dage. Hvis symptomerne derimod ikke aftager, er det tegn på PTSD, og at du måske har fået et traume.

Gentagne svigt i barndommen kan lede til tilknytningstraumer og udviklingstraumer.

Kompleks PTSD og tilknytningstraumer

Har du været udsat for mange traumatiserende hændelser i din opvækst, som fx systematisk omsorgssvigt, overgreb eller vold, kan du udvikle et “tilknytningstraume” eller et “udviklingstraume”. Symptomerne kan være brede og gennemgribende, og kaldes nogle gange for kompleks PTSD.

Kompleks PTSD adskiller sig fra alm. PTSD ved, at der udover de klassiske symptomer for PTSD også kan være forskellige grader af:

• Følelsesmæssig dysregulering, dvs. du kan have svært ved at berolige dig selv, få intense vredesudbrud eller lide af følelsesløshed.
• Negativt selvbillede, som at have en oplevelse af at være “forkert” eller værdiløs.
• Relationelle vanskeligheder, fx at du kan have svært ved at skabe og fastholde tillid og nærhed til andre.

Der er ikke noget tal for, hvor mange der har et tilknytningstraume eller udviklingstraume, men nogle amerikanske undersøgelser kommer frem til 20% af befolkningen.

Som voksen kan tilknytningstraumer og udviklingstraumer bl.a. vise sig i dit parforhold som gentagne voldsomme konflikter. Eller ved at små misforståelser skaber store følelser af svigt og afstand. Eller ved permanent utryghed, mistillid eller oplevelsen af følelsesmæssig afstand.

Lider dit parforhold af jeres individuelle traumer, anbefaler jeg selvfølgelig parterapi, så kærligheden mellem jer får de bedste betingelser.

Nogle oplever at yoga og mindfulness hjælper til dem til at være i nuet, selvom de lider PTSD.

Hvordan bearbejdes psykiske traumer

Traumer kan med tiden gå over af sig selv, men traumer er ofte karakteriseret ved, at de netop ikke går over af sig selv. Og da traumer kan være invaliderende, hvis de ikke bliver behandlet, anbefaler jeg selvfølgelig alle, som har traumer, at opsøge en traumeterapeut.

👉 Først er det vigtigt at understrege, at det allervigtigste element i at hele et traume måske er, at du har et socialt netværk og er i kontakt med gode mennesker. Ensomhed og isolation er en psykisk belastning, som kun gør dig endnu mere sårbar for traumets symptomer.

Der findes en bred vifte af veldokumenterede metoder, som alle kan have en helende effekt. Men det er vigtigt at huske, at mennesker er forskellige, så hvis den ene metode ikke virker for dig, skal du måske prøve en anden tilgang.

Her er nogle eksempler på metoder, der har vist sig gavnlige:

• Klassisk samtaleterapi og psykoterapi kan i mange tilfælde hjælpe dig med at forstå og bearbejde dine følelser og historie. For nogle er det lindrende blot at få lov til at fortælle sin historie.
• Exposure therapy er en af de klassiske metoder til traumebehandling, som kort fortalt går ud på, at du genoplever den traumatiske hændelse ved at forestille dig hændelsen og tale om hændelsen i nutid. Metoden går direkte imod trangen til undgåelse, som er et klassisk PTSD-symptom.
• Somatic experiencing arbejder direkte med kroppens fornemmelser og den energi, der blev “fanget” i nervesystemet under den overvældende oplevelse. Målet er at lade kroppen fuldføre de reaktioner, den ikke fik lov til dengang.
• EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) er en metode, hvor øjenbevægelser (eller anden bilateral stimulering) hjælper hjernen med at “genforarbejde” traumatiske minder, så de mister deres følelsesmæssige ladning.
• Endelig er kropsterapi, yoga og akupunktur også blevet brugt i behandlingen af traumer.

Der findes altså ikke én rigtig vej. Hvilken tilgang der virker bedst for dig afhænger af traumets art, din historie og hvad der føles rigtigt for dig.

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København. Vil du have hjælp til dine traumer, så kontakt Holger.

Traumer går sjældent over af sig selv. Men de kan heles – med den rette hjælp og den rette metode.

Konklusion

Et traume handler ikke kun om, hvad der skete, men om hvad du kunne rumme, dengang det skete. Derfor kan to mennesker opleve det samme og komme ud af det meget forskelligt.

Forskellen på et traume og en dårlig oplevelse er, at psyken har placeret den dårlige oplevelse i fortiden, hvorimod et traume eksisterer i en psykisk “tidslomme”, så den traumatiske hændelse opleves som noget, der sker her og nu.

Traumer går sjældent over af sig selv – men de kan bearbejdes og heles med den rette hjælp. Et godt socialt netværk er måske det vigtigste element i at hele traumer.

Har du et traume, eller er dit parforhold ramt af traumer? Så book en gratis forsamtale til traumeterapi eller parterapi.