Brevkasse
Hej Holger
Jeg har nu datet en dejlig fyr i 3 måneder, vi er begge i slutningen af 20’erne. Vi skriver sammen hver dag, ses 3-4 gange om ugen, går ture hånd i hånd, er på stranden, ser film, er ude at spise og kysser og nusser i al den tid, vi er sammen.
Vores initiativ til at skrive og ses er meget ligeværdigt. Han er meget kærlig og har som sådan med hans handlinger aldrig givet mig grund til ikke at stole på ham. Han er dog ikke særlig god til ord og har svært ved at snakke om følelser. Komplimenter og hvordan han har det med mig, har jeg derfor aldrig rigtig fået ord på. Han har aldrig haft en kæreste før.
For lidt over 1 måned siden sagde jeg til ham, at jeg var blevet glad for ham. Han blev lidt febrilsk, kunne jeg mærke, og fik ikke svaret særlig godt på det. Jeg blev chokeret og ked af det, fordi jeg var overbevist om, at vi var helt samme sted. Han fik sagt en hel masse bagefter for at redde den, hvor han bl.a. sagde, at han var så bange for at blive såret, at han ikke lod sig selv få følelser, eller at han i hvert fald ikke kunne indrømme dem over for sig selv. Men at han gerne vil mig og godt kunne se det blive til noget seriøst.
Jeg besluttede at slå koldt vand i blodet og give ham tid, og jeg har siden da ikke nævnt noget yderligere, og det har han så heller ikke. Men jeg har nu efterhånden brug for noget afklaring. Jeg ved jo stadig ikke, om han har følelser for mig. Vi har stadig vores Tinderprofiler. Vores familie ved ikke, vi dater, vi har ikke introduceret hinanden til venner, og vi er ikke kærester.
Hvordan tager jeg en samtale med ham omkring, at jeg gerne vil ham, og at jeg gerne vil alle de her ting med ham, uden at skræmme livet af ham eller presse ham? Og tror du overhovedet, han vil noget seriøst med mig, når han nu efter så lang tid stadig ikke har sagt noget til mig? Jeg har brug for at vide, at han vil det samme som mig.
Mvh Rikke
🎙️ Lyt til Holgers populære podcast om parforhold, psykologi og personlig udvikling
Søg på “Holger Spanggaard” i din podcastafspiller eller klik her:
Spotify – Apple Podcasts – Podimo – Youtube
Vi høres ved 😊
“Vil han være kærester med mig eller ej? Skræmmer jeg ham væk?”
Holgers svar:
Kære Rikke
Tak for dit brev.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis I har været sammen 3-4 gange om ugen i månedsvis og kysser og nusser hele tiden, så må I begge være glade for hinanden. Dvs. han må også være glad for dig, selvom han måske ikke udtrykker det på samme måde som dig.
Det er svært at sige, om han vil noget “seriøst” med dig. Måske ved han det ikke selv endnu. Eller måske synes han, at I jo hygger jer 3-4 gange om ugen nu, og at det vel ikke kan blive mere seriøst end det?
Læs også brevet: “Er vi venner eller kærester?”
Det er slet ikke sikkert, at han tænker så meget over jeres forhold. Eller at han har brug for at tale om det. Derfor skal du ikke lægge for meget i hans tavshed.
Som psykoterapeut taler jeg med mange kvinder, der er usikre på, om han vil dem. Tit handler det om at have et utrygt tilknytningsmønster, som siger noget om, hvordan du reagerer på usikkerhed og manglende nærhed.
Du skal finde ud af med dig selv, hvad “seriøst” betyder helt præcist. Hvad er det, du ikke har nu, som du gerne vil have? Introduktion til venner og familie? Sletning af Tinderprofil? At I skal kalde jer “kærester”? At I skal stifte familie?
Hvis du vil have, at I skal være “rigtige” kærester, så fortæl ham, hvad du forstår ved et kæresteforhold. Og at du selvfølgelig er nysgerrig på, hvad et kæresteforhold er for ham. Og om han kan se jer blive kærester en dag?
Læs også: Hvordan viser mænd deres kærlighed?
Hvis du er bange for at overvælde ham med dine ord og følelser, så kan du fx spørge, om der er et tidspunkt, hvor han vil tale med dig en times tid om jeres forhold. Det kan være en hjælp for ham, hvis han vælger tid og sted, og hvis han ved, at det ikke bliver en maratonsnak.
Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København med mere end 15 års erfaring og over 1000 par i terapi. Vil du have hjælp til dit kærlighedsliv, så kontakt Holger.
Hvis du er bange for at skræmme ham, kan du fx sige, at du ikke forventer at få svar på alting nu, men at I kan tale færdig om en uge. Fortæl ham, at det er vigtigt for dig at have en fornemmelse af, hvad fremtiden bringer. Om du skal indstille dig på at være “rigtige” kærester, eller om jeres forhold er uforpligtende?
Du kan jo tilføje, at du synes, det er vigtigt, at man kan tale om sit forhold. Og at du håber, at han vil være med til det, selvom det er svært. Husk, at det er de svære samtaler, som gavner forholdet mest!
Hvis du ønsker, at jeres forhold skal udvikle sig, tror jeg, det er nemmest for ham, hvis I tager det i etaper. Du kan fx starte med at foreslå, at I sletter jeres Tinderprofil. Og venter lidt med at se venner og familie.
Held og lykke!
De bedste hilsner
PS:
Jeg har samlet 10 gode råd til at kommunikere med mænd, som trækker sig eller har svært ved at åbne op. Hent min gratis e-bog: Hvad gør jeg, når han trækker sig?
Opdateret d. 22. okt. 2026.
Hej Holger
Jeg har for snart 2 år siden mødt en mand, som jeg on/off har haft kontakt med. Ikke pga ham, men faktisk pga mig, da jeg frem og tilbage har haft trukket mig.
For 4 mdr siden, kontaktede jeg ham igen efter 5-6 mdr. Jeg forventede ingen respons, hvilket også var en af de ting jeg tydeliggjorde i min besked, da jeg genoptog kontakten. Mod alt forventning, tog han min besked med åbne arme.
Vi har nu set hinanden i 4 mdr. Og alt har været godt, dejligt – og bare noget, som jeg virkelig den her gang har følt mig tilpas i. Vi har været på hotel, biografen, gået ture, været ude at spise og hygge os – og haft dage, hvor vi bare har set film, puttet og været hjemme hos mig.
Han bliver syg, for nu 3,5 uge siden og samtidig med det, så bliver han passiv. Han skriver til mig, at han er bange for, at mit behov for opmærksomhed, er langt fra ham. Jeg tager imod det han siger og føler, men møder ham samtidig med åben og ærlighed.
Jeg ved, at jeg har et stort behov for bekræftelse, men jeg ved også, at det er noget jeg gerne vil ændre på eller arbejde med.
Jeg spørger ham, om vi ikke kan mødes og tale om det – i stedet for over besked. Dette er han helt åben for og siger ja.
Nu er der gået 3 uger og vi har stadig ikke mødtes. Hans adfærd virker anderledes, han virker passiv og hele relationen er bare blevet underlig. Han har været syg indtil for en uge siden, men vi har ikke ses eller snakket sammen endnu.
Jeg har faktisk “bare” givet ham plads, udvist forståelse – og accepteret, at hans adfærd har ændret sig og jeg ikke længere ved, hvad han vil.
For 5 dage siden skriver jeg så til ham og spørger, om han forsat vil mødes og snakke når han er rask. Det vil han gerne og skriver, at han nok skal sige til, når han er frisk igen og derfra finde en mulig dag, hvor vi kan gøre det.
Der er nu gået 3 uger siden vi har set hinanden – og 6 dage siden, at han skrev, at han gerne ville og nok skulle sige til.
Jeg ser, at han forleden lægger en story op, på de sociale medier – men jeg reagerer ikke på det, men giver ham forsat plads og rum.
I takt med tiden, er jeg blevet så usikker eller fortvivlet – fordi han ingenting fortæller mig…
jeg vælger derfor, at skrive til ham, at jeg savner ham. Han åbner bare min besked, men responderer ikke. 3 dage efter, sender jeg ham et spørgsmålstegn.. Han læser den, men responderer fortsat ikke.
I dag, mærker jeg virkelig, at den er hård. Jeg sidder tilbage med så mange uforløste svar, usikkerhed og generelt uforløste og ambivalente fælelser…
Som jeg kender ham, eller føler at jeg kender ham, så ville han aldrig lade mig “hænge”, men sige direkte til mig, hvis han ikke ville mere. Derfor kommer hans mangel på svar, virkelig bag på mig.
Jeg er ked af det og skuffet – og savner ham samtidig helt ufatteligt meget!
Mit spørgsmål til dig er: Hvad skal jeg gøre i denne situation? Tror du årsagen er, at han ikke vil mig? Eller handler det slet ikke om mig?
Tankerne er mange, men i mit hovede, så ville det nemmeste for ham jo være, at gøre det forbi med mig? Det har han på intet tidspunkt gjort.
Hvor lang tid mere skal jeg hænge? Jeg har ikke andet end udvist forståelse, omsorg og følelsen af, at udvise stabilitet og kærlighed, ved stadig at stå her – helt uden at skabe skænderi, danne mig konklusioner – eller andet.
Nu er sagen den, at jeg kan ikke meget længere sådan her… Jeg er så bange, nervøs og skuffet. Jeg vil ham gerne, men det her, det synes jeg virkelig ikke er okay…
Hvad skal jeg gøre? Hvordan bør jeg tackle det herfra? Skal jeg kontakte ham? Hvis ja, hvad skal jeg så skrive? Uden at virke anmassende, desperat eller sur.
Jeg håber virkelig, at du kan hjælpe mig – og give mig dit bedste råd til.
Jeg synes det er så mega sindssygt hårdt lige nu – at være i den her uvished , med så mange uforløste svar.
Hvad skal jeg gøre i denne situation?
Jeg ser frem til at høre fra dig!
Med Venlig Hilse
Mia