Brevkasse
Hej Holger
Jeg har en kammerat som siger, at vi kvinder har så travlt med at sætte label på i forhold til, om man er kærester eller bare “dater”.
Kan du svare på, hvorfor det er så vigtigt for os kvinder at få defineret hvad “vi har gang i”, når det gælder involvering af det andet køn?
Læs også brevet: “Min kæreste ønsker et åbent parforhold”
Håber mit spørgsmål giver mening 😊.
På forhånd tak for svaret.
Kh Lissette
🎙️ Lyt til Holgers populære podcast om parforhold, psykologi og personlig udvikling
Søg på “Holger Spanggaard” i din podcastafspiller eller klik her:
Spotify – Apple Podcasts – Podimo – Youtube
Vi høres ved 😊
“Hvorfor har vi kvinder travlt med at sætte ‘label’ på parforholdet?”
Holgers svar:
Hej Lissette
Tak for at du skriver til brevkassen.
At sætte label på en relation er en måde at forventningsafstemme.
Og jo vigtigere relationen er for en, desto større behov for at sætte label på. Det gælder både mænd og kvinder.
Hvis du er meget forelsket i en mand/kvinde, og du virkelig gerne vil have et parforhold med vedkommende, er du selvfølgelig nysgerrig på, hvad han/hun har lyst til med dig. Skal I være kærester, venner, bolle-venner eller se tiden an?
Du kan også sætte en label på relationen for at vise, at du ikke føler det helt store, fx ved at sige, at du kun vil være “venner“.
Hvis man ikke vil sætte label på, kan det være fordi man ikke rigtig ved, hvad man vil. Eller det kan være en måde at undgå at bekende kulør, fx ved ikke at indrømme, at man ikke ønsker en forpligtende relation. Ved ikke at dele ens intentioner, kan man holde den anden hen i uvished.
Endelig vil jeg tilføje, at der også kan være begrænsninger i at kalde en relation noget bestemt. Så snart man bruger ord som kæreste, parforhold, dater, partner osv., putter man relationen i en kasse, hvilket nogle gange kan forhindre, at man blot nyder hinandens selskab og kærlighed.

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København. Vil du have hjælp til dit kærlighedsliv, så book en tid til kærestecoaching her.
Jeg ved ikke, om det er sandt, at kvinder har mere travlt med at sætte label på parforholdet end mænd. Men hvis der er noget om snakken, hænger det nok sammen med, at kvinder i gennemsnit går mere op i parforholdet, “os”, følelser, relationer osv. end den gennemsnitlige mand. Det er i hvert fald min erfaring fra mit arbejde som parterapeut i København.
Og hvis noget er vigtigt for en, bliver det også vigtigt at forstå, hvad der foregår. Og i den proces kan en label være en hjælp.
De bedste hilsner

PS:
Trækker han sig, hvis du spørger, hvad I har gang i? Så har jeg lavet en gratis guide til dig: Hvad gør jeg, når han trækker sig?
Opdateret d. 26. okt. 2026.

