Feminin og maskulin

Feminin og maskulin har ikke noget med kønsroller at gøre.

Både mænd, kvinder, børn, hunde og katte har feminin og maskulin ”energi.” Eller man kan sige, at alle væsner kan være i en feminin eller maskulin sindstilstand, som er en bestemt måde at handle, føle og tænke på. Mænd har typisk relativt mest maskulin energi og kvinder mest feminin energi. Men ikke altid.

Man kan selvfølgelig ikke sige, at det feminine er bedre end maskuline eller omvendt. Alle mennesker har brug for både feminin og maskulin energi for at kunne fungere i verden.

Her får du mit bud på forskellen mellem feminint og maskulint.

Det maskuline er fokuseret – Det feminine er impulsivt

Du bruger din maskuline side, når du er fokuseret på én ting. Et projekt, et mål eller blot at læse denne artikel. Når du helt opslugt og koncentreret, er du i din maskuline pol.

Det er det feminine i dig, som lægger mærke til, at du vist også er ved at være sulten, og du hellere må købe noget mad. Og du skal også huske at ringe til din søster og give en besked.

Det feminine er i evigt flow, og skifter ubesværet retning, når der er brug for det. Det maskuline er fokuseret på én ting og ignorerer alt andet.

Det feminine er optaget af her og nu. Af at sanse og mærke, hvad der foregår i kroppen, mellem mennesker og i rummet netop nu. Du bruger din feminine pol, når du mærker dine, kærligheden til din kæreste foran dig, og når du er opmærksom på dit barns behov i dette øjeblik.

Det maskuline ser frem mod et mål, ikke her og nu. Du bruger din maskuline energi, når du er opmærksom på dit barns behov i morgen og om 10 år. Når du lægger en plan for fremtiden, og er bevidst om, at du skal skynde dig, hvis du skal nå toget kl 16.

Det maskuline er på en rejse fremad – det feminine overgiver sig til nuet.

Det maskuline handler – Det feminine mærker

Du bruger din maskuline kraft til at tage en beslutning og handle. Du bruger din feminine energi til at mærke efter og overveje.

Uden det feminine ville du træffe hurtige, uovervejede eller dumme valg. Uden det maskuline ville du overveje, analysere og bekymre dig, men ikke handle.

Læs også: En maskulin mands kvaliteter

Hvad er feminin og maskulin essens?

Det feminine søger kærlighed – Det maskuline søger frihed

Det feminine i os søger at føle os forbundet med alt omkring os, andre mennesker, naturen og os selv. Det feminine har lyst til at åbne sig op for kærligheden i hvert øjeblik, uanset hvordan kærligheden manifesterer sig.

På den måde er det feminine essensen af livsglæde. Og hvis du ikke har kontakt til din feminin energi, kan du ikke være glad, lykkelig eller elske.

Det maskuline i os, søger den ultimative frihed. Livet er kærlighed, men livet er også lidelse, som buddhisterne siger. Det maskuline føler sig tynget af livets bevægelse og banaliteter. Det maskuline repræsenterer også ånden, der vil frigøre sig. Ligesom det feminine også repræsenterer selve livet.

Det maskuline driver munken til at meditere for at finde indre frihed. Og det er drømmen om frihed, som får forretningsmanden til at knokle for at tjene den næste million.

Der er noget i det maskuline, som synes livet er en lang kamp: Life is a bitch and then you die. Mens det feminine synes livet er en lang vidunderlig tur i tivoli.

Det maskuline har udlængsel. Det feminine har hjemlængsel. Du bruger din maskuline pol, når du erobrer verden. Du bruger din feminine energi, når du skaber nære relationer, og et trygt varmt hjem.

Det maskuline er bevidsthed og orden – Det feminine er intuitivt og kaotisk

Det maskuline i os søger at vinde over verden, lave systemer, regler og ”tæmme” verden. Derfor er det maskuline kultur og civilisation, mens det feminine er utæmmet natur og instinkt.

Det maskuline driver os til at rydde den vilde skov, og laver marker og bygge boliger. Det feminine i os har lyst til at overgive os til naturens skønhed og vildskab.

Det maskuline er forudsigeligt. Det feminine er uforudsigeligt. Det maskuline i os kæmper for at holde en aftale og komme til tiden. Det feminine i os mærker, hvornår det giver mening at udskyde en aftale, fx for at tage en hyggedag derhjemme. Eller stoppe op for at nyde solen i stedet for at stresse afsted.

Hvad er feminin og maskulin energi?

Lyt på podcasten: Mandens største udfordring – set fra en kvindes synspunkt

Metafor 1: Skibet på havet

Det feminine er som havets bølger, der fulde af liv skyller ind på stranden. Nogle gange er havet stille, og andre gange er det vildt og voldsomt. Havet er kaotisk, smukt og skræmmende på én gang. Det er liv og bevægelse.

Det maskuline er som skibet, der sejler fra havn til havn. Kaptajnen er den maskuline essens, som nærværende holder kursen uanset vejr og vind. Jo bedre kaptajnen er til at holde kursen, og skære igennem bølgerne, desto mere maskulin er han.

Læs også: Myter om det maskuline og “rigtige mænd”

Metafor 2: Rammen og maleriet

Det feminine i dig er som maleriet: Farver og liv. Det er maleriet som tiltrækker sig opmærksomhed, vil ses og beundres. Som en mavedanserinde med flagrende kjole, slør og hår.

Det maskuline i dig er rammen, som sætter grænser, siger stop og kontrollerer.

Det feminine i dig vil feste, drikke, danse og elske hele natten. Det maskuline i dig ser frem, husker du skal tideligt op, og at du har et vigtigt møde i morgen tidligt. Det maskuline siger: “Jeg skal i hjem kl 23.” Det feminine kan mærke, at det føles bedre at tage hjem kl 22 og sove, fordi du er træt. Eller blive til kl 24 fordi stemningen er fantastisk, og du har brug for at nyde livet.

Polaritet og tiltrækning

Det er forskellen mellem det maskuline og feminine, som giver skaber seksuel polaritet og fysisk tiltrækning i et parforhold.

Det kan du læse mere om her: Polaritet og fysisk tiltrækning

PS:

Hvis du vil udvikle din maskulinitet, så overvej dette kursus: Sådan styrker du din maskulinitet – uden du bliver et macho-fjols.

Du kan også hente denne Gratis e-bog: Den moderne alfahan.

Opdateret d.15 mar. 2020

20-2-2020Forskellen på feminin og maskulin energiBevidsthed.org 

 

 
Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!
Send this to a friend