Brevkassen om parforhold, sex, kærlighed og personlig udvikling.
Brevkassen
23-årig vil være far, men kæresten afviser
Hej Holger
Jeg har været i et forhold med den samme pige i 3 år nu. Jeg har i lang tid drømt om at få et barn, og det er et kæmpe ønske for mig, at få et barn imens at jeg kun er 22-25år. Også selvom at jeg er i gang med en uddannelse. Jeg bliver snart 23.
Det er som om, at hun ikke helt deler samme ønske. Når at jeg prøver at komme ind på emnet virker hun afvisende/irriteret.
Hilsen Jesper
23-årig vil være far, men kæresten afviser
Holgers svar:
Hej Jesper
Tak for dit brev.
I langt de fleste tilfælde vil jeg anbefale at vente med at få børn. De færreste er modne nok til at blive gode forældre som 23-årig. Men det betyder ikke, at det ikke er rigtigt for dig. Det må du finde ud af med dig selv. Men hvis du er i tvivl, så vent. Du kan blive far de næste 25-30 år. Ingen grund til panik.
Se flere breve i brevkassen: Brevkassen om parforhold og kærlighed
Husk også, at bare fordi man har meget, meget lyst til noget, er det ikke sikkert at godt for en, eller at man bliver glad for beslutninger.
Det lader til, at din kæreste ikke har lyst til at få børn. Jeg gætter på, at hun er på alder med dig, og sikkert vil vente, som de fleste andre på jeres alder.
Hvis det er vigtigt for dig, må du sætte dig ned med hende og fortælle hvordan du har det. Du må se hende i øjnene og fortælle hende ærligt, at du vil ha’ børn. Sig fx at du oplever hende afvisende, og tal om det. Måske har hun det ligesom dig – måske ikke. Det finder du først ud af, når I har talt om tingene.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber du kan bruge mit svar.
De bedste hilsner
Opdateret d.9 aug. 2022.
9-8-202223 årig vil være far, men kæresten er afvisendeBevidsthed.org