Hvad er en maskulin mand?

En maskulin mand har fokus og retning i sit liv. Han forfølger sine mål med mod og viljestyrke, og han tager ansvar for kærligheden i sit parforhold i stedet for bare at lade kvinden bestemme. Maskulinitet handler mere om at hvile i sig selv end at være hård eller dominerende.

🎙️ Lyt til min populære podcast om parforhold, psykologi og personlig udvikling

Søg på “Holger Spanggaard” i din podcastafspiller eller klik her:

Spotify – Apple Podcasts – Podimo – Youtube

Vi høres ved 😊

Hvad gør en mand maskulin?

Hvilke egenskaber skal en mand have for at være maskulin? I denne artikel får du mit bud på, hvad maskulinitet er – og hvordan en mand bliver mere maskulin.

Essensen af maskulinitet er fokus og retning

Det er den maskuline “energi” i både mænd og kvinder, som giver evnen til at fokusere på én ting ad gangen. Det feminines gave er at kunne ændre mening og retning, følge en indskydelse, være intuitiv osv.

Derfor er en maskulin mands liv styret af klare mål og prioriteter. Han har blik for vejen mod målet, hvorimod det feminine er mere optaget af, hvad der føles godt her og nu.

Hvis en mand ikke ved, hvad han vil have ud af livet, svigter han sig selv. Mål og retning er selvfølgelig også vigtigt for en kvinde, men hvis hun primært er identificeret med sin feminine energi, har hun mindre brug for en retning for at trives, end hvis hun er identificeret med sin maskuline energi.

Uden en klar mission ender manden med at sumpe i sofaen, eller han rammes af en depression (det har jeg set flere gange som mandeterapeut). Det går ikke. Derfor er det en vigtig opgave for en rigtig mand at finde sin retning i livet.

Mand med mappe går ad en landevej mod solnedgangen – maskulinitet handler om retning

Hvis en mand ikke ved, hvad han vil have ud af livet, svigter han sig selv.

En maskulin mand er modig og viljestærk

Klare mål er ligegyldige, hvis manden ikke forfølger dem med en vis stædighed. Derfor er en maskulin mand modig og viljestærk.

Uden mod ender manden med at følge andres mål. Han bliver en pleaser, som gør hvad der forventes, men mister samtidig kontakten til sig selv og sin selvrespekt.

Det kræver mod at udleve sit potentiale. Det maskuline gror ved at overvinde verden, ved at score mål, klatre op i det højeste træ, mestre sit job osv. Mod hjælper manden til at udfordre sig selv.

Manden har også brug for mod i mødet med sig selv. Mange mænd er fx bange for deres følelser, fordi de frygter at miste kontrol. Derfor har de svært ved at dele deres inderste, hvilket bl.a. går ud over dybden i deres parforhold til stor frustration for kvinden.

Viljestyrke, selvkontrol og disciplin er i familie med mod. Uden viljestyrke er det kun lysten, som driver os. Men lyst er ikke nok, når vi møder modgang. Der har vi brug for vilje til at gøre det, som tjener os bedst.

Mand holder planken på en træstamme over en flod – viljestyrke og disciplin

Det maskuline gror ved at overvinde verden, ved at score mål, klatre op i det højeste træ, mestre sit job osv.

En maskulin mand tager ansvar for kærligheden

Der er ét område, hvor mange mænd svigter: Parforholdet. I de fleste parforhold er det kvindens mål, som bestemmer forholdets retning, fordi manden er for uambitiøs med sit kærlighedsliv.

Kvinden lægger typisk mere af sin identitet i forholdet end manden, og derfor har hun ofte stærkere meninger om deres parforhold end manden. Mange mænd reagerer ved at lade hende bestemme, siden det nu er så vigtigt for hende. Men dermed svigter manden sit ansvar i forholdet, og i stedet for et mand-kvinde-forhold udvikler det sig til et mor-barn-forhold.

Den moderne mands største udfordring er at finde sin maskuline identitet: Hvem er han som mand, far og kæreste?

Den moderne mands problem

For de fleste mænd er der tæt sammenhæng mellem identitet, selvværdsfølelse og maskulinitet. Derfor er det vigtigt for en mand at finde sig til rette i sin maskulinitet, hvilket kan være svært i en tid med kønsforvirring, opbrud af kønsroller og helt nye kønsidentiteter (det taler jeg om i min gratis podcast Mandens største udfordring).

Derudover er det maskuline udskældt og ofte forbundet med noget negativt, som fx grænseoverskridende adfærd, #metoo, “toksisk maskulinitet” osv. Nogle mænd føler sig forkerte, blot fordi de er mænd. Det er ikke så sært, at mange mænd har det svært med deres maskulinitet.

Men en mand bliver ikke lykkelig, før han har det godt med sin maskulinitet. Og det bliver hans kvinde heller ikke, for kun en mand, som hviler i sin maskulinitet, kan give modspil.

Derfor skal en mand finde stoltheden over sin maskulinitet…

Sådan styrker du din maskulinitet

Alle mænd kan styrke deres maskulinitet og dermed blive klogere på sig selv. Og når en mand har fundet sig til rette med sin maskuline natur, finder han også modet til at favne og udtrykke sine feminine energier. Og det er vigtigt, hvis han skal trives og have succes i verden.

Du bliver en mere maskulin mand ved at handle og tænke maskulint. Når du forstår det maskuline, kan du begynde at erstatte nogle af dine feminine vaner og mønstre med maskuline væremåder.

Få mere inspiration i min gratis e-bog ⤵️

Gratis e-bog: Den moderne alfahan

Mange mænd har svært ved at finde retning og mening i deres liv. De mangler at opdage deres maskuline kerne og ståsted.

Jeg har skrevet en gratis e-bog til mænd, hvor du får mit bud på, hvad en moderne alfahan er for noget.

Hent e-bogen her ⤵️


Holger Spanggaard, psykoterapeut og mandeterapeut i København

Holger Spanggaard er psykoterapeut og mandeterapeut i København med mere end 15 års erfaring. Har du brug for en snak om maskulinitet og din personlige udvikling, så kontakt Holger.

Værd at huske om maskulinitet

Mange moderne mænd er forvirrede over deres maskuline identitet. En mand uden et fast ståsted kan umuligt leve et autentisk maskulint liv. Hans liv mangler indhold og mening, han bliver deprimeret og lever som en skygge af sit maskuline potentiale.

I parforholdet bliver han den lille i mødet med en mere selvbevidst kvinde. Han pleaser hende, fordi han ikke ved, hvad han ellers skal. Men den strategi er frustrerende for både kvinden og ham selv.

Vil du have hjælp til at finde din retning som mand? Så book en gratis forsamtale til terapi for mænd.

PS:

Husk at læse min gratis e-bog: Den moderne alfahan.

Vil du dykke dybere ned i det maskuline, kan jeg anbefale bogen King, Warrior, Magician, Lover af Robert Moore & Douglas Gillette. Den beskriver 4 maskuline arketyper, som hver især rummer en vigtig side af at være mand.

Opdateret d. 1. nov. 2026.