Hvem var Buddha?

Buddha betyder “den oplyste”. Navnet bruges om Siddhartha Gautama, som grundlagde buddhismen. Ifølge buddhalegenden forlod han sit liv som prins for at finde en vej ud af lidelse og blev oplyst under et Bodhi-træ.

🎙️ Lyt til min populære podcast om parforhold, psykologi og personlig udvikling

Søg på “Holger Spanggaard” i din podcastafspiller eller klik her:

Spotify – Apple Podcasts – Podimo – Youtube

Vi høres ved 😊

Historien om Buddha

Dette er historien om Buddha, og hvordan buddhismen opstod.

Det hele startede med kongesønnen Siddhartha Gautama. Legenden siger, at han blev født som hinduprins (eller som adelig) i et område, som ligger i det nuværende Nepal, og levede ca. år 566-486 før vor tidsregning.

Historien fortæller, at da han blev undfanget, drømte hans mor, dronning Maya, om en hvid elefant. Drømmen blev tolket som et tegn på, at dronningen ville føde enten en stor konge eller en stor spirituel lærer.

Kongen ønskede, at den unge prins Siddhartha Gautama voksede op og blev en stor konge i stedet for en spirituel lærer. Derfor skærmede kongen Siddhartha Gautama for lidelse, død og sygdom for ikke at vække prinsens spirituelle interesser. Og de første 29 år af prinsens liv lykkedes det den overbeskyttende konge at skærme sin søn for verdens nød og lidelse.

Dog får prinsen lov til at komme uden for slottets mure. Han føres i hestevogn gennem byen, hvor kongen har sørget for, at prinsen kun ser sunde og glade mennesker i byens gader.

Men ved en serie tilfældigheder (eller ved gudernes indgriben) ser prinsen en gammel mand, senere en syg mand, derefter en død mand og til sidst en religiøs asket. Disse 4 hændelser kalder buddhister for “de 4 tegn”.

Prins Siddhartha Gautama ser altså for første gang sygdom, lidelse og død. Og han forstår, at han selv skal dø en dag og miste alt.

Kort video om Buddhas liv (5 min)

Siddhartha Gautama forlader slottet

Prinsen er så påvirket, at han beslutter sig for at forlade slottet, kone, barn og sit liv som kongesøn.

Han begynder et liv som spirituelt søgende og møder flere spirituelle og religiøse undervisere på sin vej.

Siddhartha Gautama lærer bl.a. at meditere og når en særlig tilstand, som kaldes “sfæren af intethed”. Han er så god til at meditere, at underviseren tilbyder ham at lede gruppen af elever.

Men Siddhartha Gautama drager videre, for selvom meditationerne var dybe, og han oplevede vidunderlige tilstande, var det ikke permanent. Før eller siden vendte han tilbage til sin normale bevidsthedstilstand.

Efter at have eksperimenteret med forskellige former for meditation, afprøver Siddhartha Gautama andre teknikker. Bl.a. forsøger han sig med ekstrem faste, hvor han kun indtager en enkelt skefuld bønnesuppe dagligt. Men det bevirker blot, at han bliver så svag, at han ikke kan sidde oprejst, og at han mister håret.

Han indser, at det ikke er produktivt at sulte sig selv, men at et liv i overflod på slottet heller ikke er vejen frem. Den optimale vej kalder han for “middelvejen”, hvor man undgår ekstremerne. Den fastende fase afbildes ofte som en afmagret Buddha-figur, som du kan se her:

Tegning af en afmagret Siddhartha Gautama, der faster og mediterer under et træ

Under sin ekstreme faste blev Siddhartha Gautama så svag, at han ikke kunne sidde oprejst. Derfor valgte han middelvejen.

Siddhartha Gautama bliver Buddha

En nat mediterer Siddhartha Gautama under et Bodhi-træ. I den første meditation får han evnen til at genkalde sig alle sine forrige liv.

I den næste meditation opnår han clairvoyante evner, så han kan se alle væsners død og genfødsel.

I den tredje meditation forsvinder alt begær og uvidenhed for altid. Hermed opnåede han tilstanden af oplysning (også kaldet nirvana), og han blev Buddha.

Buddha er et sanskritnavn, som betyder “den vågne” eller “den oplyste”. Derfor har der været mange, som har nået tilstanden af Buddha, men normalt henviser ordet Buddha til Siddhartha Gautama, buddhismens grundlægger.

Buddha overvejede herefter, hvad han skulle bruge resten af sit liv på. Han havde lyst til at leve et afsondret liv, men en af guderne bønfaldt Buddha om at blive en spirituel lærer. Ud af medfølelse besluttede Buddha at videregive sine indsigter, og dermed var buddhismen født.

Over de næste mange år rejste Buddha rundt og underviste. Han tiltrak sig flere og flere elever, og mange af dem blev oplyste ligesom Buddha.

Buddha døde som 80-årig. Han udnævnte ikke en efterfølger, men understregede, at alle skal tænke for sig selv. Derfor findes der ikke i dag en central autoritet, som kan afgøre stridigheder og bestemme, hvordan de hellige tekster skal forstås.

Buddhas sidste ord var:

Alting forfalder. Husk at stræbe efter et klart sind.Buddha

Buddhisme: En religion uden gud

Et særligt kendetegn ved buddhismen er, at Buddha ikke talte om en ekstern gud. Du har ikke brug for en særlig gud, præst eller et trossystem for at finde lykke, harmoni og frelse.

Iflg. Buddha er lykken noget, alle kan finde i sig selv. Måske er det en af grundene til, at buddhismen tiltaler mange i Vesten, hvor flere og flere har svært ved at forlige sig med det klassiske gudsbegreb, man møder i kirken og andre steder.

Holger Spanggaard, psykoterapeut

Holger Spanggaard er psykoterapeut, parterapeut og sexolog med mere end 15 års erfaring. Har du lyst til en snak om livet? Så book en samtale her.

Buddhas lære: De 4 ædle sandheder

Den vigtigste del af Buddhas lære er de 4 ædle sandheder, som beskriver grundlæggende aspekter af livet som menneske, lidelse og vejen til visdom og oplysning:

Den 1. sandhed: Livet er lidelse. Man hører ofte, at “livet er lidelse”, men lidelse er ikke en helt korrekt oversættelse. Utilfredsstillende eller frustrerende er måske mere nøjagtigt.

Den første sandhed beskriver det faktum, at vi som mennesker aldrig er helt tilfredse. Selv hvis vi vinder i lotto, får vores drømmejob eller den mand eller kvinde, vi er forelskede i, er vi ikke helt tilfredse. Før eller senere møder vi tab, smerte, frustration og modgang. Uanset hvad du gør, kan du ikke undgå lidelse.

Den 2. sandhed: Du lider, fordi du begærer. Den 2. sandhed forklarer, at lidelsen, smerten og frustrationerne opstår, fordi du begærer noget. Der er noget, du vil ha’, og noget, du vil undgå. Så længe du tror, at der findes noget, som gør dig lykkelig, er du dømt til skuffelser.

Vi tror, at det rigtige job, den perfekte partner eller den dejlige lejlighed gør os glade og tilfredse, men intet uden for dig selv kan give dig varig lykke og fred. Det er en illusion, som alle lider under.

Den 3. sandhed: Lidelsen kan stoppes. Intet er bestandigt, heller ikke lidelse. Selvom lidelse er en del af livet, vi tilsyneladende ikke kan undgå, er det faktisk muligt ikke at lide.

På et tidspunkt indser man, at det er håbløst at jagte ydre ting for at sikre lykken og harmonien. Når begæret efter noget i den ydre verden dør, forsvinder lidelsen også. Det afføder en tilstand af indre frihed og visdom, som buddhisterne kalder nirvana eller oplysning.

Den 4. sandhed: Vejen ud af lidelse er den 8-foldige vej, som er Buddhas anvisninger på, hvordan man bør leve sit liv, så man når nirvana eller visdom.

De 8 elementer er: Den rette anskuelse, den rette indstilling, den rette tale, de rette handlinger, den rette levemåde, den rette indsats, det rette nærvær og den rette meditation. Den 8-foldige vej giver dig en metode til at befri dig for lidelse.

Folk spørger også om

Hvornår levede Buddha?

Ifølge den traditionelle opfattelse levede Buddha ca. 566-486 før vor tidsregning. Mange forskere mener i dag, at han levede omkring 100 år senere. Han blev født i Lumbini i det nuværende Nepal.

Hvordan døde Buddha?

Ifølge legenden blev Buddha syg efter et måltid, som en smed ved navn Cunda havde givet ham. Han døde som 80-årig i Kushinagar i Nordindien. Buddhister kalder hans død parinirvana, den endelige udfrielse.

Hvad er buddhismens 10 regler?

Munke og nonner følger 10 leveregler: ikke at dræbe, ikke at stjæle, ikke at have sex, ikke at lyve, ikke at drikke alkohol, ikke at spise efter middag, ikke at danse eller gå til forestillinger, ikke at bruge smykker og parfume, ikke at sove i høje, luksuriøse senge og ikke at modtage penge. Lægfolk følger som regel kun de første 5. Her betyder “ikke at have sex” i stedet, at du ikke må misbruge sex.

Mine erfaringer med buddhisme

Jeg er ikke selv buddhist. Men jeg har mediteret dagligt i næsten 20 år, og buddhismen har været en stor inspiration for mig.

Jeg tror ikke, at det er muligt at undgå lidelse. Det hører med til livet, præcis som Buddha siger i den første ædle sandhed. Men jeg tror på, at den bedste vej til et harmonisk liv er en eller anden form for bevidsthedspraksis, fx meditation eller lign.

Du behøver ikke blive buddhist for at bruge Buddhas indsigter. Er du nysgerrig på at komme i gang, så læs mere om mindfulness og meditation.

PS:

Vil du lære at møde dig selv og andre med mere medfølelse, så tag mit gratis online kursus i compassion.

Opdateret d. 27. okt. 2026.