Brevkasse

“Skal jeg forlade min kæreste eller blive hos ham?”

Kære Holger

Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for at høre en professionels besyv på min tanker om, hvorvidt jeg skal forlade min min kæreste eller ej for at prøve noget andet, eller om jeg skal blive sammen med ham.

Jeg er 23 år. Jeg mødte min kæreste da jeg var 18, og han var 35. Jeg blev meget forelsket i ham, og flyttede efter kort tid ind hos ham. Mine følelser er uhyre komplicerede, men overordnet har jeg to modstridende følelser.

Hvorfor skal jeg blive?

På den ene side elsker jeg min kæreste meget højt. Vi har en helt speciel tosomhed som jeg aldrig har haft med andre. Han er det menneske jeg er tættest på og som jeg føler mig allermest tryg med – naturligt nok, når vi er kærester. Min kæreste er sød, interessant, forstående og vi har sjovt og vi har også et rigtig godt sexliv.

For nyligt er jeg flyttet for mig selv, og efter det, har vi næsten ingen konflikter. Vi har det bedre end nogensinde. Flytningen har kort sagt resulteret i, at vi er gået fra en leverpostej/overvejende (passiv) konfliktfyld tilstand til at opleve en tilstand af kærlighed, taknemmelig & begær når vi er sammen. Vi har lyst til at være sammen hele tiden og vi savner hinanden når vi ikke er sammen. Alt i alt har vi det rigtig godt som tingene er nu og principielt kunne vi blive sammen for evigt. Vi har begge en stor lyst (specielt har jeg) –  og føler os begge klar til at påbegynde projekt-baby inden for de næste par år.

Læs også brevet: Hvem skal jeg vælge?

Hvorfor skal jeg ikke blive?

Desværre har dette samtidig ikke ændret min store lyst til at gøre noget andet. Allerede da vi har været sammen i 2 år fik jeg en kæmpe trang til at have frihed bl.a. til at kunne være sammen med andre, derfor lavede vi en ordning som i bund og grund minder om et åbent forhold, som jeg var den eneste der “benyttede” mig af, da min kæreste aldrig har haft det samme behov, sandsynligvis pga. hans alder og erfaring. Det åbne forhold bragte kun usikkerhed med sig, og gjorde blot min kæreste vred & ked af det, og mig skamfuld & frustreret. Det virkede derfor ikke efter hensigten, men har blot gjort, at jeg på ingen måde har lyst til at have single-privilegier, når jeg er sammen med min kæreste.

Alligevel er tanken om at være single og fri utrolig fristerende, og jeg skræmmes af tanken om at skulle binde mig resten af livet, uden at have prøvet nogle andre af i mit voksen liv. Det skal dog siges at omfanget af, hvor meget disse to modstridende følelser fylder, er meget skiftende. Den ene dag er trangen til noget andet ubærligt stor og omvendt.

Men hvorfor gør jeg ikke noget ved denne langtrukne og ulidelige tvivl?

Fordi jeg er bange for at blive ensom. Fordi jeg er bange for at det er det forkerte valg. Fordi jeg elsker ham. Fordi jeg ikke kan forvente at han vil have mig tilbage på et tidspunkt. Fordi jeg er bange for ikke at kunne klare mig selv, (her tænker jeg bl.a., når jeg har det nederen psykisk, hvor han her, er min redning). Fordi jeg er så uendelig usikker. Fordi jeg er bange for aldrig at finde en anden, eller at der går meget lang tid. Fordi jeg føler at fyrenes interesse for mig har dalet i de sidste par år, måske pga. min udstråling eller pga. min usikkerhed/bekymrende facon, måske er jeg ikke ligeså pæn eller bare ikke ligeså umiddelbar. Fordi jeg er bange for det ikke er det værd. Fordi jeg smider mine fremtidsdrømme i vasken, som i øvrigt også fylder utroligt meget.

Hvornår ved jeg, hvad der er det rigtige, når jeg har det så ambivalent? Er der noget jeg kan gøre for at blive mere afklaret?

Jeg håber virkelig at du har tid til at svare og jeg beklager den lange besked!

Bedste Hilsner

Pigen med de komplicerede følelser