Brevkasse

 “Jeg tror min mand er utro med ung kollega, men kan ikke bevise noget”

Hej Holger

Jeg har virkelig brug for et godt råd, føler jeg er ved at blive skør, eller rent ud sagt det mener min mand jeg er!

Min mand og jeg har kendt hinanden i over 25 år. De sidste 10 år har der været flere episoder, hvor jeg har undret mig over hans opførsel, og hans manglede interesse overfor os som familie.

For at starte med begyndelsen, starter min mand i nyt job som chef. Han begynder hurtig at ændre sig: Ny stil, køb af sportsvogn, arrangerer mange firmafester, hvilket aldrig før har interesseret ham at deltage i, næsten dagligt bliver han ringet op af en kvindelig ansat, som har brug for at han kommer, han begynder at møde ind på jobbet på alle tidspunkter af døgnet.

En nat da jeg henter ham fra en firmafest, stinker han langt væk af dameparfume og hans jakke er smurt ind i læbestift. Jeg bliver naturligvis både ked af det og vred, men han grinede bare hånligt af mig. Jeg blev mere og mere jalousi, noget jeg aldrig havde følt før i mit liv.

Da jeg spørger ind til hvem der ringer, svarer han, at det blot er en af de gamle krager, han har ansat. Men finder senere ud af, at er en ung kvinde, som han indrømmer, har fanget hans interesse. Hun er både enormt dygtig og smuk – og hun ligner mig, får jeg at vide.

Han vælter virkelig hele min verden. Han vælger af fri vilje at skifte job, og jeg kæmper som en vanvittig med min jalousi, og beder ham hjælpe os igennem det, han har startet. Men jeg fornemmer hurtigt, at han synes hans handling har været okay, for de har jo ikke haft sex. Jeg begynder at blive jalousi hver gang han tager hjemmefra, og jeg mærker min usikkerhed.

Læs også brevet: “Min mand har skrevet hemmelige beskeder i 5 år!”

Jeg fortæller ham, at han kan hjælpe mig, ved at være ærlig, fortælle naturligt om sine kvindelige kolleger, hvis der da er noget at fortælle, så jeg kan få et naturligt forhold til dem. Og jeg vil så kunne stole på at han vil mig og kun mig. Men nej, den må jeg selv arbejde med, hvis han overhovedet fortæller noget, er det som regel om hvor dygtige de er, og hvor godt de ser ud.

Hold da fast det var nogle hårde år at komme igennem (han har skiftet job flere gange igennem de 10 år), men jeg elsker ham virkelig og har aldrig taget ham i noget håndgribeligt. Så jeg har accepteret forholdene.

Det er nu mellem 3 og 4 år siden jeg gjorde op med mig selv, at det ikke skulle fylde mit liv mere. Jeg ville ikke byde mig selv og vores børn, det helvede det er, at have en forælder der altid er på vagt, negativ og usikker.

Så jeg troede, at vi var lykkelige, og alt var som det skulle være. Min mand begyndte at fortælle om sine kollegaer og jeg følte mig igen tryg i mit ægteskab. Vi har lige været igennem en lang periode med meget kritisk sygdom hos min mand, jeg har været ved hans side igennem hele forløbet, og følt at absolut intet kunne komme imellem os mere efter sådan en hård omgang.

Min mand startede på nyt job igen for et halt år siden. Men nu sidder jeg her igen, har i et stykke tid følt der var noget galt, jeg har spurgt ind til det 2 gange. Jeg har sagt, at var der noget, han ikke havde fortalt mig, skulle han gøre det nu, for jeg kunne mærke, at jeg var på vej den gale vej igen, men han sagde, at der intet var at fortælle.

Men for 3 uger siden, finder jeg ud af at min mand igennem det sidste halve år, har arbejdet tæt sammen med en ung kvinde. De har haft møder sammen 3 gange om ugen, og daglig kontakt. Hold da fast, tæppet er fuldstændig revet væk under mig. Han har aldrig nævnt hende herhjemme, alle andre kvinder på arbejdspladsen fortalte han gerne om. Jeg bliver vred, ked af det, og min jalousi blusser op igen, jeg forstår intet.

Han siger, det er min egen skyld, jeg mener, han har taget et bevidst valg ved at holde hende skjult, men han siger, han ikke ved hvorfor, han handler sådan. Jeg vil have svar, lidt efter lidt får jeg ud af ham, hvor dygtig hun er, hun ser også godt ud, og hun er tilmed en person, jeg ville se som en konkurrent.

Læs flere breve: Brevkassen om parforhold og kærlighed

Han nægter, at det er fordi, der er noget, at hun er blevet holdt skjult. Den ene dag er det fordi han har glemt at fortælle om hende, næste dag er det fordi han ikke ville skabe ballade! Det er flere år siden, der har været jalousi, og jeg har stillet spørgsmål, men han har ingen svar. Jeg har spurgt om han ikke vidste, at han sårede mig, og jeg blev ked af det. Han siger, at det var han helt bevidst om.

De sidste 3 uger har været et helvede. Jeg har grædt, skældt ud og været en hysterisk kælling mildest talt. Jeg kan godt se mig selv, og havde jeg et bevis, var jeg nok smuttet, men når man hele tiden får at vide, at det er ens egen skyld, ja hvad hulen stiller man så op?

Det er mig der taler, han har stort set intet at sige, han virker ligeglad, som om det er det mest naturlige, at holde det hemmeligt, og jeg bare er en skør kugle, der opdigter noget, der ikke er der… Godt nok siger han, at han elsker mig, men viser det ikke. Han siger, han hellere vil se mig lykkelig med en anden, end ulykkelig sammen med ham. Uh, den går ondt!

Især efter det vi lige har været igennem. Siger jeg, at vi må sælge huset, ja så er han også med på den. Den ene dag er det mig han vil, næste dag er det hele ligegyldigt. Jeg er så fortvivlet og ved ikke, hvad ben jeg skal stå på.

Hvad siger du til min historie? Hvis dette forløb er helt naturligt, så ved jeg, det er mig, der er skør. Og så har jeg alvorlig brug for hjælp, men min mave siger mig noget helt andet. I mit hoved er han mig utro på en eller anden måde.

Håber du kan give mig et godt råd.

På forhånd tak.

Mvh Bella