Sexlegetøj jeg anbefaler mine klienter

Som parterapeut og sexolog hjælper jeg mange par med deres sexliv. Nogle gange foreslår jeg sexlegetøj som en del af “kuren”.

I denne artikel kan du læse om det sexlegetøj til par, kvinder og mænd, jeg oftest anbefaler.

Lyt til min podcast om personlig udvikling, sex og kærlighedsliv. Klik her:

Spotify – Apple Podcasts – Podimo – Youtube

Eller søg på “Holger Spanggaard” i din podcastafspiller. Vi høres ved😊

Magic wand

Magic wand er til at stimulere klitoris. Mange kvinder er vilde med Magic wand, fordi den har nogle kraftige vibrationer, som forplanter sig til hele hendes skød.

For mange kvinder er stimulering af klitoris det vigtigste element i orgasme, og derfor giver det mening at investere i en magic wand.

Den er smart til mænd, som har svært ved at finde og stimulere klitoris, så kvinden får nok ud af det. Den kan også bruges, hvis kvinden skal stimuleres i lang tid, og manden simpelthen synes det er for anstrengende eller upraktisk at bruge fingrene.

Men kvinden kan selvfølgelig også bruge den alene.

Her kan du se en magic wand:

Sort magic wand-vibrator

En magic wand har kraftige vibrationer og er god til at stimulere klitoris.

We-Vibe: Sexlegetøj til par

We-Vibe er særlig, fordi den både stimulerer manden og kvinden på samme tid.

Her kan du se, hvordan We-Vibe ser ud:

Turkis We-Vibe parvibrator

We-Vibe er sexlegetøj til par, som stimulerer både kvinden og manden på samme tid.

Den nederste del stikkes ind i skeden, mens den øverste del lægger op over venusbjerget og klitorisområdet.

Forestil dig nu, at manden ligger oven på kvinden i missionærstillingen. Hans mave trykker det øverste stykke mod hendes klitoris.

Samtidig er penis inde i skeden således at kvinden har mand og We-Vibe inden i sig på samme tid. Det nederste stykke af We-Vibe presses op mod G-punktet af mandens pik.

Kvinden bliver altså både stimuleret på klitoris og på G-punktet vha. We-Vibe, hvilket mange kvinder kan se en fidus i. Samtidig bliver manden også stimuleret, hvilket gør dette legetøj unikt.

We-Vibe kan fx bruges, hvis kvinden har svært ved at få orgasme uden stimulering af klitoris. Eller hvis det giver hende ekstra nydelse at G-punktet stimuleres ekstra meget ved penetrering.

Sexlegetøj kan selvfølgelig ikke løse alle seksuelle problemer, men for mange kan det være et godt supplement, når der skal ske noget nyt.

Penisring: Hvad gør den, og hvordan bruges den?

Penisringe findes i et utal af designs. Her ser du 2 forskellige slags:

3 simple penisringe og en mere avanceret penisring

Hånden til venstre holder 3 forskellige størrelser af den simpleste slags penisring. Til højre en lidt mere avanceret form.

En penisring hjælper dig med at holde erektionen, fordi ringen hæmmer blodet i at strømme væk fra penis. Det er en ældgammel opfindelse, som virker mod rejsningsproblemer. Især for ældre mænd som ellers har svært ved at få en fuld erektion, er det en god opfindelse. Og det er derfor, jeg ofte har anbefalet penisringe som sexlegetøj til mænd.

Som sexolog taler jeg med mange mænd, der har rejsningsproblemer, og her kan en penisring være en god hjælp.

Penisringen kan sidde på 2 måder afhængig af om ringen går bagom testiklerne eller ej. Generelt fungerer det bedst, når ringen går bag testiklerne.

Det kræver dog lidt øvelse at få den på, men du kan øve dig alene. Og jeg anbefaler, at du går på Youtube og ser nogle videoer om, hvordan man kan sætte penisringen på.

Fordelen ved at ringen går bagved testiklerne er, at ringen ikke kan glide af selvom erektionen falder. Dvs. du kan tage ringen på, inden du får erektion. Og hvis du har en pause under sex, hvor erektionen falder, bliver ringen hvor den skal.

Læs også: Hvordan bliver jeg god i sengen?

Sexolog Holger Spanggaard i København

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København med mere end 15 års erfaring. Har du brug for hjælp til dit sexliv, så kontakt Holger.

Folk spørger også om

Hvad gør en penisring?

En penisring hjælper dig med at holde erektionen, fordi ringen hæmmer blodet i at strømme væk fra penis. Den er især god for ældre mænd, som har svært ved at få en fuld erektion.

Hvordan bruges en penisring?

Ringen kan sidde bag testiklerne eller kun om penis. Generelt fungerer det bedst bag testiklerne, fordi ringen så ikke glider af, selvom erektionen falder. Det kræver lidt øvelse, så øv dig gerne alene først.

Hvilket sexlegetøj er godt til par?

We-Vibe er lavet til par, fordi den stimulerer både kvinden og manden under samleje. En magic wand er også god, hvis kvinden har brug for stimulering af klitoris for at få orgasme.

Værd at huske om sexlegetøj

Sexlegetøj kan selvfølgelig ikke løse alle seksuelle problemer, men for mange kan det være et godt supplement, når der skal ske noget nyt.

Er du nysgerrig, så besøg en butik med sexlegetøj, fx Sinful eller en anden online butik. Selvom I ikke køber noget, kan det være sjovt at kigge på alle mulighederne, og det kan give inspiration til nogle gode snakke om lyst og sex.

God fornøjelse.

PS:

Du kan få inspiration til dit sexliv ved at læse denne gratis e-bog: De 10 erotiske arketyper.

Opdateret d. 27. okt. 2026.