100 spørgsmål til kæresten – dybe, sjove og grænseoverskridende
Hvilke spørgsmål kan man stille sin kæreste?
De bedste spørgsmål til kæresten handler om følelser, behov og drømme frem for fakta. Bland dybe spørgsmål (“Hvad ønsker du mest at modtage fra mig?”) med sjove (“Hvad vil du helst…?”) og et par grænseoverskridende, når der er tryghed mellem jer.
Stil få spørgsmål ad gangen, og lyt uden at dømme.
👉 Gode samtaler skaber gode relationer. Derfor er det bedste, du kan gøre for dit parforhold, at prioritere gode dybe samtaler.
Her får du over 50 gode spørgsmål til kæresten og dit parforhold – og alle 100 i den gratis e-bog. Spørgsmålene er tænkt som en hjælp til, at I kommer tættere på hinanden.
3 vigtige regler:
- Når du svarer på spørgsmålene, skal du undgå at kritisere din kæreste direkte eller indirekte.
- Når du lytter, er det ikke sikkert, du kan lide din kærestes svar, men undgå at dømme og forbliv åben. Vær i stedet nysgerrig og stil uddybende spørgsmål.
- Anerkend og værdsæt din partners sårbarhed og ærlighed. Det kræver mod at afsløre noget vigtigt om sig selv.
I parterapi beder jeg tit den ene om at gætte, hvad den anden føler lige nu, og så tjekke det med partneren. Prøv det med spørgsmålene her: Gæt din kærestes svar, før han/hun svarer.

Gode spørgsmål til kæresten skaber både nærhed og grin.
Lyt til min podcast om personlig udvikling, sex og kærlighedsliv. Klik her:
Spotify – Apple Podcasts – Podimo – Youtube
Eller søg på “Holger Spanggaard” i din podcastafspiller. Vi høres ved😊
25 dybe spørgsmål til kæresten og dit parforhold
Her kommer spørgsmålene til kæresten, dig selv og dit forhold.
I behøver ikke svare på alle spørgsmålene på en gang. Det er bedre at svare på få spørgsmål, når I har overskud end at presse jer selv til at gennemgå alle spørgsmålene på én gang. I kan fx svare på 3-5 spørgsmål, når I har en kæresteaften.
Svar skiftevis på følgende spørgsmål:
- Hvordan reagerer du, hvis du får for lidt nærhed?
- Er der situationer, hvor du bliver irriteret på din partner?
- Hvad er du mest taknemmelig for i dit forhold?
- Hvis du tænker tilbage, hvad burde du så undskylde for?
- Hvad vil du gerne ha’ fra din kæreste, hvis du har haft en lang hård dag?
- Hvad gør du for at finde ud af din kærestes behov?
- Hvordan tror du, I ville have sex, hvis din partner bestemte?
- Hvornår trækker du dig fra din kæreste?
- Foretrækker du generelt, at din partner tager ansvar og styring, eller at du gør?
- Hvad ønsker du mest at modtage fra din partner?
- Kan du genkende noget fra dine forældres forhold i dit parforhold?
- Hvis din partner fik en tryllestav, hvad tror du så han/hun ville ændre ved dig?
- Hvornår er det svært for dig at modtage kritik fra din kæreste?
- Hvordan kan din kæreste bedst li’ at bruge en fridag?
- Hvad ville du ønske, du havde lært af dine forældre om kærlighed og parforhold?
- Hvad er den største forskel på dit nuværende og dit forrige forhold?
- Hvis din partner var sødere ved dig, hvad ville du så gøre til gengæld?
- Hvad trænger mest til forbedring i dit forhold?
- Hvilke temaer går igen, når I skændes?
- Hvis du havde penge nok, hvilket job ville du så tage?
- Hvad tror du din kæreste faldt for, da I mødte hinanden?
- Hvordan kan du få din partner til at smile?
- Hvad kan gøre dig jaloux?
- Hvornår har din partner overrasket dig mest?
- Hvordan vil du helst holde ferie med din kæreste?
Hvis du vil have 100 gode spørgsmål til kæresten, kan du hapse denne gratis e-bog.
Hvor godt kender I hinanden? 10 spørgsmål
- Hvad er min største drøm?
- Hvad er kærlighed for mig?
- Hvad synes jeg er pinligt?
- Hvordan vil jeg gerne forkæles?
- Hvad er den perfekte ferie?
- Hvad er mit bedste barndomsminde?
- Hvad er min største bekymring for tiden?
- Hvordan vil jeg gerne trøstes, når jeg er ked af det?
- Hvordan kan du gøre mig glad en kedelig mandag aften?
- Hvorfor faldt jeg for dig?
Hvad vil du helst? 10 sjove spørgsmål til kæresten
- Vil du helst undvære din tandbørste i en uge eller muligheden for at gå i bad i en uge?
- Vil du helst dø før din partner eller at din partner dør før dig?
- Vil du helst elske meget eller blive elsket meget?
- Vil du helst have flere penge eller mere fritid?
- Vil du helst dø som 70-årig uden fortrydelser eller dø som 85-årig med fortrydelser?
- Vil du helst have en ekstra månedsløn eller have sex med en valgfri berømthed?
- Vil du helst bo i et hus med 1000 kakerlakker eller 3 rotter?
- Vil du helst udelukkende have oralsex resten af dit liv eller aldrig have oralsex igen?
- Vil du helst være smukkere eller mere intelligent?
- Vil du helst kun have én partner hele dit liv eller en ny partner hvert 2. år resten af livet?
10 grænseoverskridende og frække spørgsmål til kæresten
Nogle spørgsmål kræver mere mod end andre. Gem dem til et tidspunkt, hvor I har tid og føler jer trygge sammen.
- Hvad har du aldrig turdet fortælle mig?
- Hvilken fantasi har du aldrig sagt højt?
- Hvornår har du sidst følt dig rigtig begæret af mig?
- Hvad skal jeg gøre mere af i sengen?
- Er der noget, du gerne vil prøve sammen med mig, men ikke tør spørge om?
- Hvornår har du været jaloux uden at sige det?
- Hvad var dit første indtryk af mig, helt ærligt?
- Hvad er det mest pinlige, der er sket for dig i sengen?
- Hvad savner du fra vores første tid sammen?
- Hvis du kunne ændre én ting ved vores sexliv, hvad skulle det så være?
Vil du blive klogere på, hvad der tænder jer, så hent min gratis e-bog om de 10 erotiske arketyper.
5 spørgsmål til en date – så I lærer hinanden at kende
Er I lige begyndt at se hinanden, kan du bruge disse spørgsmål til at lære hinanden at kende på en date.
- Hvad laver du helst, når du har en hel dag fri?
- Hvad er du stolt af i dit liv indtil nu?
- Hvem betyder mest for dig?
- Hvad drømmer du om at nå inden for de næste 5 år?
- Hvad får dig til at føle dig tryg i et forhold?
Gratis samtalekort
Som bonus får du også de 100 spørgsmål som samtalekort, du kan printe ud. Samtalekortene er gode at have, hvis du mangler inspiration til emner at tale om. Træk fx et samtalekort hver aften, eller hver weekend, eller når I spiser sammen.

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København med mere end 15 års erfaring og over 1000 par i terapi. Vil du have hjælp til dit parforhold, så kontakt Holger.
Mini-guide hvis du er i tvivl, om din kæreste ønsker et seriøst forhold
Måske har du kendt din kæreste et stykke tid, men du er i tvivl, om han/hun ønsker et rigtigt parforhold? Usikkerhed kan gøre dig stresset og nervøs, hvis du gerne vil vide, hvor I er på vej hen.
Ingen har lyst til at spilde tiden på en kæreste, som ikke vil det samme som dig selv. Det skaber før eller senere problemer, og derfor er det smart at skabe klarhed.
Det mest ærlige er at spørge din partner direkte, hvis du er i tvivl om jeres fælles fremtid. Også selvom det er svært at stille de rigtige spørgsmål til kæresten. Det er sårbart, og du risikerer at få svar, du ikke kan li’ at høre.
Men det er vigtigt at huske, at det er de svære samtaler, som gavner parforholdet mest.
Jeg har lavet en gratis mini-guide til dig, hvis du er i tvivl, om din partner ønsker sig et seriøst forhold. Guiden indeholder 8 svære spørgsmål, du kan stille din partner, hvis du vil vide, hvor han/hun står.
Eksempel 1 fra mini-guiden:
Godt spørgsmål: Hvor ser du os om 2 år?
Spørgsmålet gør dig klogere på, hvad din kæreste vil med jeres forhold. Om han/hun ønsker et seriøst fast parforhold eller ej.
Eksempel 2 fra mini-guiden:
Godt spørgsmål: Hvordan ser din drømmepartner ud?
Dine forestillinger om den perfekte partner siger noget om, hvilket parforhold du ønsker. Derfor er det et godt spørgsmål, hvis du vil vide, hvad din kæreste drømmer om.
I mini-guiden får du flere svære, men gode spørgsmål, når du er i tvivl om din kæreste og dit parforhold. Du skal blot udfylde formularen nedenfor, så modtager du mini-guiden med det samme.
Værdi-øvelse hvis du vil vide, om I passer sammen
Bare fordi man har lyst til et seriøst parforhold, er det ikke sikkert, forholdet fungerer på langt sigt. Hvis du vil vide, om I passer sammen på den lange bane, er det en god idé at sammenligne jeres værdier.
Derfor får du her en øvelse, hvor du bliver klogere på jeres værdier, og hvad I ønsker jer af et parforhold. Det er en øvelse alle par burde lave!
Udfyld formularen ovenfor, så modtager du øvelsen med det samme.
Folk spørger også om
Hvad er gode spørgsmål at stille sin kæreste?
Spørgsmål om følelser, behov og drømme, fx “Hvad har du brug for fra mig efter en hård dag?”. Det er dem, der skaber nærhed.
Hvad er grænseoverskridende spørgsmål?
Spørgsmål, der kræver sårbarhed, fx om fantasier, jalousi og ting, I aldrig har sagt højt. De styrker forholdet, når der er tryghed. Ellers kan de skabe afstand.
Hvordan stiller jeg dybe spørgsmål, uden at det bliver et forhør?
Stil 3-5 spørgsmål ad gangen, svar gerne selv først, og hold dig til de 3 regler øverst.
PS:
Du får flere gode spørgsmål til kæresten i denne gratis e-bog: 100 spørgsmål som skaber nærhed. Du får også nogle spørgsmål til din fremtidige partner.
På kommunikationsforum.dk har de en god guide til spørgeteknik, hvis du vil have mere inspiration til gode samtaler.
Opdateret d. 21. okt. 2026.


