Parterapi: Konflikter og kriser i parforholdet
Kriser og konflikter kan ødelægge et parforhold, og derfor er parforholdskriser en af de vigtigste grund til at gå i parterapi. Desværre venter mange alt for lang tid, for ofte bliver det kun værre med tiden.
x
Parterapi kan fx fokusere på:
- Akut førstehjælp
- Kommunikation
- Konflikt og krise
- Destruktive mønstre
- Gamle sår
- Individuel terapi
Læs mere om Parterapi i København
Se næste ledige tid i kalenderen.
Parterapi: Krise i parforholdet
Akut førstehjælp
Nogle gange er parterne så oprørte og ophidsede, at de ikke er klar til egentlig parterapi. I sådanne tilfælde fungerer parterapeuten mere som mægler og ordstyrer end terapeut. Målet er først og fremmest at undgå destruktive skænderier og vredesudbrud, så en basal meningsudveksling kan finde sted.
x
I en parterapisession kan terapeuten hjælpe med at berolige begge parter, så ingen siger eller gør noget, de senere fortryder. Og forhåbentligt kommer der hurtigt ro på, så et egentligt parterapiforløb kan begynde.
Parterapi: Krise i parforholdet
Kommunikation
Mange par som står midt i en konflikt efterspørger redskaber til en mere konstruktiv kommunikation. Når følelserne er store, skal der ikke meget til, før parterne misforstår hinanden. Et forkert ord kan starte en lavine, som forvandler en mindre konflikt til en ødelæggende krise. Men hvordan reparerer man et forhold, hvis samtalerne blot gøre det hele værre?
En parterapeut er både ordstyrer og guide. Ordstyreren sikrer at begge bliver hørt på en ordenligt måde. Og guiden hjælper parret til at indlære nye vaner, som sikrer ærlig og autentisk kommunikation uden at såre og anklage.
Søg først at forstå – dernæst at blive forstået.
Parterapi: Krise i parforholdet
Konflikter og kriser
Konflikter i parforholdet kan handle om økonomi og penge, bolig, arbejdsfordeling i hjemmet, familie, opdragelse, fritid, feriemål, utroskab og meget andet. Hvordan I håndterer konflikter, har stor betydning for kvaliteten af jeres tid sammen. En parterapeut kan fungere som mægler, og hjælpe med at finde kompromisser, begge kan leve med.
x
Men i virkeligheden handler de fleste konflikter mere om følelser, end hvordan man finder et kompromis. Under alle ordene og argumenterne ligger oplevelsen af følelsesmæssig afstand, afvisning, skuffelser, svigt, mistro osv.
Derfor handler parterapi især om at finde ud af, hvad der problemets rod og hvilke følelser der er i spil. For hvis I ikke får fat i roden, opstår konflikten igen, selvom det måske bliver i en ny forklædning.
Parterapi er den mest nænsomme måde, at håndtere de svære konflikter og dilemmaer, uden at det slider på forholdet. I får en fælles forståelse for jeres udfordringer, og I bliver støttet i ærlig og konstruktiv dialog.
Nogle af de værste kriser opstår efter utroskab. Det kan du læse mere om her: Kom videre efter utroskab
Parterapi: Krise i parforholdet
Destruktive mønstre
Mange par havner i destruktive mønstre, som slider parforholdet. Nogle mønstre påvirker dig, uden at du opdager det. Andre gange kan du se mønstret udspille sig, men magter ikke at ændre tingene.
x
Mønstrer kan vise sig ved, at du havner i de samme konflikt igen og igen. Eller ved at I ikke får det bedste frem hinanden. Eller at jeres samværd er uinspirerende eller ligefrem destruktivt. Et negativt mønster kan også føles som “dårlig kemi,” eller at I vokset fra hinanden.
I fællesskab identificerer vi de mønstre og bevægelser, som påvirker jeres samvær. Når I begynder at gennemskue forholdets dynamik, kan I give forholdet en ny positiv retning.
Parterapi går bl.a. ud på at skabe nærhed og forståelse, hvor der før var afstand og mistro. En vigtig pointe er, at I skal kæmpe mod mønstret, ikke hinanden.
Parterapi er et arbejdsfællesskab, hvor I finder kærlige alternativer til destruktive mønstre.
Parterapi: Krise i parforholdet
Gamle sår
Mange kriser udspiller sig på baggrund af gamle sår. Derfor er det nogle gange nødvendigt, at se på fortidens spøgelser. Det kan dreje sig om hændelser i fortiden som indeholder svigt, afvisninger, grænseoverskridende adfærd, utroskab eller andet. Alle par har en fortid, og det er ikke unormalt, at der er hændelser, som aldrig er blevet talt igennem.
Parterapi er en lejlighed til at få sagt nogle af de ting, som skulle have været sagt for længst. Måske skal der siges undskyld eller tilgives. Eller måske skal der skabes en fælles forståelse af hvorfor fortiden blev som den blev.
Parterapi: Krise i parforholdet
Individuel terapi
Kriser og konflikter er ikke altid tegn på, at der er noget i vejen med parforholds-relationen. De kan også være symptom på, at den ene går igennem en svær krise, sorg, stress osv. For hvis den ene part ikke magter, at være fuldt deltagende, så går det selvfølgelig udover forholdet.
x
I disse tilfælde er det ofte en god idé at kombinere parterapi med individuel psykoterapi. Det kan du læse mere om her: Psykoterapi i København
Parterapi: Krise i parforholdet
Vil du vide mere?
Her kan du se priser for parterapi og mulighed for rabat.
Se næste ledige tid i kalenderen.
Her kan du se kort og adresse.
Hjælp dit parforhold på rette vej. Kontakt mig nu på +4522321888 eller Holger@bevidsthed.org. Du kan også bruge formularen nederst.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
PS:
Hvis du vil hurtigt i gang med at gøre noget godt for dit parforhold, så prøv mit gratis online kursus: Verdens bedste parforhold.
Hvis du vil have bedre kommunikation i dit parforhold, så prøv dette gratis videokursus: Kommunikation og konflikthåndtering i dit parforhold.
Opdateret d.21 mar 202021-3-2020Parterapi: Parforhold i kriseBevidsthed.org