Skænderiets 3 faser

I bogen Hold mig viser Sue Johnson, hvordan en konflikt optrappes i et parforhold i 3 typiske trin.

Der er typisk 3 faser i et skænderi:

1. Placer skylden
2. Angreb-undvige
3. Tavshed

En konflikt starter ofte med en form for magtkamp, hvor begge parter argumenterer for deres sag, og håber på at få ret eller “vinde”. Det er 1.fase.

I 2.fase er konflikten eskaleret. Energien hæves fordi ingen har påtaget sig ansvaret for situationen. I denne fase vil den ene typisk angribe og anklage, mens den anden forsvarer og trækker sig.

I 3.fase har begge opgivet, at få det de ønsker, og derfor trækker begge sig. Det er den værste situation for parforholdet.

Når du kender de 3 faser, kan du bedre gennemskue konflikterne i dit forhold, styre uden om i tide, og reparere når det alligevel går galt. I det følgende gennemgår jeg de 3 faser.

Konflikttrappen er en anden kendt model for skænderier og konflikters udvikling. Den kan du læse om her: Konflikttrappens 7 trin.

1.Placer skylden

Når vi føler os truede, usikre eller sårbare, er det ikke unormalt at reagere ved at angribe.

Angreb flytter fokus over på den anden, hvilket gør os er mindre sårbare. Derudover giver vrede og angreb os en følelse af styrke.

Hvis vi er i et sundt parforhold, hvor vi føler os elskede og har overskud, kan vi godt udholde usikkerhed og anklager fra vores partner. Vi kan se tingene fra vores partners synspunkt, vi kan undskylde, smile, udglatte og give omsorg når det er nødvendigt.

Men på de dårlige dage, eller hvis vi rammes på et ømt punkt, ryger vi op i det røde felt.

Vi mister forbindelsen til det sårbare i os selv, og vi fokuserer på det, som vores partner har gjort galt. Vi er optaget af, at vi er blevet trådt over tæerne, og tænker ikke på vores eget bidrag til konflikten.

Få inspiration til at udtrykke dine behov, så du bliver hørt: Guide til girafsprog

Eksempel:

Peter har glemt, han skal i biografen med Gitte kl 19. Han kommer først kl 20, og Gitte er i dårligt humør. Hun følte sig i forvejen usikker på forholdet, fordi de har skændtes meget den sidste tid.

Men hun besluttede at glemme det, da Peter inviterede hende ud. At han så kommer for sent, føles som en kæmpe afvisning.

Da Peter kommer, er Gittes vrede tydeligt i ansigtet. Hun skælder Peter ud, og anklager ham for igen, igen at prioritere andre ting.

Peter forsvarer sig og går til modangreb. Hun kunne jo have sendt en SMS, når hun ved han er glemsom. Og det passer i øvrigt ikke, at han ikke prioriterer hende.

Begge angriber i stedet for at reparere skaden.

Læs også: Lær at give konstruktiv kritik til din partner

2.Angreb-undvige

Angreb-angreb-dynamikken er nem at gennemskue, fordi begge klart udtrykker sig. I angreb-undvige-dynamikken kan det være mindre klart, hvad der foregår.

Den ene brokker sig og kritiserer, mens den anden undviger, ignorerer, taler uden om, er tavs osv.

Fordi den ene trækker sig, får konflikten tilsyneladende ikke ny energi. Men konflikten dør ikke. Den bliver højest fejet under gulvtæppet, hvor den bliver liggende og skaber problemer.

Den fastlåste situation skaber mere og mere afstand, mistillid og opgivelse. Derfor er Angreb-undvige værre end angreb-angreb-dynamikken, selvom det måske ikke virker sådan.

Læs også: Stop den negative spiral

Eksempel fortsat:

Peter og Gitte kan ikke nå i biografen, så de kører hjem. I bilen dør skænderiet ud, fordi Peter skal koncentrere sig om trafikken.

Gitte fortæller, hvor vigtigt det er for hende, at hun kan stole på Peter. At det ikke er første gang, det sker osv.

Peter har opgivet at tage kampen. Han orker ikke, og han kan alligevel ikke se pointen i at tage det samme skænderi for 117ende gang.

Han forholder sig tavs, mens han er frustreret og har en følelse af afmagt.

Hans tavshed provokerer Gitte, som har det bedst med at tale om tingene. Hun fortsætter derfor med at tale og kritiserer, hvilken kun gør Peter endnu mere sammenbidt, opgivende og indelukket. Det er den negative spiral, som mange par havner i.

Tavshed-tavshed

Dette er den sidste og værste fase. Og hvis situationen ikke ændres, kan det ødelægge forholdet fuldstændigt.

Denne fase opstår typisk, når den angribende part i fase 2 opgiver. Hvis den som rækker ud og søger kontakt ikke bliver mødt, vil han/hun før eller siden opgive.

Parterne kan sagtens tale sammen, være høflige og hjælpsomme, få hverdagen til at fungere osv. Men nedenunder er der en smertefuld følelse af afstand og svigt, som begge har opgivet at overvinde.

I længden er det selvfølgelig en uholdbar situation. Først når den ene rækker ud, kan der ske en forandring.

Tavshed-tavshed-fasen er gennemsyret af håbløshed, en følelse af afmagt og ofte også en følelse af ikke at slå til.

Vores selvopfattelse og selvværd lider nemt et gevaldigt knæk, hvis vi ikke kan skabe et velfungerende kærlighedsliv. Og hvis vi ikke formår at vinde vores partners kærlighed, rammer det nogle dybe instinktive behov i vores psyke.

Vi bliver som barnet, der ikke kan få mors kærlighed og accept, og derfor trækker sig – og undertrykker sin u-elskelige sider.

Intet er mere nedbrydende for vores selvopfattelse, end at miste kærligheden fra den vi føler og tættest på.

Eksempel fortsat:

Da Peter og Gitte kommer hjem, er begge tavse. Først da de møder barnepigen, går snakken i gang. Men de taler ikke om konflikten.

I sit stille sind beslutter Gitte sig for, at hun aldrig vil være til grin mere. Og Peter tænker, at det er sidste gang, han inviterer Gitte ud.

Næste dag forløber som sædvanligt. Begge smiler høfligt, for ingen har lyst til at gentage gårsdagens skænderi.

Den følelsesmæssige afstand består, der er mindre varme i øjnene, de undgår kropskontakt og sover med ryggen til hinanden.

Læs også: Tips til konflikthåndtering i parforholdet

Løsningen

Den største fejl Peter og Gitte begår, er at de ikke formår at være sårbare, og udtrykke den egentlige årsag til deres vrede og frustration. Og ingen af dem formår at sætte sig ind i den andens verden (hvilket nogle gange kaldes for mentalisering).

Bag Gittes anklager ligger der er et behov for at føle sig prioriteret og elsket. Og bag Peters modangreb ligger en frygt for ikke at slå til.

Dybest set er begge bange for at blive valgt fra, og når den følelse rammer, gør de fleste noget dumt: De angriber.

Det er en naturlig, men ukonstruktiv reaktion vi har tilfælles med aber. Men det viser blot vores afhængighed af at blive set, forstået og elsket af dem vi holder mest af.

Dernæst formår ingen af dem at tilgive. Der opstår altid misforståelser, der vil altid være dage, hvor man træder på hinandens ømme punkter, man kan have en dårlig dag, sige ting man fortryder osv. Vi er kun mennesker.

Derfor nytter det ikke stædigt at holde fast i det ens partner har gjort forkert. Man bliver nødt til at kunne skifte perspektiv, se tingene fra kærestens synspunkt, være villig til at tilgive osv.

Læs også: Hvordan genopbygger man tillid i sit parforhold?

Hvis alt går galt, er parterapi en oplagt måde at få hjælp i de svære situationer. Især hvis parret sidder fast i 3.fase!

Sue Johnson, som har skrevet Hold mig, har grundlagt og udviklet emotionsfokuseret parterapi (eft), som målrettet arbejder på at lære parret at forstå mekanismerne bag de 3 faser, og hvordan de undgår dem.

Læs også: Den perfekte undskyldning i 5 trin

De 4 faresignaler

Forskning har vist, at der er 4 usunde kommunikationsmønstre, du skal være opmærksom på i dit parforhold.

De 4 mønstre er 4 faresignaler, som viser dig, at dit parforhold er på vej i en usund retning.

Jeg har lavet en podcast om de 4 faresignaler (12 min.), som du kan hente her:

Hør om de 4 faresignaler (12 min):

PS: 

Hvis du vil have færre konflikter i dit parforhold, så har jeg lavet et gratis minikursus om kommunikation i dit parforhold, som måske er noget for dig.

Opdateret d.31 okt. 2019.

31-10-2019Skænderiets 3 faser: Fra ondt til værreBevidsthed.org Holger Spanggaard