Skænderi i parforholdet: 3 faser fra konflikt til tavshed

👉 I bogen Hold mig viser Sue Johnson, hvordan en konflikt optrappes i et parforhold i 3 typiske trin.

Der er typisk 3 faser i et skænderi:

1. Placer skylden
2. Angreb-undvige
3. Tavshed

En konflikt starter ofte med en form for magtkamp, hvor begge parter argumenterer for deres sag og håber på at få ret eller “vinde”. Det er 1. fase.

I 2. fase er konflikten eskaleret. Energien hæves, fordi ingen påtager sig ansvaret for situationen. I denne fase vil den ene typisk angribe og anklage, mens den anden forsvarer sig og trækker sig.

I 3. fase har begge opgivet at få det, de ønsker, og derfor trækker begge sig. Det er den værste situation for parforholdet.

Når du kender de 3 faser, kan du bedre gennemskue konflikterne i dit parforhold, styre uden om i tide og reparere, når det alligevel går galt. Nedenfor gennemgår jeg de 3 faser. Er du mere til trin end til faser, så se konflikttrappens 7 trin.

Skænderiets 1. fase: Placer skylden

Når vi føler os truede, usikre eller sårbare, kommer vi nemt til at angribe, kritisere eller give den anden skylden.

Angreb flytter fokus over på den anden, hvilket gør dig mindre sårbar. Derudover giver vrede og angreb en følelse af styrke.

Hvis du er i et sundt parforhold, hvor du grundlæggende føler dig tryg og elsket, kan du godt udholde lidt anklager fra din partner. Du kan se tingene fra din partners synspunkt, du kan undskylde, smile, udglatte og give omsorg, når det er nødvendigt.

Men på de dårlige dage, eller hvis du rammes på et ømt punkt, ryger du op i det røde felt.

Du mister forbindelsen til det sårbare i dig selv, og du fokuserer på det, din partner har gjort galt. Du er optaget af, at du er blevet trådt over tæerne, og tænker ikke på dit eget bidrag til konflikten.

Eksempel:

Peter har glemt, at han skal i biografen med Gitte kl. 19. Han kommer først kl. 20, og Gitte er i dårligt humør. Hun følte sig i forvejen usikker på forholdet, fordi de har skændtes meget den sidste tid.

Men hun besluttede at glemme fortiden, da Peter inviterede hende ud. At han så kommer for sent, føles som en kæmpe afvisning.

Da Peter kommer, er Gittes vrede tydelig i ansigtet. Hun skælder Peter ud og anklager ham for igen, igen at prioritere andre ting.

Peter forsvarer sig og går til modangreb. Hun kunne jo have sendt en sms, når hun ved, at han er glemsom. Og det passer i øvrigt ikke, at han ikke prioriterer hende.

Begge angriber og giver hinanden skylden i stedet for at reparere skaden. Det hjælper at kunne give konstruktiv kritik til din partner i stedet.

Når du føler dig truet, usikker eller sårbar, kommer du nemt til at angribe, kritisere eller give din partner skylden.

Skænderiets 2. fase: Angreb-undvige

Angreb-angreb-dynamikken er nem at gennemskue, fordi begge klart udtrykker sig. I angreb-undvige-dynamikken kan det være mindre klart, hvad der foregår.

Den ene brokker sig og kritiserer, mens den anden undviger, ignorerer, taler uden om, er tavs osv.

Fordi den ene trækker sig, får konflikten tilsyneladende ikke ny energi, men konflikten dør ikke. Konflikten bliver højst fejet ind under gulvtæppet, hvor den kan ligge og skabe problemer.

Den fastlåste situation skaber mere og mere afstand, mistillid og opgivelse. Og derfor er angreb-undvige værre end angreb-angreb-dynamikken, selvom det måske ikke virker sådan.

Eksempel fortsat:

Peter og Gitte kan ikke nå i biografen, så de kører hjem. I bilen dør skænderiet ud, fordi Peter skal koncentrere sig om trafikken.

Gitte fortæller, hvor vigtigt det er for hende, at hun kan stole på Peter. Og at det ikke er første gang, det sker osv.

Peter har opgivet at tage kampen. Han orker ikke, og han kan alligevel ikke se pointen i at tage det samme skænderi for 117. gang.

Han forholder sig tavs, selvom han er frustreret og føler afmagt.

Hans tavshed provokerer Gitte, som har det bedst med at tale om tingene. Hun fortsætter derfor med at tale og kritisere, hvilket kun gør Peter endnu mere sammenbidt, opgivende og indelukket. Det er den negative spiral, som mange par havner i.

Dybest set er vi alle bange for at blive valgt fra, og når den følelse rammer, gør de fleste noget dumt: De angriber.

Skænderiets 3. fase: Tavshed-tavshed

Dette er den sidste og værste fase. Og hvis situationen ikke ændres, kan det ødelægge forholdet fuldstændigt.

Denne fase opstår typisk, når den angribende part i fase 2 opgiver. Hvis den, der rækker ud og søger kontakt, ikke bliver mødt, vil han eller hun før eller siden opgive.

I kan sagtens tale sammen, være høflige og hjælpsomme, få hverdagen til at fungere osv. Men nedenunder er der en smertefuld følelse af afstand, håbløshed og svigt.

I længden er det selvfølgelig en uholdbar situation, som først ændrer sig, når I rækker ud til hinanden.

Eksempel fortsat:

Da Peter og Gitte kommer hjem, er begge tavse. Først da de møder barnepigen, går snakken i gang. Men de taler ikke om konflikten.

I sit stille sind beslutter Gitte sig for, at hun aldrig vil være til grin mere. Og Peter tænker, at det er sidste gang, han inviterer Gitte ud.

Næste dag forløber som sædvanligt. Begge smiler høfligt, for ingen har lyst til at gentage gårsdagens skænderi.

Den følelsesmæssige afstand består. Der er mindre varme i øjnene, de undgår kropskontakt og sover med ryggen til hinanden.

Tavshed-tavshed er den sidste og værste fase. Og hvis situationen ikke ændres, ødelægger tavsheden forholdet.

Tavshed efter skænderi: Hvad gør du?

Tavshed i parforholdet føles tit som fred. Ingen råber, og hverdagen kører. Men tavsheden er ikke en løsning. Den er bare den sidste fase af skænderiet.

Måske kender du det fra den anden side: Din kæreste går, når I skændes. Han smækker døren, går en tur eller lukker sig inde foran skærmen. Det føles som en afvisning. Men ofte er det et forsøg på at få kontrol over følelserne, fordi det hele er blevet for meget.

👉 Det vigtigste er, at én af jer rækker ud igen, når I begge er faldet ned. Ikke for at få ret, men for at genoprette kontakten. Det kan være så enkelt som:

“Jeg kan mærke, at der er afstand mellem os efter i går. Det kan jeg ikke lide. Kan vi tale om det?”

Den, der trak sig, kan hjælpe ved at sige, hvad der skete indeni:

“Jeg gik, fordi jeg blev overvældet. Ikke fordi du er ligegyldig for mig.”

Så bliver tavsheden til noget, I kan forstå, og ikke noget, I skal gætte på.

Løsningen: Vær sårbar og tilgiv

Den største fejl, Peter og Gitte begår, er, at de ikke formår at være sårbare og udtrykke den egentlige årsag til deres vrede og frustration. Og ingen af dem formår at sætte sig ind i den andens verden (hvilket nogle gange kaldes mentalisering).

Bag Gittes anklager ligger der et behov for at føle sig prioriteret og elsket. Og bag Peters modangreb ligger en frygt for ikke at slå til.

Dybest set er begge bange for at blive valgt fra, og når den følelse rammer, gør de fleste noget dumt: De angriber.

Det er en naturlig, men ukonstruktiv reaktion, vi har tilfælles med aber. Men det viser blot vores afhængighed af at blive set, forstået og elsket af dem, vi holder mest af.

Dernæst formår ingen af dem at tilgive. Der opstår altid misforståelser, der vil altid være dage, hvor man træder på hinandens ømme punkter, man kan have en dårlig dag, sige ting, man fortryder osv. Vi er kun mennesker.

Derfor nytter det ikke stædigt at holde fast i det, din partner har gjort forkert. Du bliver nødt til at kunne skifte perspektiv, se tingene fra din kærestes synspunkt, være villig til at tilgive og acceptere, at alle begår fejl. Er tilliden slidt, så læs om, hvordan du genopbygger tillid i dit parforhold. Og har du selv trådt ved siden af, så giv den perfekte undskyldning.

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København med mere end 15 års erfaring og over 1000 par i terapi. Sidder I fast i tavsheden, så kontakt Holger.

Hvis alt går galt, er parterapi en oplagt måde at få hjælp i de svære situationer. Især hvis I sidder fast i 3. fase!

Sue Johnson, som har skrevet Hold mig, har grundlagt og udviklet emotionsfokuseret parterapi (EFT), som målrettet lærer parret at forstå mekanismerne bag de 3 faser, og hvordan de undgår dem.

I parterapi arbejder jeg bl.a. med EFT, når jeg undersøger, hvad der sker følelsesmæssigt mellem jer, når den ene angriber og den anden trækker sig.

Folk spørger også om

Er det normalt at være tavs efter et skænderi?

Ja, mange par bliver tavse efter et skænderi, især hvis de har skændtes om det samme mange gange. Men hvis tavsheden varer i dagevis, eller det sker hver gang, er det et tegn på, at I er gået i stå i 3. fase.

Hvem skal tage det første skridt efter et skænderi?

Den, der først er faldet ned. Det handler ikke om, hvem der havde mest skyld, men om at genoprette kontakten.

Hvorfor skændes vi om det samme igen og igen?

Fordi I sjældent skændes om det, I tror. Bag skænderiet om opvasken ligger tit et behov for at føle sig set og prioriteret. Læs mere om, hvorfor I skændes om det samme igen og igen.

Tavshed efter skænderi – konklusion

Når en konflikt eskalerer, går den gennem nogle typiske faser. Først er der kamp om at placere skylden. I næste fase trækker den ene sig, mens den anden angriber. Og i sidste fase har begge opgivet, og begge er tavse.

Tavsheden er den farligste fase, fordi begge har resigneret. Derfor er tavshed efter et skænderi gift i et parforhold.

Jo før én af jer rækker ud, desto nemmere er det at reparere skaden og komme videre.

PS:

Hvis du vil have færre konflikter i dit parforhold, har jeg lavet et gratis minikursus om kommunikation i parforholdet, som måske er noget for dig.

De fleste skænderier handler om ingenting. Det siger i hvert fald forskeren og psykologen John Gottman.

Opdateret d. 21. okt. 2026.